#1 Automatisering i Den Grønne Omstilling, er det en del af løsningen?

Lars (00:00) Affaldssortere du? Søren Orluf (00:01) Ja, men det sgu være med de tre små børn Lars (00:14) Dagens emne for ESG Stemmer podcasten er automatisering i den grønne omstilling er det en del af løsningen? Jeg har i dag den store fornøjelse at tale med Søren Orluf, som er CEO i Verarca en dansk virksomhed, der arbejder med automatisk CO2-beregning og rapportering til dit klimaregnskab. Velkommen til Søren. Søren Orluf (00:36) Mange tak, Mange tak. Lars (00:38) Søren, har to indledende spørgsmål, jeg starter altid ud med mine gæster. Den ene er lidt om ESG og her med bæredygtighed. Så har vi et meget filosofisk spørgsmål. Lad os bare springe ud i det. Hvad er ESG og bæredygtighed for dig? Søren Orluf (00:53) Ja da. Det helt korte svar, hvis jeg skulle komme med et lige så korte svar som affaldssortering. For mig er dybest set sund fornuft. Det er dybest set, hvad det er. Det er sund fornuft både for virksomheder og for private personer apropos affaldssortering. For mig i den stol, sidder i, er bæredygtigt det at tage ansvar. For mig der begynder det også at have en klang af det her compliance. Så det vil sige bæredygtighed, når du spørger mig i min stol igen, er det også forbundet med en masse opgaver og en masse udfordringer og problematikker og masse dybest set ting, skal laves og findes ude i virksomhederne. Så det er sådan tosidigt sag inde i mit univers Lars (01:48) Jeg kan godt lide svaret det er sundt fornuft, fordi det har sådan lidt det, det det, som jeg føler personligt, og det min hele egen holdning det her med hensyn til ESG og bæredygtighed, som jeg enormt komplekst det er, at vi skal prøve få det ned på et niveau, hvor alle kan være med, og jeg tænker sådan lidt og sig, om det er sundt fornuft, tænk over hvad du gør. Det er sådan noget, alle kan være med på. Søren Orluf (02:11) Ja, og hvad sker der så med sund fornuft tankegang, når det skal omsættes til lov, så bliver det jo lige pludselig ret omfattende. Men jeg kan ikke forestille mig enten, det det, har været tanken, ikke om man sætter der lavet lovtekster og processer for det. Fordi det er jo dybelst set blot at tage ansvar for hvordan man agerer i virksomheden, men også som privatperson i det samfund, man lever i. Lars (02:35) Ja, netop. Det er næste spørgsmål, jeg stiller alle mine gæster. Nu bliver det enormt filosofisk, eller det kan derfor godt gå hen og blive. er sådan lidt, hvor er du hen i livet lige nu, og hvordan har du det i livet? Søren Orluf (02:47) Altså helt konkret så sidder jeg jo i Thyregod Det er igen det, korte svar på det. Men der bor vi. Vi er i gang med at lave en stor brandingindsats på at gøre Thyregod til Danmarks svar på Silicon Valley. Du har selv været på besøg Lars , og det er jo godt step på vejen at få besøg af en stor kanon som dig. Lars (02:53) Ja. Danmarks Silicon Valley har jeg lavet mig fortælle. Er det korrekt? Fedt Jeg vil være ærlig at sige, at jeg var positivt overrasket. Jeg tænkte Thyregod mmm, men I er sgu godt på vej. Det må jeg give jer. Søren Orluf (03:11) Og så går det. Men der hvor vi er i livet, er jo et... Jeg private har jo som jeg sagde før tre små børn og en dejlig kone, der bulder afsted, står for håndboldtræning og hvad der ellers ligger derudover. Plus at vi jo så har en virksomhed, der skalér Så det får jo noget fokus fra min ende. Så det er sådan en den her dejlig kombination af arbejdsliv og... Og så familie at det til at balanceres. Og indtil videre går det meget godt. Lars (03:53) Så det jeg hørt at sige er, at du er et godt sted i livet. Søren Orluf (03:57) Ja, jeg er godt sted med det. Lars (03:59) Fantastisk. Lidt tilbage til emnet, vi skal snakke om Søren. Kan du ikke fortælle os lidt omkring din rejse frem til, hvor du sidder i dag, og hvornår på den rejse kom bæredygtighed ind i billedet? For jeg kan ikke forestille mig, at du helt fra de spæde teenageår har været helt op at køre omkring bæredygtighed. Søren Orluf (04:22) Jeg vil sige, at bæredygtighed og klima og ESG det måske ikke det, stod øverst på agendaen, da jeg stod på Crazy Daisy som 19 årig sammen med alle de andre. Det ville jeg da godt indrømme Men for mig, er det der... Jeg tror altid, har været drevet af