#2 Bæredygtighed versus Bundlinje, kan vi opnå begge dele?

Lars (00:01) Køber du en ny indkøbspose hver gang du handler? Denne gang har jeg fornøjelsen af at byde Tania Ellies velkommen til ESG-stemmer. Tania hun er ejer af The Social Business Company. har arbejdet med CSR og bæredygtig fraretningsudvikling i over 20 år. Hun er prisvindede erhvervsrådgiver, foredragsholder og forfatter til den internationale anerkendte bog The New Pioneers Sustainable Business Success Through Social Innovation and Social Entrepreneurship. som kom på Cambridge's top 40 liste over verdens bedste bøger om bæredygtig business. Velkommen til Tania. Jeg tror i de her podcasts, jeg har optaget indtil videre, så tror jeg, det den længeste intro, jeg har lavet til nogen person. Jeg bliver nødt til at spørge alle først, og nu går jeg totalt off script på, hvad vi aftaler at snakke om her. Det er virkelig lang tid på den bog der. Tania Ellis (00:48) Tak. Lars (01:07) Kunne man ikke have gjort det kortere, eller var der bare så meget at fortælle i en titel, at man skulle have det hele med? Tania Ellis (01:11) Når man har meget på hjertet, Men man kan jo nøjes med hovedtitlen, ikke? The New Pioneers. Lars (01:18) Okay, fedt. Velkommen til. Vi starter ud med det første spørgsmål, og det er sådan helt overordnet bare lige for at sætte scenen. Hvad er ESG og bæredygtighed for dig? Tania Ellis (01:30) Det handler om ansvarlighed, og det handler om at give tilbage, mens man selv vokser. Og hvis muligt, give mere tilbage, mens man selv vokser. Og i dagligt tale, der taler om, at det handler om at tjene godt og gøre godt. Skab værdi for både samfund og bundlinje. Lars (01:49) Yes. Og det også det, du arbejder med. Det kommer vi lige ind på lige om lidt. Så har jeg et spørgsmål, godt kan lide at spørge mine gæster. Og den er super fluffy og op in the air Og det bare for, at vi lige også taler lidt ind til personen, vi taler med. Så hvor står du henne i livet lige nu? Og det er helt åbent over, hvordan du gerne vil svare på spørgsmålet. Tania Ellis (02:16) Ja, altså... Det er lidt ved en krydsvej, synes jeg. Som du nævnte i din fine introduktion af mig, så har jeg jo arbejdet i det her space i 20 år, og der er jo sket virkelig meget. For 20 år siden, der sagde virksomhederne, hvorfor skal vi det her, hvad får vi ud af det, er det ikke det, har stat, og... Lars (02:21) Ja. Tania Ellis (02:40) kommuner og NGO'er til, hvorfor skal vi tage samfundsansvar . What's the business case? Og i dag er hovedspørgsmålet ikke så meget, hvorfor, men mere, hvordan skal vi gøre det her? Og i løbet af de 20 år, er også sket rigtig meget, dels så står vi jo nu i et vadested i forhold til, at det her jo faktisk er blevet et forretningsparameter. på grund af lovgivningen. Hvis man gerne vil fremtidssikre sin forretning, og hvis man gerne vil renew your license to operate, så skulle du leve op til de her lovkrav, Det er et af de punkter, som giver en ny mile pæle, som vi skal arbejde videre ud fra. Men så synes jeg også, at vi står også i et... Lars (03:09) Mhmm. Ja. Tania Ellis (03:35) et springende punkt i forhold til, at vi jo i dag opererer mere end nogensinde i en verden af multikriser. Og det betyder jo, at vi også skal tænke meget mere systemisk. Så man kan sige, igennem de sidste 20 år, hvor jeg selv har arbejdet med den her dagsorden, der har det jo handleret rigtig meget om at være forretningstratigisk. Vi har arbejdet med forretningsstrategisk CSR og vores... Lars (03:45) Mhmm. Tania Ellis (04:05) Vi skal arbejde med forretningsmål og verdensmål, men vi er faktisk nødt til at tænke endnu større, fordi det er svært at drive en sund forretning i en usund verden. Lars (04:17) Ja, og den del kommer vi lige ind til den her med forretning versus bæredygtighed eller ESG, og den glæder jeg mig rigtig meget til, for jeg tror virkelig at det er et af de store udfordringer, vi i fald, i ESG-rapporter, som jeg er en del af, vi tit møder derude. Det er nemlig den her med, hvordan... kan du, og det