Hvordan bruger du din ESG rapport strategisk

Lars Nielsen (00:01) Velkommen til ESG Stemmer, podcasten hvor vi dykker ned i krydsfeltet mellem bæredygtighed, forretning og fremtiden. Jeg hedder Lars, og i dag skal vi tale om noget, fylder mere og mere hos danske virksomheder. ESG-rapporteringen. Men vi skal ikke bare tale om hvordan man rapporterer. Vi skal tale om, hvordan kan man bruge rapporten strategisk. Fra at være en complianceøvelse til at blive et aktivt værktøj, kan skabe forretningsværdi. Og for at gøre os klogere på det, så har jeg som altid inviteret en ekspert ind. Vi har Amanda Koefoed Simonsen i studiet. Amanda er equity partner og practice lead for ESG og sustainability hos Copenhagen Changery. Og hun arbejder til daglig med at hjælpe virksomheder med netop at integrere ESG i deres strategi og transformation. Velkommen til Amanda. Amanda Koefoed Simonsen (00:55) Tak Lars, tusind tak for instruktionen. Lars Nielsen (00:58) Det er min fornøjelse. Jamen, start lige med at give os alle sammen en introduktion til, hvem er du, og hvad er du laver, og hvordan er din rejse ind i alt det her ESG. Amanda Koefoed Simonsen (01:12) Jo, tak. Det vil jeg meget gerne om min rejse ind i det her. Ligesom i virkeligheden så mange andres er lidt knudret og snod. Man kan sige, at jeg efter og under mine studier er i public affairs, som i virkeligheden er i lobbysektoren. og lobbysektoren i bygge og anlæg, hvor jeg egentlig er mediator for private interesser, altså den private sektors interesse og så interesserne inde på Christiansborg. Og der bliver jeg først eksponerede over for de her UN SDGs, altså bæredygtighedsmålet, som er formet af UN og nedstammer i virkeligheden fra fra nogle aftaler, man har gjort så i international regi, og de begynder så at manifestere sig i lovgivning, og det er så her, først bliver eksponeret over for det, og især deltid EUs traktonomi-forordning får jeg et ret stort kendskab til i de her år, og det var tilbage i 1819, hvor man begynder at rulle EUs traktonomi-forordning ud, som i virkeligheden rammesætter, er en bæredygtig aktivitet. Og det starter så i de her sektorer, som er high impact sektorer, altså nogle af de sektorer, har store emissionsudslip og i virkeligheden også som typisk relateret til andre emner inden for bæredygtighed, så som sociale udfordringer, fordi der er arbejdskraft, der... der går på tværs af landegrænser, men i virkeligheden også biodiversitet, foreninger og andre emner. Så her starter jeg i virkeligheden min rejse ind i bæredygtighedens verden og arbejder med det i flere år, og også med til at udarbejde dele af den lovgivning, der i Danmark går under bygningsreglementet. som i virkeligheden er nogle rammer for, hvordan man inden for bygge og anlæg kan reducere emissioner og gøre bygge og anlægsektor mere konkurrencedygtig, men i virkeligheden også hvordan man kan gøre den mere bæredygtig. Og det var så den politiske side af det, og her oplever jeg så også under mine studier i et ophold i FN i New York, hvordan Climate Week tog sig ud i virkelighedens verden, og det var den. Gang Gretel Stuenberg også holdt sin formøse tale i FN-bygningen i New York. Så det her jeg kan mærke, der opstår noget interessant. Der er også noget interessant i interessefeltet mellem omstilling og udfordringer i den finansielle sektor. Den måde vi forstår økonomi på, de økonomiske modeller bliver gradvis udfordret, og det finansielle system bliver i virkeligheden også tættet spørgsmålshandlet. Og så efter jeg har været i politikken nogle tid, så får jeg tilbud et job i revisionsbrængsen og går over i revisionsafdelingen og begynder at arbejde med assurance. af hoved- og nøgletal inden for bærdødighed. Og det var så primært så inskredt omkring skub 1, skub 2, skub 3 i forhold til et klimaregnskab, men det var i virkeligheden også nogle andre kopier, som relaterede sig til sociale forhold i virksomheder og også governmentforhold, altså styring af selskabet. Herefter også en masse arbejde omkring CSAD, for det var her i de år, hvor CSAD betydede rigtig meget for virksomhederne, hvor de første virksomheder skulle i gang med at rapportere, lave domvæsighedsanalyser, men i virkeligheden også en omstilling i forhold til hvordan virksomhedsrapporteringerne ser ud, hvad en årsregnskab skal indholde. Og der var rigtig mange diskussioner omkring, hvordan skal vi formatere årsregnskabet, hvilke data skal vi have. Hvordan opsamler vi data? Hvordan laver vi nogle processer, kan sikre kvalitetsmæssig data? Og hvordan sikrer vi også, at vi kan konsolidere data i det tilfælde? Og efter en række år her, hvor... hvor bæredygtighed har jo skulle også finde sin plads, så kunne jeg godt se, også var plads til mig og min stemme, og jeg har jo i