at lave noget, har et formål. Altså, der har et formål, der taler ind i en større agenda. Lars (04:32) Hahaha! Søren Orluf (04:47) en fortid i forsvaret også, og været der i 12 år, og internationale operationer og alt det der ligger med der. Og i takt med, kom børn, så vidste jeg, så ville jeg lave noget andet. Og så da telefonen ringede, jeg mødte Niels og Jess, der var ved at starte det her selskab, og jo hørt omkring de udfordringer, som Jess og Niels, lige fra konteksten der, det er jo investorerne og founders bag Verarca i dag. Og Jess han ejer blandt andet også en virksomhed der hedder LCD Media, hvor man leverer skærmelyd, lys, audio og tv til nogle af største selskaber i Danmark. Og på den rejse der, blev man jo bedt om at indrapporter på klimabæredygtighed i den rapportform, hedder CDP. Det var jo alt for nørdet på den del, men det var jo dybest set der, hvor jeg gik, hvor jeg lavede Hvor jeg fik indblik i den næste del, det jeg sagde, du ved, der ESG-bæredygtighed, den har sund fornuft, der er helt kernen i det. Den del, den har jeg nok altid haft med mig på et eller andet måde. Og så den anden del, var compliance-delen, alt det, som bliver pålagt virksomheden for at kunne dokumentere, kunne redegøre og lave planer. Det var jo det, mødte første gang, da jeg hørte omkring det, som blandt andet LCD media havde været. De skal stå til regnskab for at lave. Så... Den del kom først ægte ind her for to og halvt år siden. Den her fik jeg fortællingen fra dem af. Jeg begyndte ægte at slå øjnene op for at læse artikler og kigge ind i, det for noget lovkrav, der ligger der. Hvad er en af arbejdsbyer, der er sund fornuft, men der bliver lagt på virksomheden. Så det var for et par år siden, at den del af verden gik op for mig. Lars (06:37) Det er også, at Verarca er et selskab, er skabt ud af nogle mennesker, har stået med en reel udfordring i deres egen virksomheder og gerne vil gøre noget ved bæredygtighed ESG. På baggrund af det har de skabt en ny forretning. Søren Orluf (06:55) Ja, fuldstændig korrekt. Så den er kommet, den er opsprunget ud af det behov, man har set, når er, man underleverer dør til nogle af de større selskaber. Hvad det er for en arbejdsbyrde, man skal i gang med. Og der er jo to veje til at komme igennem en arbejdsbyrde. er at bruge flere 100 timer selv. Eller så kan man jo kontakte nogle konsulenter, eller så kan man jo finde noget software, som kan hjælpe en. Og der valgte man så at bygge softwaret selv. Lars (07:22) Og det er sådan lidt... Og det leder jo lidt til mit næste spørgsmål, at Verarca i tilbyder automatiseret CO2-beregning. Det er det, står på jeres hjemmeside. Kan du ikke prøve at fortælle lidt om, hvordan i hjælper virksomheden med at tage handling på den data, der så kommer ud i den anden ende? Er der noget konsulentforretning indover jeres jeres kerneforretning på en eller anden måde, eller hjælper i eller sender i det ud til andre og lader dem om den del? Søren Orluf (07:54) Verarca i kerne er ikke en konsulentforretning. Vi hjælper selvfølgelig virksomhederne med at bruge systemet. Det vi kan gøre inde Verarca er, at vi kan hjælpe med at identificere, hvor ligger virksomheden store udledninger. Hvem er det både på leverandørene, hvem handler med, hvilket klimaavtryk har de i min forretning? Men også gruppere dataen og finde ud af, hvilke indsatsområder man sætte ind, hvis man har en ambition om at nedbringe sit klima aftryk. Om det ligger i transport eller elektricitet, eller i ens småanskaffelser, eller hvor det dybest set ligger henne af. Vi grupperer dataen, beregner den, og så kan præsentere den. Det der, vi stopper i forhold til det spørgsmål. Du har stillet mig derfra Lars. Fordi det vi jo så gør dernæst, det er at vi har partneret op med nogle af de dygtigste konsulenthuse vi har herhjemme. Og vi får løbende flere på. Der heldigvis flere der får kompetencer inden for det her felt. Og de kan jo ligesom hjælpe med at sætte strøm til den data som vi har. Så det vil sige, hvordan vil du så nedbringe din transport fx? Hvad kan du gøre? Lars (08:44) Ja. Søren Orluf (09:08) Fordi svaret vil jo ikke være at kan nedbringe min udledning ved, at jeg sælger mindre Det er jo ikke det svar, man vil gå efter. Så man skal jo begynde at kigge ind i, kan