er jo tilbage til dagens emne, det her med bundelinjer og ESG. Så der er mange af dem ude, siger, at jeg vil gerne lave det her ESG, vil gerne lave en del af det bæredygtigt, men kan også gøre det til en god forretning. Men lad lige på at lade den ligge, og så lige spole lidt tilbage, fordi jeg vil gerne lige vide lidt om, hvornår og hvordan blev din interesse og passion for ESG og bæredygtighed vagt. Nu siger du selv, du arbejder med det i 20 år, hvor kommer det fra? Tania Ellis (05:07) Jeg har jo en business-baggrund og har altid arbejdet og været en del af det private erhvervsliv. De første 12 år, arbejdede, jeg i forskellige mellemlederstillinger havde ansvar for mange hundrede medarbejdere. Det var sådan der i slutningen af 90'erne og ind i starten af 0'erne, jeg oplevede der kom en ny generation af medarbejdere ind på arbejdspladsen, som havde nogle andre spørgsmål. Lars (05:32) Mhm. Tania Ellis (05:35) Den gamle garde, som jeg selv var en del af, som ikke kun spurgte til, hvad jeg skal gøre, også, hvorfor jeg gøre det her. Jeg var i gang med at afslutte min executive MBA og skulle finde et emne og skrive afhandling omkring, og jeg synes, var spændende det her. Jeg kunne også mærke, egne forventninger til, hvad jeg gerne ville have ud mit arbejdsliv var også i gang med at ændre sig. Så derfor valgte jeg at se på, hvad det for værdiskifte, er i gang i vores samfund, og hvad betyder det for måden at være leder på og måden at drive forretning på. Og det var første gang, støtte på virksomheder, som havde et formål, som handlede mere end profit. Hvor profit faktisk var et middel frem for et mål i sig selv, og hvor de opererede med flere bundlinjer, alligevel tjente de rigtig fint med penge. Så for mig, blev det personlig epiphany, hvor jeg tænkte, wow! Det er jo vildt, fordi jeg var jo selv i gang med at færdiggøre min MBA, og det var jo ikke den der business-formel, vi lærte der. Der var det the business of business is business, og virksomheden har én bundlinje og profit er mål og middel. Så det her, det synes jeg simpelthen var så utrolig spændende, og det resonerede rigtig meget med min egen holdning til, hvad er god ledelse, og hvordan driver man en sund forretning. Men der kom ligesom nogle nye ord på, og nogle nye former, og... Det blev faktisk startskuddet til, at jeg startede The Social Business Company, fordi jeg tænkte, det der jo flere, skal høre om, det er faktisk muligt både at tjene godt og gøre godt. Man behøver ikke at hænge sin værdi op på en knage, når man går på arbejde, så tage dem på igen, når man går hjem. er faktisk muligt at kunne få de her to verdener til at gå hånd i hånd. Så det var egentlig det, der var startskuddet til, at jeg startede The Social Business Company. Lars (07:28) Jeg synes, er meget fedt, at du nævner det her med den nye generation. At de stiller bare nogle helt andre spørgsmål. En af de andre gæster, skal med i podcasten, er netop HR-chef i en grøn virksomhed. Og ham skal jeg snakke med. Nu har jeg ikke snakket med ham endnu, så jeg ved ikke, hvad han kommer til at svare mig. Men jeg skal netop snakke med ham omkring ... Den her nye generation, som bare stiller nogle andre krav til tingene derude, de går ikke bare på arbejde, som du selv siger med din MBA. Jamen, lad os kalde det den gamle skole og den nye skole, hvor at, som du siger, så hang man værdierne på en knage, så gik man ind og arbejdede, så tog man værdierne på, når man gik hjem. Den her ny generation, jeg tror virkelig kommer til at gøre en kæmpe forskel i hele det her bæredygtighed og ESG i fremtiden, fordi de stiller bare nogle helt andre krav. Tania Ellis (08:23) Ja, og jeg tror faktisk også den gamle generationen. Der er også bedsteforældre. Vi lever jo meget længere, end vi gjorde for en generation siden. Lars (08:28) Er det os, Tania, den skal vi lige have på plads? Er vi den gamle generation? Tania Ellis (08:42) En generation før vores, altså tænkte i pensionsalder, så tænker man måske i at cashe ind på pensionsordningen, og