virkeligheden også brugt rigtig meget tid og energi på at studere lovgivning. Jeg har læst klimarat, har læst en CFA ISG-investeringer, som jo i virkeligheden også har nogle perspektiver på bæredygtighed. Altså det juridiske system, lovgivningssystem omkring bæredygtighed og det finansielle og investeringspraksis omkring bæredygtighed er jo... Unægteligt enormt vigtig i den måde, forstår bæredygtighed på. Derfor startede jeg i september sammen med to andre partner, KMH & Changery. som er en rådgivningsvirksomhed, som fokuserer på strategi, ikke compliance og ikke rapportering, men vi anerkender, det er nødvendig forhold for at skabe en forarming. Så vi tager udgangspunkt i dobbelt væsendedsanalys, vi tager udgangspunkt i rapportering i nogle af de her KPI'er, som er relateret til den rapportering, som i virkeligheden er obligatorisk eller som er rammesat af af EU eller af EFREC, er den her tekniske leverandør af standarderne til og under EU-direktiverne. Men vi forstår også, at hvis det her skal drive en forretning, så skal det forankres i virksomhederne strategiske ind i et purpose eller et value proposition. Altså hvad er det for en værdi, vi som virksomhed gerne vil levere ud over den monetær eller samtidig med, at vi også skaber en finansiæl bæredygtig. modell for virksomheden, men også at vi samtidig kigger på vores tal i perspektiv af andre faktorer. Så det har egentlig været min rejse ind i bæredygtighed, og man kan se det. Jeg lærer også hver dag, og der sker enormt mange ting på bæredygtighedsområdet, hvorfor det også er enormt dynamisk og spændende felt at være i. Lars Nielsen (07:41) Det lyder som en lang snakkelad rejse ind i det hele. Nu laj jo selv mærke til, at lige sagde årstalet 2018 og 2019 på et tidspunkt, og det var bare en del af din rejse. Så du har jo også været i gang med det, før det blev hybet. Jeg næsten sige, at året bæredygtighed holdt sig sandsynlig, blev helt populært og opfundet. Har du været i gang? Selvom du ikke ser specielt gammel ud i mine øjne, så må man betegne som en gammel råtte eller en erfarlig råtte i fadet. Amanda Koefoed Simonsen (08:16) Jeg er i hvert fald tilbagelagt rigtig meget tid og mere end en arbejdsue om ugen, så måske kan ligge lidt til i min årserfaring, som jo ikke er frygteligt mange, når man kigger på mange andre eksperter derude. Lars Nielsen (08:30) Avanta, lad os starte med det helt grundlæggende. Nu har du lige givet en pæn præsentation til, hvad det er, laver hos Copenhagen ChangeAway omkring det her med det strategiske. Rigtig mange af virksomheder derude, de ser måske stadigvæk ESG-rapportering som noget, skal gøres. Og især med det nye krav til CSRD osv. Det skal vi slet ikke ende på her, det er en helt ny podcast for sig selv. Hvordan tager man skridtet fra ren rapportering til strategisk brug af data? Amanda Koefoed Simonsen (08:58) Først og fremmest handler det i virkeligheden om et skifte i mindset. Mange virksomheder ser måske SG som en reorteringsøvelse, som en complianceøvelse, eller som en dataleveringsøvelse. på den måde at du bliver efterspurgt noget data i sig, som V-landskabet taler om her. Noget data, og så leverer du data, og så er det ligesom en del af det partnerskab, har med dine samarbejdspartnere. Men man skal i virkeligheden også gøre noget, altså man skal tænke de her ESG-potentielle ind i den måde, man driver sin forretning på. Og jeg tror i virkeligheden, at når man har overkommet den her compliance tankegang og egentlig begynder at skifte sin mindset over mod, hvordan kan jeg få det første tjende penge på at være mere bæredygtig, blive mere konkurrencedygtig. I mødet kom mine partners forspørgsmål på meget mere effektiv vis, så jeg ikke ender med at råde rundt i data og levere det forkerte data eller have det rigtige setup for mine dataleverancer. Så kan man i virkeligheden bruge de indsigter til at drive sin forretning. Og jeg siger ikke, at det alle er skilkommet. HBi eller SG, relateret informationer, som kan bidrage til egentlig forretning. Men virksomheder må jo så også spørge sig selv om, men, hvordan måler vi på omdømme? Det kan være rigtig svært. Ind til den dag shit hits the fan. For så gør det rigtig, rigtig ondt. Og det gør de især også på klimaområdet. har også en større sage om det her, på danske store selskaber. Og ikke fordi jeg skal hive nogle eksempler frem her. Men der har vi jo set, hvordan kommunikation, som ikke har været forankret i data, eller som ikke har været forankret i de nødvendige processer, eller har haft en rigtig forståelse for kommunikationen af data, faktisk har endt rigtig, rigtig dårlige steder i forhold til de her virksomheds omdømme. Så kan man så sige, bedømsen fra det juridiske system er som en anden side, om man bliver sanktioneret