skifte alternativer ud i min forretning. Hvad kan jeg rent faktisk gøre for nedbringe min CO2-aftryk, både på den korte bane men også længere? Det kan jo godt være et indkøb af en ny maskine. Det vil jo have et klimaaftryk i købs øjeblikket, når jeg køber det ind. Men hen over tid ... Så begynder den rent faktisk at kunne overstige den belastning, man har købt ind på, den simpelthen er mere effektiv, og der er mindre vedligehold på . Det der, vores konsulentpartner kommer i spil. Lars (09:49) Jeg synes jo, hvis jeg så personligt skal sige lidt omkring min egen erfaring med det her ESG og bæredygtighed, da vi begyndte at arbejde med det, da det så blev klar for mig, at man skulle rapportere på, eller stå ansvarlig for dem, man køber ind hos, og simpelthen hele sin fødekæde, både upstream og downstream, altså det vil sige både dem, man køber fra og også dem, man sælger til, så tænkte jeg bare at sige, hvordan... Undskyld udtrykke, hvordan fanden kan man det. Det er et fuldstændig uoverskueligt projekt at skulle gå i gang med. Så jeg synes jo, er meget interessant det du siger med, jamen i arbejde med dataen, der kommer ind, hvor man har et overblik, eller man kan skabe et overblik i hvert fald over det, køber ind hos. Og så kan man jo også begynde at arbejde med sine underleverandører og på den måde være med til selv at skubbe til bæredygtighed og en grøn omstilling. Den her data, Søren, og nu skal jeg det med chance for, kan blive en rigtig nørded samtale, vi er i gang med. Hvordan, altså, hvor kommer dataen fra? Hvordan arbejder I med det? Hvordan beriger I det? Gør de spiseligt? Og hvordan spytter I det ud i den anden ende, hvis vi skal bruge sådan et lavpraktisk term? Søren Orluf (11:02) Ja. Den måde, så skal din virksomheds klimaaftryk omfatter de ting, køber ind til din virksomhed. Så det vil jo sige, at det tilfælde her, når jeg sidder og kigger på dig igennem skærmen, så har du en lampe om bagved. Den har et klimaaftryk, når du har købt den. Men strømmen har også et klimaaftryk, og jeg er næsten vædde med, at du også har en eller anden form for få varme på din radiator. Så det vil sige, at alle de ting, du køber ind til din virksomhed for at drive den, Om det er kantineordning, om det dem, kommer og slår græsset, vasker vinduerne alle de her ting, det er faktisk det, som du skal finde data på. Og der hvor vi kigger hen, det er i retning af økonomisystemerne. Så det vil sige, når I nu har købt noget, så ryger det over til en bogholder. Bogholderen bogfører det. Og i den bogføring, der ligger der jo et bilag, altså en faktura og en kvittering på ens køb. Og det vi så gør, det er at vi løfter den enkelte fakturelinje ud af billaget, og så beregner vi den. Der bruger vi noget AI til det. Så det vil sige, har sådan en todelt måde, hjælper på. Den ene det er integrationer ind til økonomisystemet, hvor vi henter dataen automatisk. Det næste vi så gør, det er at vi beriger dataen med klimaaftryk. Og det er jo så der, hvor på den her del med at berige, det er jo der, hvor det på godt Jysk kræver en en ret gennemtestet maskine. fordi vi læser ud fra fakturlinjen, der bruger vi noget AI teknologien, som vi har udviklet selv, for at kunne styre den også. Og så matcher vi op i mere end 70.000 forskellige emissionsfaktorer, altså gennemsnitlige klimaaftryksberegninger, der er lavet inde i den pågældende vare. Eksempel. Jeg har købt Jeg har købt for 17.000 kr. strøm. Det kan være 1.700 kWh. Så løfter vi 1.700 kWh ud. Vi ved fra databaser, hvad 1 kWh har af klimaaftryk. Så det er to ting, dem ganger vi med hinanden. Og så får vi et resultat på din elektricitet Og det samme kommer vi på alle de andre varer, der er købt ind til virksomheden. Så det er en blanding af hive data og berige data. Lars (13:27) Ja. Kan du ikke, Søren, bare lige for lytternes skyld derude, og du kan jo helt klart forklare bedre end mig det her, at der er jo en forskel på det her med at tage en faktura og så gange den op på en faktor, eller tage valglinjerne, fordi bare at fakturen i sig selv, det er det, man kalder, nu må du rette mig, hvis jeg tager fejl, det det, vi kalder spend-base, hvor der er nogle fælder i at gøre det på den måde. Det er nemmeste måde at gøre det på, men der er nogle fælder i det. Kan du ikke