så starte en virksomhed, eller tage en ny uddannelse, eller blive gift for fjerde gange. Altså vi lever meget længere, og det betyder jo også, at vi har bedsteforældre, som har børnebørn, som jo også begynder at tænke over, og også har et overskud til faktisk at engagere sig i nogle af de her dagsordnere. Lars (09:03) Mhmm. Tania Ellis (09:10) Fordi de faktisk kan se, at det her går ud over mine børnebørn. Så det vil jeg da gerne vil være med til at vende den udvikling, er lige nu. I hvert fald den negativ del af den. Lars (09:20) Det synes jeg faktisk er ret interessant. Jeg noterer lige ned i min noter, at jeg skal prøve at den ældre generation involveret i min podcast. snakke med nogle bedsteforældre med netop om de har haft nogle børnebørn. Det synes jeg faktisk er meget interessant, fordi som du selv siger, de har jo netop tiden til at begynde at sætte sig ind i tingene og gøre en forskel. Så tusind tak for den. Nu noterer jeg ned. Tania Ellis (09:43) Ja. Ja, der er faktisk en organisation, hedder Seniorer Uden Grænser. Vi er som ingenører uden grænser. Lars (09:54) Den skal vi lige have fat i. Lad os springe ud i dagens emne, noget der er relateret mere til dagens emne. De tre vigtigste faktorer for succes i bæredygtighed. Hvis du skulle vælge tre faktorer, som du ser som mest afgørende for, at den virksomheder lykkes med bæredygtighed, hvad ville det så være, og hvorfor lige nøjagtig de de tre faktorer? Tania Ellis (10:20) Jeg tror, at noget af det, som kommer til at være rigtig vigtigt, er faktisk, at man har et etisk baseret formål. Altså, taler rigtig meget om bæredygtighed, men ansvarlighed er noget lidt andet end bæredygtighed. Så det her med at have et etisk funderet formål, det tror jeg faktisk kommer til at få en stor betydning, altså både i forhold til, hvor meget man er villig til at investere. Lars (10:36) Mhm. Tania Ellis (10:49) i den her dagsorden, og hvor langsigtet man ønsker at arbejde. Men også i forhold til, hvis vi skal være sådan helt forretningsstrategisk , ik altså i forhold til at kunne differentiere sig. Fordi vi skal jo ikke mange år frem, så bliver ESG, og det at kunne leve op til lovkrav, det bliver jo en hygiejnefaktor. Så skal man jo finde på noget andet, man ligesom kan lægge. Lars (11:07) Mhm. Tania Ellis (11:14) frem på bordet, som kan differentiere sig. Så det er den ene ting, etiks baseret formål vil jeg sige. Og så skal vi stadigvæk på en eller anden måde få det her fremsynede købmandskab, det gode købmandskab, få det til at gå hånd i hånd med det her nye business mindset, som handler om at forstå netop bæredygtighed, ESG, og i årene frem også det mere systemiske. Og det er virkeligheden den tredje ting. som jeg tænker vil få stor betydning, at man kan forstå og se sin virksomhed i den større sammenhæng. At man kan tænke systemisk. World Economic Forum grundlægger Klaus Schwab taler om stakeholder kapitalism, hvor han siger, vi går fra den klassiske shareholder kapitalisme, hvor virksomheden ligesom var inde i midten, og så havde man en masse interessenter rundt om, som skulle tjene. og ligesom enten levere ressourcer eller hvad det nu måtte være, for at virksomheden kunne tjene sit formål, nemlig at skabe værdi for egne aktionærer Og hvor han siger, stakeholder kapitalism, jamen der kommer mennesker og miljø, de kommer til at være i centrum. Og så kommer virksomheden til at være en interessent på linje med alle mulige andre interessenter. Og derfor kommer virksomheder i højere grad til at skulle Stille sig selv spørgsmålet, ikke bare hvor er det vi kan tjene penge, også hvordan er det vi kan skabe værdi for netop mennesker og miljø. Og svar på det spørgsmål, så kan man identificere nogle nye forretnings muligheder. Så det er etiskbaseret formål, fremsynet købmandskab, som skal gå hånd i hånd med ESG kompetencer, om man vil, og så det her med at tænke systemisk. Lars (12:51) Ja. Hvis jeg lige prøver spoler tilbage til din anden pointe, den her med købmandskab og det her med, at der kan