eller om man får en bøde for sin kommunikation eller for ikke at overholde sin løfter eller sin løfter til praksis eller sin løfter i forhold til det rautet indhold. Det er jo så også noget andet, men det kan være enormt svært at måle, og det kan også være enormt svært at måle, hvis du ikke har noget data at måle på eller nogle KPI, som du skal følge op på. Så det er med at sætte sig ned og sige okay. Det kan godt være, at vi har en række kobier her. Det kan være standard sat, eller kan være noget, så selv... opfinder eller opfinder samarbejde med sine forretningspartner i forhold til, der giver mening i vores samarbejde. Og så få sat en ordentlig styring op omkring de her kubier. For først det, giver det mening, for du kan jo også kun måle på data, hvis du har noget historisk data. Og så kan du så finde ud af derfra, hvordan du vender det her data fra data til indsigter, som så kan spille tilbage over i noget strategisk. man kan sige, når vi arbejder med med SG, så arbejder vi jo med det på strategisk hånd. Og jeg kan egentlig bedre lige at kalde det bæredygtighed, fordi SG er noget, snakker om i rating agencies, altså ratingbåger. som sidder og kigger på selskabets performance i forhold til bæredygtighed. er jo så dem, der børs nu sammen. Men når vi arbejder med at ske strategisk bæredygtighed, så handler det faktisk først og fremmest om at forstå den her domle væsentlighed og sammen sin værdighed. Altså hvis du forstår de meget meget væsentlige komponenter i form af dine eksternaliteter, i form af dine forretningspartner, i form af dine kunder, i form af dig selv, i form Så kan det faktisk være med til at skabe en klarhed omkring, hvordan vi skal risiko mitigere eller hvordan vi skal isøsætte strategiske initiativer. Hvordan kan vi rykke tættere på vores partner? Hvordan kan vi forbedre vores produktivitet? Kan vi bruge de her indsigter til talentteltrækning? Kan vi måske få adgang til kapital? Nu så jeg for eksempel, at Finanstilsynet jo har forslået, at bankerne skal til at lave klimariskoanalyse på de selskaber, de har udlovt til. Altså din kreditværdighed kommer lige pludselig til at afhænge af, om du har særlig exponering til klimarisiko. Både fysiske, men også transitionsrisiko, altså lovgivning, eller du ikke følger med på den acceleration, der sker på teknologifronten, for eksempel. Men det her, det bliver lige pludselig afgørende, altså et strategisk navigationsværktøj for virksomheden, således at de sikrer, at de stadigvæk har fremtidig forretning. Så det vil jeg sige. Lars er det vigtigste i forhold til brugningen af data, rapporten af en ting, afravateringen af en ting. Den kan du bruge strategisk, men hvis du formåligt de her lag ind i forhold til forståelsen af din forretning, så du realistisk forstår, hvor er din impact, hvor er din risici, hvordan kan du bruge dem i kommunikationen med alle dine stekuller, så er du nået rigtig langt. Lars Nielsen (14:35) Jeg kan jo godt lide nogle ting, og jeg er tak for forklaringen på det, fordi jeg kan godt lide, at er sådan en bunderøv fra Vestjylland. Så jeg kan godt lide, tingene bliver konkrete, det noget, kan forstå, og det er der med, at man kan bruge det til, så det ikke bliver alt for fluffig. Og det synes jeg netop, fedt, du sidder og siger. Det der med, få du lavet rapporten, så du kan bruge den til at udvikle dit firma og forstå de ting, der sker i din virksomhed. Fordi det er ikke bare en nødvendig unden, der skal aflevers til en, hvor hvis du er underleverende dør til nogen, eller du kan smide på din hjemmeside, for så ser du grønt ud. Der er virkelig meget indhold og ting, kan bruge i de her rapporter. Jeg beder lige mærke til, at sagde det der med, at brugte udtryk af when shit hits the fans. Og nu kommer jeg måske med et meget for simple eksempel her. Men er det ikke lidt det samme som når du betaler til din forsikring hver måned og du hader pengene, der ryger ud, men den dag det går galt, er du virkelig glad for, har betalt til din forsikring. Det er vel det, er her i. Amanda Koefoed Simonsen (15:45) Jo, helt sikkert. Jo, helt sikkert. Og i virkeligheden er du ikke bare glad for at have betalt til din forsikring, du er også glad for at have tænkt dig til at betale for din forsikring. Fordi en ting er at poste penge ud i initiativer, som alligevel ikke bliver til noget, som ikke genererer nogle indsigter, men har tænkt over initiativerne. Så den der trakt i forhold til, hvad er det, vi i virkeligheden har brug for, er viden. Lige pludselig så har du faktisk en metode til at gøre det. Og det har du jo gennem nogle af de metodologier, der kommer fra EU. Og så kan man godt sige, ja det er lidt biogratisk og lidt akademisk, men du har en metode nu. Og så er det jo rigtig godt også