prøve meget kort lige at forklare forskellen på de to metoder der er derude? Søren Orluf (14:01) Jo, det kan jeg godt. Og dybest set er der faktisk også en tredje, fordi når man kigger ind i, hvordan man skal lave klimaregnskab, man skal nok prøve at holde det så lidt teknisk som muligt. Men den her GHG Greenhouse Gas Protocol, den dikterer jo, at vi skal kigge efter tre ting i en reduseret rækkefølge. Et, supplier specific, så det vil sige, leverandøren af varen har beregnet, hvad klimaaftrykket er. Hvis det nu er din iPhone 16 eller 15 eller 14, hvad er det? så er det kun Apple der kan fortælle hvad klimaaftrykket er på det. Og hvis de kan fortælle dig det, så skal du bruge den data inde i din maskine. Så det er derfor vi leder efter klimaaftryk på fakturlinjer og integrerer også ind til databaser som har nogle af de her unikke faktorer Så det vil sige, det første vi gør. Og det kan vi kun gøre hvis det er på fakturalinje niveau det kan vi ikke gøre hvis det er på bilaget Og vi kan heller ikke gøre det hvis det er på kontoplanen. Det er også en metode som vi har set anvendt nogle gange, hvor man simpelthen har sagt Jeg har små anskaffelser for 217.000 kr. Og så laver man den her øvelse og så siger man så, at det er i gennemsnit en emissionsfaktor, passer til 0,3 kr. per kr. har brugt. Altså 0,3 kg CO2 per kr. har brugt. Og det er jo den, man aller helst... Lars (15:22) Mhm. Søren Orluf (15:27) vil undgå at benytte sig af. Den her hvor det er, siger, det er en gruppering af varer, der har haft en kostpris, og så gange ind i, hvor meget udleder det pr. krone brugt, dybest set. Og hvis man ikke ser på dataen på den enkelte fakturlinje, så kan vi ikke benytte os andet end den metode. Så kan vi ikke kigge efter de leverandører specifikke, vi kan heller ikke kigge efter Lars (15:40) Ja. Søren Orluf (15:56) Den, som vi talte om før, den her med kilowatt, hvor jeg ved, at gør det tingene op i en mængde, så f.eks. jeg har købt 17 kilowatt timer og været udlevet 1 kilowatt time. Det alt andet lige mere præcist, end hvis jeg ganger ind i, hvor meget jeg har betalt for min kilowatt. Det er lidt rodet, men dybest set bare tænk op i, at der er tre måder. Den ene er, at du skal kigge efter, om leverandøren kan indgive det. Hvis de kan det, så skal du finde det. Det næste, skal kigge efter, er, den vare jeg køber, kan den gøres op i en mængde? Det kan du gøre på diesel, brændstof, elektricitet måske noget jern osv. Men i de tilfælde, at du nu køber en lampe, der er omme bag ved dig, der kan du ikke rigtig sige, du har købt 150 gram lampe. Så bliver det ud fra, hvad verdens har kostet af pris. Det vil sige, at er altid din crawlback på det hele. Lars (16:45) Ja. Jeg plejer selv altid, når folk spørger mig, hvorfor det er vigtigt det her med at begynde at kigge ned, så bruger jeg som regel Lomax-eksemplet, hvor jeg siger, at hvis handler med Lomax, så kan du købe en computer, noget toiletpapir, en kuglepen og måske en ny stol til din virksomhed, og de tre ting forurener jeg jo ikke på samme måde. Så derfor er det vigtigt, man kommer til at kigge ned enten på varelinjen eller som du siger, det er sådan, at de Lomax selv påfører klimaaftrykket på tværs af hele fakturen, hvis de har den data, så gør det jo selvfølgelig noget nemmere for os. Søren Orluf (17:31) Ja, det bliver noget nemmere og bliver noget mere præcis. Vores maskine er jo lige så god som den data, som der kommer fra producenten af. Vi kan jo ikke beregne, hvad er klimaaftrykket på lige præcis det kopipapir, som Lomax har solgt. Vi ved godt på kopipapir, men det er jo kun dem, der kommer fra kernen af der kan fortælle det. Og det er jo så da vi er ude i de der LCA, altså lifecycle-beregninger eller produktdata. Så det kan kun komme fra producenten selv. Lars (18:09) Ja. Hvis vi skal gå lidt mere op i helikopteren, så demokratisering af CO2-reportering for små og mellemstor virksomheder. Faldgrupper i forbindelse med det. Ser du, er nogle faldgrupper i den del? Søren Orluf (18:15) Mm. Jeg ser ikke nogen faldgrupper i forbindelse med, at alle virksomheder får beregnet. Det jeg kan se en faldgruppe i, er metoden, det bliver beregnet på. Hvis vi nu tager eksemplet med, at alt bliver ud fra, kostprisen har været, kontra nogen, dykker ned og rent