være potentielle nye forretningsområder eller nye ben, kan tjene penge på. Tænker du i de dialoger du har med virksomheder eller folk derude, at der er nogen, synes, det er for stor en mundfuld. Altså det kræver jo også noget for... Lad os prøve at tage tømmermester Jensen. Der har en god forretning kørende, han laver tømmerarbejde, han har måske 10 ansatte, det kører bare derudad. Jamen han er måske ikke interesseret i at udvide hans forretning, men han synes bare, her, er, for at det pænt, en pestilens, som han skal gøre. Hvordan får man ham overbevist om, at det her er en god ting, og hvordan får man til at tænke i de her nye baner? Har du noget bud på det? Tania Ellis (14:01) Der er jo en administrativ byrde. Det kommer vi ikke uden om. Og med sin kompliance-dimension af det her. Og der er vi alle sammen på virkelig stejl læringskurve, hvor der virkelig er meget vi skal have fået styr på, og vi skal finde ud af at sætte vores ting i systemen, indhente data og alt det der. Det er bare surt. Altså, det er på med arbejdshanskerne, og det bare noget, skal gøres. Og det lidt ligesom med GDPR. Lars (14:07) Ja. Nej. Ha ha ha! Tania Ellis (14:31) Det var også bare noget, vi skulle lige forstå det, finde ud af, hvordan sætter vi det system, og så køre det. Det blev bare surt, men der hvor det så, og det kan man jo godt gøre det samtidig med, prøve at gøre det nærværende og se på netop, for eksempel for tømmervirksomheden. Lars (14:31) Ja. Og nu det en del af vores hverdag i allesammen. Tania Ellis (14:55) Hvad er det for et lokalsamfund, er en del af? Så det måske ikke verdensmål, taler om, men lokalsamfundet. Hvor er det, vi kan gøre en forskel? Kan vi skabe arbejdspladser? Kan vi inkludere? Kan vi minimere på vores ressourceforbrug, så vi måske ovenikøbet også kan spare nogle penge på det her? Så begynder det at blive nærværende, og så kan man se, der er altså noget fidus i det her. Og det er faktisk også noget, vi kan bruge forretningsmæssigt. Lars (15:13) Mhmm. Tania Ellis (15:22) Så det handler rigtig meget om selvfølgelig dels for orden i eget ESG-hus, men også at få trukket det ned i øjenhøjde og se på hvad det betyder for os med den virksomhed vi har, det marked vi har, de kunder vi har, den kultur vi har, det værdigrundlag vi har. Og så skabe sin egen version af hvad ESG for os. Lars (15:49) Ja, og den kan jeg virkelig godt lide den der med, at det er jo klart, er nogle lov og nogle regler, skal følges. Der går EU ud og stikker nogle retningslinjer ud til jer, som hvad der skal følges, men som du selv siger, det der med at prøve at gøre det, gør det til, eller til ejerskab, vil jeg kalde det. Sige, hvad er ESG for mig? Hvad betyder det for mig? Og hvordan kan jeg implementere det i min virksomhed på min måde? Fordi selvom der er nogle lover og nogle regler, uden at jeg skal være ekspert lige på den del, så er der jo også alt andet lige en form for fleksibilitet i forhold til at det til sit eget. Tania Ellis (16:25) Ja, absolut. Og det jo der, hvor i virkeligheden, hvis man går seriøst til værks, så er det jo også netop, at man så har nogle diskussioner omkring, hvorfor er vi her? Hvad er vores eksistensberettigelse? Hvad er det egentlig for en form for værdi, tilfører? Giver vi mere tilbage, end vi tager? Hvad er de negative omkostninger ved den måde, driver forretning på? Og måske endda , ikke bare... Lars (16:38) Mhmm. Tania Ellis (16:55) driver vi forretningen på den rigtige måde, også tjener vi penge på de rigtige ting. Men det jo, man virkelig kommer helt ind til kernen af det, Og så er kommer ind i alt det der med det etiskbaserede formål. Men det kan jo blive noget interessant, snakker, ikke? Men man kan også bare snakke forretningsstrategisk, ikke? ligesom sige, hvad vores kunder har brug for, og hvordan kan vi bidrage til, at de kan gøre mere af det rigtige, mere af det gode? Lars (17:00) Ja. Ja, og det giver noget interessante snakke. Tania Ellis (17:23) Mere af det bæredygtige ikke. Så lidt afhængig af hvilken klinge man