for at snort til dig Lars, der er pragmatikere, benyt dig af metoden, fordi så kan du gøre det igen og igen og igen. Og hvis der er noget, pragmatisk, er du kan gøre den samme ting igen og igen, for så bliver du dygtigere til det. Og så kan du blive ved med at kigge ind i, okay, fint nok, hvad skal vi så gøre bedre? Hvordan kan vi justere? Det kan du også gøre med din forsikring, men du bliver nødt til at tegne den først ud fra et behov. du tror du har, for således at justere på den, for det fremtidige behov du får. Og sådan er det jo også i alle livets faser bare for at sammenligne med forsikring. Du har brug for forsikring, men i forskellige faser af livet har du brug for forskellige forsikringer. Det er det samme her. Under højkonjunktur har du behov for nogen tiltag. Under lavkonjunktur har du behov for noget andet. Og der vil det være forskelligt alt efter, hvilken information skal fødde inde i din forretningsstrategi og din samtale med din partnervirkelse. i den måde du adresserer nye markeder på, den måde du sikrer din forsigning på osv. Så jo, kan man sagtens sammenlignende med en tegning af en forsikring. Lars Nielsen (17:36) Jeg talte med en virksomhed for et par uger tilbage, som faktisk havde et rigtig godt eksempel på, hvor du praktisk kan bruge din ESG-reportering. De var på vej igennem en sparerøvelse, ikke fordi det gik dårligt, det gik faktisk rigtig godt for dem, men de havde sådan en ting, så nu kigger vi lige på virksomheden for at om vi kan skære til den for at lean virksomheden lidt mere. Og den typiske, er jo sådan at kigge på, hvad har vi udgifter henne, hvad bruger vi på personal, varme osv. Men de havde faktisk fået lavet en ESG-rapport, netop som en del af den øvelse. Og han sagde til mig, at han så det faktisk som et af de vigtige redskaber til at se, hvor kan jeg skære ind henne. Og det synes jeg virkelig var, altså det var en øjen åbner for mig på, hvor kan man bruge sådan nogle ting her meget strategisk. Amanda Koefoed Simonsen (18:22) Ja, mine. Lars Nielsen (18:25) Jamen, nu sidder I dulle med det her til dagligt. Og jeg kan jo godt lide det her med at være meget pragnatisk. Så jeg skal have de tre vigtigste ting, en virksomhed skal have styr på, for at lykkes med at bruge ESG-rapporten strategisk i dine øjne. Amanda Koefoed Simonsen (18:45) Ja. De tre ting, jeg nok vil fremhæve, er primært karakteriseret ved én ting. Det det ledelsesforankring, der skal være forankring i den måde, man i virksomheden tager beslutninger på. Det er enormt vigtigt, fordi at ESG eller bæredygtighed ikke kun lever i SK-teamet eller hos den, har bæredygtighedsopgaverne, den der har opgaverne for at indsamle noget relevant data til forretningspartnere eller til investorer eller til kunder eller til produktinformation. Det lever i hele virksomheden, hvis der er ledelsesmæssige forretninger. Og man kan sige, hvis det kun lever i bæredygtighedsforretningen. så kommer det aldrig til at flytte noget. Det kommer til at drive enkelte processer eller projekter, men det skal ejes af toplevelsen ligesom andre processer, ligesom AI-agentagen, ligesom den geopolitiske agenda, ligesom resiliens, ligesom sikring af værdikæden eller leverantørkæden. Det skal bo hos ledelsen. Det skal være forankret i strategien. Så ledes kommer det til at diktere initiativer, processer, produktudvikling, indkøbsprocedyre osv. Og det leder man så til det næste i forhold til integrationen i kerneforretningen. Fordi hvis det er forankret i ledelsen, så er også forankret i produkterne. og i den måde vi tænker produkter på eller services på. Så hvis vi har en serviceforretning, og vi fra ledelsesmæssig hånd har tænkt bæredygtighed ind i det, så kigger vi som det første på menneskerrettigheder. Især hvis vi i så fald også har mennesker, som måske kommer fra andre lande, gerne vil arbejde i Danmark, så kigger vi vores serviceforretning på, hvordan sikrer vi så, at der er lige... Løn mit i vilkår. Lige vilkår i forhold til de medarbejdere, i så faldt, som er vokset op i en dansk kultur, vil give vores danske ansættelser. Så det enormt vigtigt det her med integration i kerneforretning. Man kan sige på produkt siden, hvis du producerer denne her, så vil du jo også have tænkt ind i din processer i forhold til din produktudvikling, din produktinnovation. Og på den måde vil du havne med produkt, i virkeligheden har nogle andre certificeringer, måske flere certificeringer, tager nogle andre forbehold i forhold til dine leverandører, dine producenter, måske til de lande, som der skal være med til at udvikle eller producere dit produkt. Så hvis i her spørgsmål bliver stillet fra ledelsesmæssig hånd i forhold til hvordan påvirker vi vores... produkter og hvordan påvirker vores produkter verden, så