faktisk beregner alt unikt, så er det jo to klimaregnskaber, men vi kan ikke rigtig holde den op imod hinanden, fordi metoderne er forskellige. Men jeg vil næsten sige, at lad værre med at tænke på det, som små og mellemstående virksomheder i Det eneste du skal tænke på, er, du skal tænke på at komme i gang. Så faldgruppen i at få data, den ser jeg faktisk ikke er der Jeg ser en faldgruppe i at ikke forsøge at få data. Altså ikke forsøge at gøre det, der er fornuft. Og ikke forsøge at gøre det, som man godt ved, at der kommer til at blive pålagt. Stort set alle virksomheder i løbet af nogle få år. og som bliver et krav fra nogle af de større selskaber, der skal bruge din data som underleverandør Så selvom jeg sælger skruer og bolte til en 10-20 virksomheder så skal du stadigvæk i gang, fordi de kommer til at få brug for din data, til at kunne gøre det. Så jeg ser ikke en faldgruppe i at demokratisere det. Jeg kan se en faldgruppe i ikke at komme i gang, og så kan jeg se en udfordring, der kan komme i forbindelse med at benchmarke det. Jeg oplever flere der siger, at det det der med benchmarket, bør jeg det hele ind, eller hvad med dem herovre, de har et højere og jeg har et lavere. Men glem nu alt om det lige nu. Det du skal koncentrere dig om lige nu, er bare at kigge på din egen virksomhed, og se på hvad det er for noget data, du kan få. Og så skal du bare komme i gang. Det er jo nok det, er brølet fra Thyregod Lars (20:11) Ja. Og det er også det, vi plejer at til vores kunder eller dem, taler med. Det er vi at sige til dem, se nu bare at komme i gang, fordi hvis man begynder at dykke for meget ned i det, så forstår jeg godt, at det både kan virke uoverskueligt at gå i gang med det, og som du så selv siger, at i og med det er så svært at sætte sig ind i, hvordan standardiseringen er det her. begynder man at tænke lidt, hvis min konkurrent herovre gør det på den her måde, så i gåseøjne ser det lidt mere positivt ud. Hvorfor skal jeg så gøre det på den her måde? Som du selv siger, lad os nu alle sammen komme i gang med det, så skal vi nok få det rettet til, eller lovgivningen skal nok rette det til hen ad vejen. Jeg havde en på min podcast i går, hvor vi optog, hvor hun sammenligende det lidt med GDPR-lovgivningen. Søren Orluf (21:05) Ja. Lars (21:13) Hvor alle i starten også siger, hvordan finder vi ud af det her, hvordan finder vi hoved og hale i det osv. I dag er det jo bare blevet en del af vores hverdag. Søren Orluf (21:22) Ja, det er det. Det er også en branche som du kender lidt til Lars, som sådan hele revisionsbranchen. Der kommer jo også noget standardisering af det her. Hvad er det egentlig, man gerne vil have? Hvad er det for nogle metoder, skal anvendes? Og der ved jeg også, at FSR for nylig også lige har offentligt gjort noget et skriv på det. Så hvordan man skal tilgå dataen. Så markedet kommer til at sætte sig på det her. Metoden er stadigvæk, som jeg forklarede før, leverandørspecifikke. og så skal du kigge efter om du kan gøre det op i mængde, og hvis ikke det kan lade sig gøre, er det på kostprisen. Men selve metoden, hele beskrivelsen om hvordan skal du tilgå det, er ved at sætte sig, også formelt. Og det også derfor, vi bruger ikke meget tid på at tale med revisorerne. Så hvad er det egentlig for noget gennemsigtighed, noget transparans, som de har behov for, for at kunne skrive på det? Lars (21:56) Yes. Søren Orluf (22:17) I syvende sidste skal klimaregnskabet være så godt at revisorerne at man kan nikke til hvis man kan nikke til det finansielle regnskab. Lars (22:26) Netop. Søren hvis vi skal gå lidt tilbage til dagens emne for podcasten. Er det så realistisk at tro, at automatisering, det kan løse alle vores udfordringer med CO2-rapportering uden at jeg skal putte et svar i munden på dig så tror jeg godt, jeg ved, hvad det er. Søren Orluf (22:45) Ja, prøv nu at høre her selve beregningen, hvis jeg nu kigger ind i vores maskine, så svaret... Ja. Sjovt nok. Jeg ved ikke om det var det, du forventede, men... Ja, men... Og det tænkte jeg nok. Og det er jo ikke, om det er vores maskine eller en anden maskine. er sådan set underordnet, fordi dataen ligger der. Det gælder om at suge data, og så er det matematik, ligger bagved. Og den del, den kan godt... Fordi