ønsker at operere på. Lars (17:25) Netop . Så er der forskellige gear, kan køre i. det er også, hvad skal vi kalde det? Det der, hvor det er i dag. Så er det jo et emne eller en lovgivning, bliver taget lidt i skridt, så netop for at alle, skal finde deres eget tempo, skal gøre det i det tempo, vi alle kan være med på. Det synes vi i hvert fald også, at det er ret interessant i at følge den her udvikling hele tiden. Og især for SMV-virksomhederne. Så kan de følge med i det tempo, som EU jo alt den lige stikker ud for os alle sammen. Og hvad kan de få af hjælp? Hvis vi skal snakke lidt omkring risiko i ESG. Hvad er den største risiko i ESG, som ud fra dit perspektiv, som ingen taler om? Og hvad kan konsekvenserne være, hvis man vælger at ignorere den her risiko? Tania Ellis (18:36) Jeg ved ikke om det er noget, ingen taler om, men der er jo den der reelle risiko for, at man får det, som jeg kalder for ESG-tunnelsyn. Og at man ligesom har mere fokus på, hvad er det egentlig for nogle flueben, vi skal sætte, eller hvad er det, investorerne kigger efter frem på, hvad er vi synes er vigtigt. Lars (18:47) Ja. Mhm. Ja. Tania Ellis (19:04) Og hvis man har den der tick-the-box tilgang til det, hvor det egentlig handler om at lad os nu bare få det her overstået, så vi kan fokusere på vores forretning, så er der jo en risiko for at 1. at man ikke får hentet den investering hjem, fordi det kommer til at være en investering for alle. Der skal investeres tid, der skal måske også indkøbe systemer, konsulenter til at forordne det her. og netop hvis man er den der driftige og fremsynede købmand, så vil man jo gerne kunne se, at det giver et afkast. Så hvordan kan vi kanalisere på den tid alle de ressourcer, ligger i at være compliant? Det er jo der, hvis vi lige holder tunge lige i munden, når vi alligevel skal lave det her dokumentations- og compliance-arbejde, hvis vi samtidig også lige får lavet nogle øremærker ved nogle af de muligheder, vi identificerer undervejs. Lars (19:40) Ja. Tania Ellis (20:01) Så er det faktisk mulighed for at kunne bruge det her til at styre med forretningen. Og det er jo hvert fald en af de faldgrupper, jeg ser, der kan være. At virksomhederne simpelthen ikke kommer længere ind til orden i eget hus. Fordi så er der alt muligt andet, der tager over. Og så mister man jo her mulighed. Lars (20:13) Ja. Jeg kan godt lide det her udtryk. ESG-tunnelsyn. Har du prøvet det i din virksomhed eller dem du rådgiver, at der sidder nogen, bare er så fokuseret på det her ESG, at de glemmer, hvordan kan vi bruge det rent for forretningsstrategisk? Og gå ind i det, man kan sige, en compliance-fælde kan man også godt kalde det. Tania Ellis (20:55) Jo, Det er også det, jeg nogle gange kalder det, at man kommer til at sidde fast i den der fælde. Det kommer rigtig meget an på, hvem det er, driver dagsorden internt i virksomheden, jeg sige. Hvis det er noget, der kommer fra jura og compliance-afdelingen, hvis man der har sådan en... i virksomheden, så er klart, det det, kommer til at have fokus. Og hvis der ikke er bred commitment, og hvis man ikke involverer på tværs af organisationen, alt overhængig af, hvor det er, at den her agenda bliver drevet fra, så er det jo det, kommer til at være fokus. Og det er også derfor, med alt muligt andet, når vi snakker forretning, at det er så sindssygt vigtigt, at man på et eller andet tidspunkt på en eller andet måde, får toplevelsen svoret i ed og få dem med til i hvert fald at sætte retningen og give mandatet. Og så selvfølgelig at få involveret på tværs af organisationen, så man får de forskellige perspektiver på. Og der handler det jo også om perspektivet fra kunderne. For markedet, er det de efterspørger. Så det er hvert fald en vigtig forudsætning for, at man ikke netop ryger ned i det der compliance-fælde. Lars (22:21) Jeg synes, en ting, som jeg synes er vigtig, det du siger der i forhold til det, vi hører derude og den erfaring, jeg har, det er, som du siger det der med, at sørge for dig en, har