vil der helt sikkert blive taget nogle andre forbehold, end hvis det fra ledelsen ikke bliver prioriteret. Og så kan man selvfølgelig tale en masse omkring forretning, de her beslutninger, og businesscasen skal selvfølgelig også være der. Især også når man handler med udviklingslanden eller får produceret i udviklingsland, men det er jo nogle ting man i hvert fald kan tænke ind, og som også flere flere virksomheder tænker ind. moraliske og etiske principper, men i virkeligheden også fordi det giver bedst mening i forhold til, hvordan vi producerer vores produkter i et EU perspektiv, hvor der også er nogle retlingslinjer herfra i hvert fald i forhold til menneskerretthed, men også i forhold til, hvad vi tillader i forhold til materiale-samsætninger. Så kan man sige, det sidste det er data-kvalitet og væsentlighed. Altså at det ikke handler om mål på alt, men det handler om at måle på det rigtige. Og her er god væsnesanalys med til at dirigere og prioritere nogle af de her fokusområder og indsatser. Og det er jo både på produktniveau eller på serviceniveau, altså i forretningen, men også på ledelsesniveau og om forretningen. Lars Nielsen (23:22) Når du så siger ledelsesforankring, som var noget af det, nævnte, som man kan sige den ene den store ting, hvis man sidder derude som ESG ansvarlig eller bæredygtighedschef eller hvad din rolle nu er, hvordan får du så overbeviset toplædelsen, bestyrelsen om, at det her, er mere end, nu laver jeg lige, hvad hedder det, gåsøjen her, bare rapportering, at det er strategisk vigtigt? Amanda Koefoed Simonsen (23:47) Ja, og en af tingene er jo, at du kommer med den rigtige business case. Hvis du har en ledelse, der er meget orienteret omkring tale, og måske ikke så meget omkring de rigtige initiativer, eller jeg vil ikke kalde det filatropi, men i virkeligheden initiativer, der måske er svært mod mig, men som har nogle gode outputs. så bliver du nødt til at komme med en business case omkring dit initiativ, fordi ellers kan det være enormt svært at rykke på noget. Det er det, den kommersielle eller strategiske afdeling kommer med. De kommer med en regnark, siger, hvis vi skal over den her investering, så har vi den tilbage om 10 år, forretningscasen ser sådan her ud. Og så gå ud vide, hvad der sker om 10 år. Det jo helt sikkert ikke det udfald, men de kommer med casen. Og det skal flere og flere... bæredygtighedsansvarlige tænke ind i den måde, driver deres domæne på, fordi det er sådan, andre forretningsliv tænker forretning. Så hvis der skal nogle investeringer til, bliver du nødt til at beregne den her return on investment. Og så kan man sige, hvis du ikke kan lave det direkte overslag økonomisk, jamen så bliver du nødt til at finde nogle statistikker, noget analyse, du bliver nødt til at længe det op på andre dele af forretning. Så må du spørge til, okay, men det kan godt være, den kommersielle afdeling, de siger, Vi skal de her og de her ting, men har i ting på, at der er noget lovgivning på de her områder, at der måske er noget, vi bliver til børte tage højde for i bagerdygtighed og så komme ind af den vej? For man bliver nødt til at lægge det over i noget, som har noget med forretning at gøre. du vil blive hørt af ledelsen, især hvis du ikke bliver hørt i forvejen, man kan sige, hvis du har en stemme på ledelsesgang, og du bliver prioriteret i forvejen, super fedt og rigtig godt. Men der er mange, er lidt stød og hoved mod muren, fordi de ikke har den rigtige business case. Og måske fordi de ikke er vant til at en business case op, fordi de kommer fra områder, hvor man måske godt kan lave et pitch, som er mere kvalitativt. Og så må man enten hægge sig på finance eller på dem, sidder på det kommersielle område eller dem, sidder på risikostyring. Det kan også være en god case at sige, hey må jeg egentlig lige følge dit arbejde, fordi jeg sidder med nogle overvejelser omkring hvordan bæredygtighed kan understøtte forretningen. Og ikke hvordan vi kan tale om bæredygtighed ude fra en eller anden god historie omkring jam. Altså så havde vi jo det her initiativet ned i en lokale barnehave. Lars Nielsen (26:13) Det synes jeg faktisk er et virkelig god point, det der der. Man skal virkelig passe på, vi ikke generaliserer folk her. Men jeg har i oplevet, at rigtig mange af dem, sidder med ansvar for bæredygtighed eller bliver påduttet af ansvaret med bæredygtighed, det er jo nogen, og nogen bliver lavet virkelig en grov sortering her. nogen som går meget op i at affalssortere derhjemme eller køre i elbil eller hvad der er andre tiltag. Og det taler de måske højlyd om på arbejde, så tænker folk det er det noget du går op i, så du får lige den her tildel der. Og som du så siger, når man så op skal op og snakke med en bestyrelse