spørgsmål, gik også på rapportering Lars (22:57) Nej, jeg forventede faktisk det modsat. Søren Orluf (23:14) Det gik vi ikke på, kan vi reducere, kan vi gøre alt muligt. Nej, er ikke svaret på. her AI, automatisering og alt det andet, det ikke svaret på spørgsmålet. Men svaret på at kunne dokumentere, kunne redegøre, kunne beregne, der mener jeg svaret er. Der hvor vi ikke kan levere uden at der kommer, hvor vores maskine for eksempel, eller andres, ikke er svaret på det. Jamen det er jo det der med, at du producerer nu den her lampe her bagved. Hvad er klimaaftrykken lige præcis på din lampe? Altså, det her leverandørspecifikke klimaautryk, de her LCA'er, der tror jeg ikke på, at automatisering er svaret, fordi der ligger så meget viden og know-how over, hvordan skal vi arbejde med det, hvordan får vi det nedbragt. Der ligger ikke en automatiseret løsning for det, som jeg lige kan se nu. Jeg kan godt se langt ud i fremtiden, og så tænker jeg, ja, det kan nok godt være. Men at kigge på den data, er der i dag, og beregne ud for det. Lars (23:48) Ja. Søren Orluf (24:13) Der kan automatisering hjælpe dig ufatteligt meget. Der hvor vi ikke kan, det er på det data vi læser. Så hvad er det for nogle beregninger, ligger til grundlag for den lampe, som du selv producerer i din virksomhed. Der tror jeg ikke på det. Lars (24:28) Og man kan jo så sige, det I laver hos Verarca, det jo det, hedder E-et i ESG, altså det er Environmental eller CO2-rapporteringen. Når vi snakker S og G, som er Social and Governance, så bliver det vel også væsentligt svære at køre ned automatiseringen ind. Der er vel noget, skal tage op til diskussionen i virksomheden, og man bliver nødt til at dykke ned i, for at kunne rapportere på. Søren Orluf (24:55) Ja, det fuldstændig korrekt. Det også det, men det er huske. Jeg hørte bare, spurgte ind til selve CO2-rapporteringen. Selvfølgelig, okay, klima, skal have par virksomheder. Men fordi ellers, hvis det er automatisering, om det er, kan lægge os tilbage og bare klikke på en knap, og så vælter det ind med en færdig ESG-rapport, der fortæller lige præcis, er jeres strategi for at reducere uligheder i jeres virksomhed på den ene eller anden måde, eller sørge for en større biodiversitet. Hvordan gør I det? Lars (25:01) Det gjorde jeg også. Søren Orluf (25:22) Det er der ikke lige noget AI automatisering, ligger til højrebenet, der kan gøre for dig, ved at klikke på en knapp. Man kunne godt forestille sig, at vi kommer et sted hen, hvor det data, man kender om virksomheden, og det data, man kender om andre virksomheder, hvor man kan komme med forslag til andre i samme branche, hvad gør de for at øge diversiteten i virksomheden? Der kan komme nogle færre forslag, eller man kan bruge AI og den motor der ligger der til at få øjnene op for en palet af muligheder, som man så kan tale om i virksomheden og sige, det her virker faktisk spændende. Det den retning gerne vil gå. Det tror jeg prøver at Lars (26:01) Jeg synes jo personligt, er ret interessant, lidt tilbage til noget af det sidste du sagde. Det her med, hvis enten på EU-plan eller på landsplan i Danmark, at man begynder at lave en eller anden form for en offentlig database, som vi alle kan kigge ned i i forhold til benchmarking, i forhold til at sige, hvor ligger jeg hen i forhold til min branche, eller landsdel eller by eller et eller andet. Fordi så har folk lidt mere håndgribeligt noget holdt op imod. Og det synes jeg kunne være super interessant. Og der savner jeg måske en lille smule indgribning fra staten, at de er med til at sparke til den grønne omstilling på den plan ved at sige, nu skal vi alle sammen til at rapportere ind i de standardiserede format. Vi kan bruge det ind i en database, som alle kan få adgang til. Søren Orluf (26:31) Ja. Jeg tror personligt, at det kommer til at ske før på nogle af foreningerne. Om det så er forening for hotel og restaurationer eller det dansk erhverv, er hvem det endte kommer til at gøre det, kommer til at vi konsulterer noget af dataen, så man som medlemmer kan spare op imod hinanden. Der tror jeg på, at det kommer til at ske i første rull. Man kan sige, at benchmark er jo relevant mod andre virksomheder. Men det der i hvert fald er relevant, det er i hvert fald relevant at