mandat til det. Fordi man ser jo tit i virksomheden, sidder en ledelse. som tænker, at vi skal i gang med det her ESG, det kan vi måske se en god idé i, så finder man en eller anden, der måske har noget passion for det, kan enten være intern eller externt, og så siger man til, at nu skal vi i gang med det her. Hvis de ikke har mandat til at køre det hele vejen igennem, så bliver de bremset enten noget økonomisk, eller det kan være, det lige pludselig går ondt på ledelsen eller på andre virksomheder, fordi man finder ud af, at vi udleder faktisk ret meget her, eller hvis vi skal tage for eksempel S-delen i det, så kan det være, du har utrolig mange arbejdsulykker for at tage et meget banalt eksempel, og så begynder det lige pludselig at ondt, og så bliver der sat en stopklods for det. Det er i hvert fald noget af det, hører nogle gange, at det kan være en stor stopper derude for virksomhederne. Tania Ellis (23:25) Ja, jeg siger jo også til, vi har en uddannelse, der hedder Sustainable Business Change Manager. Og der fokuserer vi netop på det der krydsfeldt mellem forretning, bæredygtighed og forandringsledelse. Især forandringsledelses delen, der driller jeg også nogle gange og siger, det kan godt være, at du har fået mandatet, men har du reel buy-in ? Fordi der er forskel her, og det ved jeg i hvert fald også er noget af det, som mange kæmper med. Det kan godt være, at de har fået mandatet, og det kan godt være, man på papiret siger, at det det her, skal. Men når det så er, at man skal til at levere på det her, om man skal bruge nogle timer på det, om man skal engagere på tværs af organisationen, har man så reelt commitment, har man reelt buy-in. Så det helt klart også en af de barriere, som jeg ser, der er i forhold til den her omstilling, som virksomheder skal igennem. Lars (24:20) Hvis vi skal prøve at noget helt konkret, Tania, så når nogen spørger mig, siger kan du komme med konkret eksempel på, hvordan kan det have været godt for min forretning? Så det eneste eksempel, som jeg plejer at, når jeg giver hiver op ad hatten, som er meget lavpraktisk, men det er godt eksempel, det er at sige, hvis du har en grøn profil, du har lavet din ESG-rapport osv., så hvis du skal i banken og låne penge, så kan du faktisk gøre det til en bedre rente. Så det er jo hvert fald en måde at sige, at her får du noget payback på at gøre det her arbejde, som er omfattende. du, og jeg ikke forberedt på spørgsmål, så jeg ked af at kaste dig under bussen på den her. Har du et eksempel på, hvor man kan sige, at her lønner det så at have den her ESG-rapport eller at sæt sig ind i tingene? Tania Ellis (25:13) Man kan sige, ESG-rapporten er slutproduktet. Det, er vigtigt, at man rent faktisk gør noget, og der er nogle konkrete handlinger, man kan rapportere på. De handlinger, altså den form for værdi, kan komme ud af et forretningsværdi, er ROI, return on investment. Den kan have mange ansigter. Og den, som du nævner, Lars (25:25) Ja. Tania Ellis (25:40) Det kan faktisk være en fordel for os, hvis vi skal tiltrække finansiering. Så kan vi bedre låne vilkår , eller vi kan tiltrække investorer, som belønner virksomheder med ESG-profiler. Det er jo én gevinst, men det kunne også være i form af et styrket employer brand, hvis man er i en viden- og servicebranche, hvor den vigtigste ressource er medarbejderne og talent. Lars (25:55) Ja. Tania Ellis (26:08) Så er det her, det er rigtig vigtigt at kunne kapitalisere. Selvom vi ikke har de højeste lønninger, så kan vi stadig tiltrække de bedste, de hurtigste, de smarteste. Fordi vi har arbejdet med det her. Men kunne også være foretrukken leverandørstatus. kunne være drifteffektivitet. Fordi man bruger vedvarende energi. genanvender materialer, så får man reduceret sin driftsomkostninger. Det kan være, at man får... Customer lifetime value, at den bliver forbedret, fordi man får bygget nogle stærkere kunderelationer, og derfor så bliver de mere loyale og vil købe igen og igen, og måske også tiltrække flere kunder til