eller en ledelse, så er måske ikke vant til at den der business case. Og jeg igen, smider jeg virkelig folk under bussen, når jeg siger det her, eller generaliserer, at rigtig mange bestyrelser, ville gerne have ting i et regnak, og så sige, hvordan kan det her forbedres. forbedre vores business også økonomisk. Ikke udelukket, men også økonomisk. Så hvis du er vant til at den her business case, som du selv siger, jeg synes det er virkelig godt råd, så sørg for alierter med nogen i virksomheden. Og det er typisk, som du siger, måske nogen i finance, som er ret god til det der. Amanda Koefoed Simonsen (27:17) Ja, eller alternativt, så tage nogen, hvis du har set nogen af jeres konkurrenter gøre det rigtig godt, så lave det her competitive billede og prøv at høre her, vi er ikke konkurrencedygtige, hvis vi ikke følger med på den her trend. Så kan du også få en buy-in, så det lidt det der med sætte din perspektiv og i virkeligheden også Sæt sig ind i hvad er det for nogle finansielle logikker, dominerer en virksomhed. I hvert fald når du kommer det op og skal tale det sprog. For du kan jo ikke forvente dig som værdødhedsansvejel, at ledelsen taler dit sprog, hvis du ikke vil tale ledelsens sprog. Så det er også lidt det, med at bygge en bro, som er enormt vigtigt. Lars Nielsen (27:56) Amanda, kan du give et eksempel, og du skal selvfølgelig bare anonymisere her på en virksomhed, der formåder at bruge deres ESG indseksstrategisk til at skabe en konkret fordel? Amanda Koefoed Simonsen (28:12) Vi arbejder med forskellige typer af virksomheder fra helt store internationale virksomheder til software-selskaber, hvor vi videnslip- og rendøre. Men mit bedste eksempel, som måske også er det bedste eksempel herføre fra den her podcast, er i virkeligheden et eksempel med en mellemstor produktionsvirksomhed, som i virkeligheden begyndt at kigge ind i deres Scope 3. Og når du først er i skub 3, så ved du også godt, det begynder at blive rigtig udfordrende, fordi det er her, hvor du ikke har direkte kontrol over dit emissionslandskab. Du ved ikke helt, hvor kommer emissionerne fra, hvad er sammensætningen af emissioner. De skal så kategoriseres, du har heller ikke helt kontrol over data kvaliteten. Faktisk, så at sige slet ikke. Men i virkeligheden begynder de at kigge ind i de her skobtræ, fordi for de fleste virksomheder er det her, de har den største last. Og det her, hvor de bliver nødt til at rulle en masse initiativer ud for at kunne lave en rejel omstilling. Og der begynder de så at kigge ind i de her skobtræ-dager, så det fører faktisk til en gentænkning af deres leverandørsamarbejdere, deres samarbejdsaftale og selv ved deres logistik. Fordi det betod så meget, data de fik ind, og lige pludselig fik de nogle indsækter omkring, vi faktisk at vores materialer blev transporteret på den vis, gjorde. Vi kendte faktisk heller ikke rigtig til, hvem der leverede dem, og deres underleverende døre, vi havde faktisk ikke helt kigget i de Code of Conduct, som de havde. Så der begyndte de jo så at kigge mere ind i det. Og måtte så bare erkende, at hvis de ville leve op til de standarder, de satte til deres leverandører, så blev de simpelthen også nødt til at gentænke den måde, samarbejde med deres leverandører på. Og det gjorde faktisk, at de fik reduceret deres udslip af CO2-relateret udslip med 18 procent. Og man kan sige, det er jo pengens barede, du har kommet til dig på dine leverandører, og du har fået en strategisk fordel både når det kommer til at kunne dokumentere dine klimarelæsseet gevinster, det kan du så lade os kommunikere, men i virkeligheden også generelt få kortlagt dine skub på træ. Og det de faktisk kom tilbage til os og sagde efter et halvt år, var, vi faktisk også lov til at komme med på udbudsrundter i det offentlige, fordi vi hørede det her. Lars Nielsen (30:47) Hvis jeg tæller efter, er det der en 4-double win. Amanda Koefoed Simonsen (30:50) Ja, det kan du sige. Lars Nielsen (30:56) Og bare lige til lytterne derude. siger du, manden, siger SCUP3. går ud fra, at de fleste, lytter til podcasten her, de godt ved, hvad de gør. Men hvis der sidder nogen derude, og lytter, ikke ved, hvad SCUP3 er, så har jeg lavet en podcast med min kollega, Klaus Kropik, der hedder ESG for Dummies. Der kan man få svar på, hvad SCUP1, SCUP2 og SCUP3 er, og hvad forskel der er osv. Er van her, tak for det rigtig godt eksempel. En fear double win, hvis der sidder nogle virksomheder, lytter med, det ikke er overvistet nu, så vil jeg sige, vi har været tæt på give op. Hvis vi skal stille og roligt begynde at gå mod enden på podcasten, så vil jeg også gerne have, at vi taler lidt omkring faldgrupper. Hvis der er nogle faldgrupper, for nu har vi forhærdet det hele og fortalt, er