benchmark op imod sig selv. Så det også der tilbage til det svar jeg havde før, at ved det er, i gang, og så få lavet en eller anden form for baseline. Gør det man kan i dag, er overskueligt for ens virksomhed, og rapporterer på, eller måler på. Lars (27:20) Ja. Søren Orluf (27:42) Det behøver ikke være den fulde palette. Så start med at kigge på jeres elektricitet. Få et overblik over, hvor meget bruger vi af det. Kan følge udviklingen. Hold det op imod, hvordan ens virksomhed vækster. Altså, fordi så kan du begynde at bændsmakke mod dig selv. Det er det første sted at starte, tænker jeg. Og de andre i branchen, ja, det giver mening at benchmarke mod Tømrermester Hansen, mod Tømrermester Jensen, hvis de er lige store, og du ved, det er nogenlunde sammenligende det hele. Men der hvor jeg i hvert fald selv personligt synes det bliver rigtig spændende, det når vi kan begynde at vidensdele Så hvad er det egentlig for nogle initiativer, Tømmermester Hansen har gjort i forhold til Tømmermester Jensen for få nedbragt? Altså, så hvis vi kan se, der sker et knæk på kuren i benchmarket på udledninger, at man så kan begynde at dele, hvad er det så rent faktisk der er sket? Ja, hvad har vi gjort? Lars (28:34) Hvad har vi gjort? Vi skal have flere succes, står jeg derud. Du, både som person og så også Verarca som virksomhed, I har en rimelig bred berøringsflade. I snakker både direkte med virksomhederne, snakker med revisorerne, i snakker med konsulenterne derude. Så hvis du er baseret på den erfaring, I har gjort, jeg skal give tre gode råd til virksomheder, der skal til at rapportere på ESG Hvad kunne det så være? Søren Orluf (29:02) Jamen det lige før jeg vil sige til den ene, er bare at komme i gang. Og den har jeg hørt mange gange med, er mere at komme i gang med hvad. Altså jeg vil jo sige, i gang med at få et overblik over din data. Altså få indblik i, hvem er det jeg handler med, hvem er min største underleverandør til mit selskab, hvad er udledningen hos dem, og så begynde at følge det dybest set Og så vil jeg jo så sige, at min største anbefaling, er også i rammen af det der med at komme i gang. Fordi jeg hører flere, der siger, at mine store kunder, de efterspørger det ikke. Nej. Men det er ikke så bøvlet, som det måske har lyt den forrige halv time. Der findes jo nogle løsninger ud, gør, at Om det så er Klimakompasset så er relativt nemt at komme i gang med. Vi har også gratis visioner, man kan sidde og klikke rundt, og vi hjælper også gerne. Det ikke noget med det at gøre. Men det er at få lavet en eller anden form for rapport. Lad være med at gå fuldstændig i detalje med, det er mere rigtigt end det andet. Eller bør vi gøre, eller tør vi, sige, at vores udledning er x antal tons, selvom vi ikke ved, hvad vores konkurrenters er. Fordi står vi så lige pludselig som de sorte i klassen. Glem alt om. Lars (30:09) Ja. Søren Orluf (30:25) og så prøv at tage fat på. Send det til jeres store kunder. Hvis de nu er nogen af underleverandør til nogle af de større virksomheder, så sig jamen her er vores klimaregnskab. Jeg ved godt ikke I har bedt om det, værsgo . For så vil der ske det, at man er den proaktiv. Så får du point fra det, fordi de ved godt, at det kommer til at ske. Alternativet er jo vente, indtil man bliver prikket på, og nu skal vi have talene fra dig. Men hvis du lige vælger at starte et halvt år før det sker. Så får du rent faktisk plus point i stedet for få minus point for ikke at have gjort det. Så det der vil være for mig, det er bare at komme i gang dybest set. Lad være med at gå op i petitesserne og sige, at det er den ene eller den anden faktor. Skal vi bruge rent spend eller skal vi ud at finde leverandørspecifikke klimadata? Det er ligegyldigt for det første rul du skal gøre. Så når du har lavet din rapport, så sender du den til nogen af dine store kunder og siger, værsgo. Lars (30:58) Yes. Søren Orluf (31:21) Det her er vores klimarapportering eller du offentliggør den, sender den til banken, tager en snak om dem, fordi de ved alle sammen godt, at de vil alle sammen betragte det som pluspoint for dig. Så du vil være proaktiv i stedet for reaktiv. Lars (31:32) Ja. Fedt. Og det kan man jo sige, er jo håndgribeligt I stedet for tre gode råd, så et godt råd, bare hedder at