butikken. Så når vi snakker forretningsværdi og business case... Lars (26:51) Ja. Tania Ellis (27:04) Så handler det om at folde det ud og se på de mange forskellige former for forretningsværdi, der reelt kan være at tale om. Og som jo selvfølgelig i sidste ende skal være med til at bidrage til bundlinjeresultat. Men det ikke altid, at vi går direkte til bundlinjeresultater. Det er jo alle de her parametre, som kan føre med til et forbedret bundlinjeresultat. jo det, skal kigge på og så netop se på, hvad er der aller vigtigst for os. med den forretning, har, de særlige udfordringer eller forudsætninger, vi har. Hvordan er det, vi kan bruge en ansvarligheds- og bæredygtigheds indsats til at styrke forretningen? Lars (27:46) Ja, det tvinger vel mange virksomheder til også, når man skal i gang med alt det her, til at kaste et kritisk syn på deres forretning generelt. det hele deres supply chain skal der vel kigges på. Igen selve S-delen, som jeg synes er enormt spændende, den tvinger der til at kigge på, hvordan behandler jeg reelt min medarbejde? Betaler jeg ligeløn til kønene og ikke igen det her med ulykker, hvor mange ulykker har jeg, har jeg en whistleblower ordning på min arbejdsplads? Så du får vel et gratis, nu gør vi lige i, det kan man ikke sige her på videoen, gør vi lige sådan der gratis. Så man kan se det på videoen også, at du får et gratis eftersyn af din egen virksomhed. Tania Ellis (28:26) Ja, og det er jo der, hvor man kan sige, blessing in disguise, jo, vi kan sige på det her, som en administrativ byrde, men det er jo også en gave på mange måder, ikke fordi vi skal jo faktisk, altså vi skal leve op til rapporteringskravne, vi skal anskueliggøre , hvordan er det, tjener vores penge, hvordan ser vores forretningsmodel ud, hvad er det for et impact, har, når vi skal lave vores væsentlighedsanalyse, det jo der, vi skal ind og prioritere, hvad er det, er allermest væsentligt? Lars (28:31) Ja. Tania Ellis (28:55) for vores forretninger at arbejde med. Og hvis man gør det arbejde ordentligt, så skal man jo ud og spørge sine interessenter. Det gælder jo også kunderne. Det er jo en fantastisk mulighed for at rent faktisk få indhentet lidt market intelligence, hvor kunderne på vej hen. Hvad vil de gerne have? Hvad vil de have om to år? Hvad forventer de at bede om 10 år? Og det kan man jo bygge ind i en forretningsstrategi. Og når man alligevel skal identificere Lars (28:55) Mhm. Tania Ellis (29:23) IRO, Impatient Risk and Opportunities. De der opportunities, dem skal vi lige sørge for at lave et øremærke inde i regnerarket, ikke? Og så se, hvad kan vi gøre med dem? Hvordan kunne vi konvertere det til noget salgbart? Noget, kan skabe lige for vores forretninger. Og det er mener med, hvis man lige holder tunge lige i munden, og ja, bevare det her fokus, mens man skal lave ... den her compliance øvelse. Jamen så er det måske i virkeligheden en rigtig fin og systematisk måde at fremtidssikre forretningen på. Lars (30:02) Ja, jeg kan godt lide dit udtryk med Blessing in disguise , at det er det lidt. Et lidt afsluttende spørgsmål. Hvorfor er det vigtigt, vi taler om bæredygtighed? Og det er jo lidt et apropos, hvorfor vi laver podcasten her. Vi ville gerne have det bredt lidt mere ud. Hvorfor føler du det vigtigt, at vi får talt om bæredygtighed? Tania Ellis (30:25) Jeg tror jo, at det er by the of the day, det vi alle sammen drømmer om og ønsker mere af. Om det er den personlige bæredygtighed i form af trivsel, mental sundhed eller at kunne gå ud i naturen og nyde den med alt den skønhed og alt det den kan give os. Der er jo mange niveauer bæredygtighed, som jo... handler elementært om det gode liv. Og det er jo alt sammen noget, altså i en stille stund, når vi tænker lidt over, hvorfor er jeg her og hvad er det, der er vigtigt her i livet. Så det jo det, handler om. hvis man skal være lidt filosofisk omkring det her, ikke? Nu snakker meget om det, men altså det er jo virkeligheden også det, der er fra mit udgangspunkt, da jeg