masser af fordel her. Men hvis man vil være sikker på at fejle med at bruge sin ESG-rapport strategisk, hvad skal man så gøre? Amanda Koefoed Simonsen (31:53) Altså hvis du vil være sikker på at fejle, så skal du lave rapportering for rapporteringens skyld. Det er spild af tid, og du kommer aldrig til at bruge det konstruktivt til noget som helst. Så lad være med at gøre det, hvis du ikke tror på det. Og så er det en approach, og så må man se hvor længe det holder. nogle sektorer vil det jo formentlig holde virksomhedens levetid. Man kan jo ikke tvinge nogen ud i bæredygtighed, hvis de ikke tror på, at bæredygtighed gavner dem selv og gavner de omstændigheder, de er placeret i. Man kan jo kun kigge ud på verden, og man kan kigge lidt på videnskaber, og så kan man jo måske ændre mening, hvis man så lader sig overvinde af... af videnskab og af markedets data derude. Det er hvert fald en ting. Lad vær med at lave en rapport, hvis du ikke tror på bæredygtighed. Nummer to faldgruppe er også, at det har vi set flere gange, at virksomhederne egentlig formår at lave en rapport, og vil gerne lave en rapport, eller vil gerne arbejde med data, men folk er ikke rigtig analyseret på data. Så strander projektet ligesom der fordi så er der andre projekter, tager over, måske mere spændende. Nu fik vi lavet rapporten, yes, endelig. Men hvad med indsigterne? De blev så lidt tabt, fordi rapporten ligesom var... og det der skulle opnås, og så glemmer man lige analyseprocessen eller den proces med at dykke ned i data og stille nogle spørgsmål til data, stille nogle spørgsmål til de rigtige parter, som også har leveret data til dig, har sædet med bæredygtighed til repræsenter. Der ser vi så også en faldgruppe i, at der ikke er rigtigt allerede en væsendesanalyse, så man har i virkeligheden samlet lidt data i blinde. Og i værste fald har man heller ikke spurgt sin samarbejdspartner omkring, hvilken data de skal bruge, så man ender med indsamle det forkerte data. Så er der også en faldgruppe i, at man enten har sat et mål, eller sætter et mål, nogle målsætninger, ikke rigtig få fuldt op, for ikke rigtig lave styringen omkring den data, man indsamler, som man gerne vil bruge. Og den sidste faldgruppe, som i virkeligheden nok også er mest præsent i små mellemstorvigegsmedlemmene, det er det her med, at Man kommer til at bruge ESG eller bæredygtighed lidt som en PR-øvelse uden substans. Og bare lige advare, at alt der bliver kommunikerede om det er ESG eller ikke ESG ligger jo under markedsføringslågen. Så man skal virkelig tænke sig op, når man siger nogle ting. Om det så er i en ESG-rapport eller ikke i en ESG-rapport eller hvor det nu er, gør sig gældende. Men i virkeligheden det der med at sikre den information, man giver sine stakeholders, også har. en dataforangret proces omkring sig. Og når jeg mener dataforangret, så er kvalitativ data også data. Men hvis der ikke er en metode eller hvis der ikke er belæg for det, siger, så kan det blive rigtig svært at have bevisbjørden også. Så det også en væsentlig faldgruppe, jeg bare lige ville nævne her til sidst. Lars Nielsen (35:15) og få faldgrummerne på plads, så man også ved, hvor man skal navigere i dem. Den sidste ting jeg gerne lige vil have i Vioner lidt, er det her med, at nu har man strategien på plads. Vi har baseret den på ISG indsigterne. Hvordan kommunikerer man det så bedst? Både intern til sine medarbejdere, og også extern til kunder, investorer og andre interessenter. Er selve rapporten nok? Jeg tror jeg nævnte det tidligere det der med. Mange smider den jo på deres hjemmeside, og måske ligger de et link til den i deres e-mailsignatur. Er det nok, eller skal der mere til? Det var lidt et ledende spørgsmål. Amanda Koefoed Simonsen (35:59) Ja, selvfølgelig skal der mere til, og den skal jo i virkeligheden ikke... Rapporten er jo i virkeligheden en samling af information. Så du kan jo sagtens sende din rapport rundt, ligesom du kan sende dit regnskab rundt, men ligesom at der er meget, meget få, kigger i regnskabet, og er også rigtig få, kigger i dit SG-regnskab, så få noget nytteværdig ud af det, laver, og måske gå til din forretningspartner og sige okay... Du vil gerne vide, hvor mange kilometer jeg kører på tjent krone eller hvor mange kilometer jeg kører over mit totale udslipp. Så bliver det en relevant KPI, hvis man eksempelvis er i logistik. Så er det, går i dialog omkring det. Okay, men kan vi så i virkeligheden reducere det? Eller kan vi så egentlig gøre tællehandsdøren nevner i bedste fald? Og det er jo den dialog, man så skal have. Og det jo en operationel dialog. Det er en praktisk dialog og ikke så meget en dialog omkring har du set vores ske rapport. Fordi rapporten siger jo i virkeligheden ikke særlig