sige, se og kom i gang. Og så få lavet den, som du sagde tidligere, få lavet den her baseline, så du har noget, kan sende ud til samarbejdspartner, banker osv., som kan give dig nogle økonomiske fordele. Og så har du også... Ja. Søren Orluf (31:42) Ja. Kom i gang, eller hvad med at være bange for det, og så smid Lars (31:59) Min sidste spørgsmål, og det er tilbage til nogle af de her spørgsmål, jeg stiller alle mine gæster. Hvorfor er det vigtigt, at vi taler om bæredygtighed? Søren Orluf (32:10) Jamen, det er vigtigt, fordi igen, mener, er sund fornuft. Altså, er agendaen for verden, det er agendaen for samfundet, bor i. Jeg kan ikke rigtig se, det bliver anderledes. Det her er jo ikke en døgnflue, går væk. Det er jo ikke en ny yoyo eller en fidget spinner eller et eller andet andet. Altså, det her er verden, vi lever i. Og jeg tror, der er måske nogen tilbage, der stadigvæk sidder tænker, at det er rent hokus pokus det hele. Der er ikke så mange længere, og det får en større opmærksomhed. Lars (32:47) så omfavn det i stedet for at frastøde det. Søren Orluf (32:49) Ja, jamen, altså præcis omfavn det, og så tag nu for guds skyld og tag den proaktive tilgang til det, i stedet for at det er opgaven man putter i skuffen. Og så ved man godt, at den ligger dernede et eller andet sted og lugter den der, man har lagt ned i skuffen. Få nu bare gjort noget ved det. Halvt færdigt det er så bedre end ingenting. Og så viser du, at man går til markedet. Lars (33:16) Ja. Søren Orluf (33:20) På en professional måde synes jeg, at man anerkender det. Lars (33:26) Fedt. Søren, var det, havde på dagens agenda for podcasten. Inden vi slutter helt af, kan du ikke fortælle lytterne derude, hvor finder man dig henne, hvis du vil løse at dele det, og finder man virksomheden henne, og hvordan kan man evt. komme i gang med det? Søren Orluf (33:43) Jo, til at starte med, finder man mig jo i Thyregod, Danmarks Silicon Valley Men vi er jo ikke længere væk end et kald eller mail eller en bil der starter og så kommer ud til møde. det er bare at række ud. Ellers så er de næste... Resten af det her år står på blandt andet Partnerday med Visma & Economics i Aarhus, her den 12. og så den 14. i København, hvor vi er en lille håndfuld virksomhed, der er blevet inviteret ind til at stå og holde et oplæg derinde Og så kan man møde mig på Horestas årsdag den 21. november, over i Øksnehallen hvor vi skal stå sammen med vores gode venner fra Indkøbsforeningen Samhandel. Og så har jeg den 3. december. Der er jeg i holdet oplæg i Erhvervshus syd nede ved Vojens for også at tale omkring simpel klimarapportering hvad er det dybest set, skulle gøre, hvad betyder det der at i gang for SMV'erne. Lars (34:48) Fedt. Og bare lige til lytterne derude, så linker vi til det hele i Show Notes, og vi linker også til din LinkedIn, Søren og til Verarcas hjemmeside. Så hvis man gerne vil, som du siger, bare komme i gang, så er det bare klik, og så er man så godt som i gang. Søren Orluf (35:08) Jeg har hørt det der komme i gang mange gange, og jeg altid siddet dernede i salen og tænkt, med hvad og hvordan? Nu er jeg dælme en af dem selv, sidder selv og råber, igang. Nu det format, har valgt at inviteret til, Lars. Det er et lydformat. Jeg vil jo rigtig gerne lige vise tegne, det det her, skal gøre. er ikke svært end det. Så hvis der sidder nogen derude, så ring, skriv, røgsignaler, alt. Jeg bruger gerne lidt af min tid på at forklare og vise, hvad betyder det at komme i gang. Lars (35:44) Og så ville jeg jo så sige til lytterne, jeg ville også bare lige sige til dig Søren, den bliver også udgivet som video, men nu har vi ikke lige tid til at gøre det hele men, Og så sige til lytterne og seerne derude, at vi har jo samarbejdet med dig, jeg har jo mødt dig, og du har vist mig, hvordan den kommer i gang, så jeg kan kun opfordre folk til at række ud. Og så bare skriv til Søren, en mail og så skriv, vis mig hvordan jeg kommer i gang. Det kommer I ikke til at fortryd på nogen måde. Yes. Søren Orluf (36:07) Ja. Bare kom igang, spørgsmålstein, så tryk siden i emne linjen behøver ikke gøre med. Lars (36:16) Søren tusind tak for det. Kan du have en rigtig dejlig dag, og tak fordi du ville være med. Søren Orluf (36:20) Jamen velbekommen og i lige måde.