begyndte at arbejde med den her agenda, var... Lars (30:59) Mhm. Det må man gerne her på podcasten. Tania Ellis (31:26) Hvordan er det, vi bygger bro mellem det, giver mening for den enkelte medarbejder og det, er virksomhedens mission? Og hvordan er det så, at virksomheden med sin mission kan bidrage til det samfund, som virksomheden er en del af? Og på en eller måde er det jo det, forsøger at gøre. Vi forsøger jo at bygge en bro mellem det, giver mening for den enkelte, det, som virksomheden er sat i verden for, og samtidig gøre det på en måde, hvor vi måske kan gøre verden. bare en lille smule bedre. Det er også derfor, her er en stor dagsorden, og det er lange sejetræk, har fat i. altså, det her ikke giver mening. Så ved jeg ikke, gør. Lars (32:03) Det en kæmpe, kæmpe dagsorden. Altså jeg synes jo for mig, at det er jo forholdsvis en nyt stadigvækker arbejde med ESG og bæredygtighed. Men jo mere man kommer ind i det, og finder ud af, som du selv siger, hvor stort et felt er, hvor vanvittigt det er, så synes jeg, I mangler bedre udtryk. Jeg synes, det er helt mind-blowing at tænke på. Både lidt uoverskueligt i forhold til selve opgaven. men også enormt fedt i forhold til, hvad vi kan gøre af en forskel derude. Som jeg synes er helt vildt interessant at snakke om. Tania Ellis (32:39) Ja. Ja, og så er vi virkeligheden måske tilbage til det, startede med. Hvor står vi i den her krydsvej? Jeg ser jo rigtig meget, at vi skal til at tænke systemisk. Vi skal også til at operere systemisk. Når vi snakker værdikæder, måske skal vi ikke tænke i værdikæder, måske skal vi hellere tænke i økosystemer. Vi ser jo allerede nogle virksomheder, der ikke længere opererer med codes of conduct, men opererer med codes of interdependence. Vi har nogle verdensmål, som handler om nogle ydreparametre, men der er også nu innerdevelopment goals, som jo også handler om, hvad er det for nogle forudsætninger, der skal være på plads for, at vi rent faktisk kan levere på de her verdensmål. Så på en eller anden måde, er vi også i gang med sådan at prøve at få det hele til sådan at spille sammen. Lars (33:13) Okay. Tania Ellis (33:39) Og der er det jo fuldstændig ret, altså det er jo umuligt for et menneske eller én virksomhed at kunne gøre det hele. Og det jo der hvor økosystemet og den systemiske tilgang kan måske give os lidt ro på. Så mens vi arbejder på den del, som vi rent faktisk ved noget om og kan bidrage til, så ved vi, at så er der andre, arbejder på nogle af de andre parameter. Og hvis alle gør hver deres, så må det da kunne lykkes. Bare gør det en lille smule bedre, end generationen før også, ikke? Lars (34:12) Og jeg elsker optimismen. Fantastisk. Tania, vi skal til at runde af. Allerførst tusinde tak fordi du ville være med i podcasten, og du ville give dit syn på emnet. Hvis du lige skal fortælle folk, hvor kan de finde dig henne, socialt medier osv., så er muligheden her nu. Tania Ellis (34:15) er bare en med i optimisme. Vi har faktisk en gruppe på LinkedIn, The Social Business Club, det helt frit at være med. Så hvis man allerede arbejder med den her dagsorden, er nysgerrig på den, så er man hjertelig velkommen til bare at på LinkedIn og så søge på The Social Business Club. Ellers så er man også velkommen til at kigge på vores hjemmeside. Det er [taniaellis.com](http://taniaellis.com/). Mit navn staves med I. Og der kan man se lidt om, hvad det er, vi arbejder med til dagligt, og hvordan det er, vi bidrager . med vores lille bit til den store næthed. Lars (35:10) Og vi linker selvfølgelig til det hele i show notes, så alle de kan komme ind og blive en del af din community. Jeg har jo selv nu lukket ind, så jeg kan kun opfordre folk til også at gå ind og joine derinde. Og så, som du siger, lad os alle sammen gøre vores lille del. Og så er det vel den helt klassiske med mange bække små. Og så ender vi der nok på et tidspunkt. Tania Ellis (35:32) Det håber vi. Lars (35:33) Det gør vi. Tusind tak for i dag, Tania. Tania Ellis (35:35) Tak for invitationen .