meget om processen. Rapporten siger noget om resultatet eller om konkursionen fra jeres processer. som jeg siger, så kan man jo sagtens kommunikere, hvad man har i sit klimaregnskab og omkring sine medarbejdere. Men det interessante er i virkeligheden målingen og processen omkring målingen. Jeg næsten spise min gamle hat på, at det er den proces, din forretningspartner er interesseret i, fordi de ved godt, at hvis du regner forkert eller hvis du skåber dig ud af ting, så gør de det også, og så har de et problem i deres data. Og det er jo der, den interessante dialog opstår, og i virkeligheden også på menneskeretigheder. Det kan godt være, du har en Code of Conduct, det kan godt være, at du har NDA'er, det kan godt være, du har Terms, men bliver de overholdt? Og det jo det, er den interessante dialog. er ikke så meget alt det her paper compliance eller dokumentation. Men det er jo mere i forhold til, hvad er det, vi i virkeligheden gør? Og hvordan kan vi gå i dialog omkring og gøre det bedre? Og det jo så det, bliver til rapporten. som du stolt kan vise frem og som du også skal vise frem til din bank og til din samarbejdspartner og til din ansatte og bruge det til internkommunikation allerede. Så man driver den her motivation omkring bæredygtighed. Hvis man ikke kan lide det, og hvis man ikke synes, det processen, er det spændende i det, så bliver det også svært at kommunikere resultatet. Fordi så bliver resultatet sådan lidt en eller tom skald af, at vi skulle jo gøre det, og så kan du lægge rapporten frem og sige, det var så den VESME eller ESG-rapporte, eller hvad det nu er for en standard, man har valgt at rapportere op i Mors. Så relevansen kommer altså af processen og ikke af resultatet. Lars Nielsen (38:55) Ja, og så... Den kommer jeg på, det er sådan... Og det er jo en ongoing ting hele tiden, og den synes jeg bare, skal være åben omkring. Vi ser tit hos os, der ser vi jo tit noget med, at folk de... Som du siger, er lidt en papirøvel, så de laver en rapport. Og så har jo Iubi, nu har vi en rapport, og så ligger den i skuffen i 12 måneder, indtil vi skal lave en ny rapport. I stedet for at sørge for at kommunikere med det. Måske gå ud og fortælle om din rejse på sociale medier som en del af din markedsføringstrategi. Det er noget jeg går ud af virksomheder, når vi taler med den. Nu er vi ikke en rådgivningsvirksomhed, men de spørger os nogle gange til rådighedsomkring det. Det er at hvorfor går ikke ud og fortæller noget omkring den her rejse. Både de bekymringer, de sejrer og de faldgrupper osv. som I oplever undervejs. I min verden er det undskyldig empannende, men det må jeg gerne få min egen podcast. Det er pissegod markedsføring. Amanda Koefoed Simonsen (39:56) Men jeg tror også i virkeligheden, SMW, at de bliver meget mere konkurrencedygtige, fordi de formår at tale det sprog, som større selskaber taler. Og på den måde rykker du tættere på din forretningspartner, og det er strategisk godt. Men forfor du kan det, bliver du bare nødt til at kunne demonstrere, at du mister bæredygtighed, ligesom meget som dine store kunder gør. Og det bør de ikke forvente af dig, men alligevel forventer de måske lidt af dig, at du alligevel har sat dig ind i halvåret 20-25. Du bliver nødt at tage højde for de her. Det er vores frisessi, og de her impacts er omkring din forretning. Det er vores impacts, vi medvirker til. Enten direkte understøtter eller indirekte understøtter. Så få noget styr på menneskerettigheder. Få et klimaregnskab. Det forbænder de store selskaber af de mindre selskaber. Så kan man godt sige, at vi er et lille selskab, og en rapporteringsbyrde, og det er dokumentationsbyrde. Så må du sæde og beklage dig lidt over det. Men hvad vil det så ske i morgen? fravalgt. Og det får du ikke mere ud af. Lars Nielsen (41:04) Hvis du alligevel synes, en byrte, så sørg for at få brugt den byrte også, så du får nogle fordele ud af den. Amanda, tusind tak for at dele din viden og din indsigt om mig og med lytterne. Og lige for at opsummere de vigtigste pointer. Det handler om at skifte mindset fra compliance til strategi. Om at få det forankret eller forankret i at ske i ledelsen og integrere det i kerneforretning. Amanda Koefoed Simonsen (41:10) Mmm. Lars Nielsen (41:31) og om bruge væsentlighedsanalysen aktivt til at prioritere og finde forretningspotential. Det var i nogle af tingene, og hvis man har nogle spørgsmål, hvad hedder det omkring det, er man velkommen til at række ud til Amanda, til Copenhagen Changery, og jeg deler alle links på LinkedIn og hjemmesider det hele i show notes. Tusind tak fordi du gad at være med, Amanda. Amanda Koefoed Simonsen (41:57) Det er bare på min side. Stort tak for at være med. Lars Nielsen (42:02) Hej en rigtig god dag.