Hvorfor halter Grønne Start-ups efter i Danmark?

Lars Nielsen (00:02.286) Velkommen til ESG Stemmer. I dag dykker vi ned i et vigtigt emne, der berører Danmarks ambitioner om at være et grønt forgangsland. Vi skal tale om grønne start-ups og deres udfordringer i Danmark. Selvom vi gerne ser os selv som frontløber, viser en ny anlyse, at vi er heldt efter andre lande, når det kommer til at støtte og udvikle disse virksomheder. Med mig i dag, så har jeg Jesper Svarer Nissen. Han er CEO og co-founder af Grade A Copenhagen, som er ekspert på området. Velkommen til Jesper. Jesper Svarer (00:39.35) Mange tak Lars Lars Nielsen (00:41.294) Jesper, start lige med at introducere dig selv over forlytterne. Jesper Svarer (00:46.102) Jeg hedder som sagt Jesper, jeg har en baggrund som statskundskaber og har mange af arbejde på Christiansborg som rådgiver indtil for et par år siden, hvor jeg sprang ud som selvstændig og har lavet det her segenhandkoncept til MEN, som hedder Grade A Copenhagen. Så det det der vi har i dag. Lars Nielsen (01:03.63) Og der kan jeg jo lige skønne mig at sige her rent i sklammer med, så de er ikke sponsrede af ham, men jeg har jo faktisk brugt jeres partik. Så til alle mænd derude, gerne vil være velklædt og samtidig gerne vil støtte den grønne omstilling og gøre et godt køb, så ind på Grade A Copenhagen, og vi lænker selvfølgelig til hjemmesiden i Show Notes. Jesper, det er Grade A vi skal snakke om, det kunne ellers være en fed snak, at lige få lidt omkring den rejse, er på der. Jesper Svarer (01:09.366) Det har du. Lars Nielsen (01:31.246) Men lad os starte med det store billede. Hvorfor er det så vigtigt at støtte grønne startups? Jesper Svarer (01:38.998) Det åbenlyse svar er jo selvfølgelig, at vi alle er klar over, er en klimaudfordring. Og den skal vi selvfølgelig have løst. Det ud over, så er der også nogle helt andre ting, melder sig på banen. Noget som job skabelse eksport muligheder. Det her er jo stadig et område, selvom det noget vi har talt om ret længe, så er det jo stadig noget, er i sin opstartsfase på rigtig mange punkter. Så der ligger nogle unikke muligheder for virkelig at rulle det ud af. Så det er jo sådan kort fortalt det. Og så er det også vigtigt at tale om, fordi jeg synes, at jeg håber, vi kan få lidt diskurskifte i forhold til måden, vi tilgår det på. Indtil nu... har klima meget været noget, handler om dommedag og at du ved afgifter og sådan den her lidt negative ting, som folk får ind i deres stue og måske bliver sådan lidt utrygt ved og tænker uhag, må jeg nu ikke rejse mere, må ikke spise oksekød mere og sådan noget. Og det er selvfølgelig også en del af det, men der tror jeg bare, at vi har brug for de her grønne starters og vi har god brug for nogle positive fortællinger. som også handler om, at det ikke kun om at forbruge mindre. Hvem har egentlig, når det kommer til stykket, lyst til forbruge mindre? Vi vil gerne redde klimaet, men vi vil jo også gerne forbruge. Sådan er vi menneskers natur. Så kunne vi komme et sted hen, hvor vi i stedet for forbrug det klogere. Og der er nogle af de her cirkulære forretningsmodeller, jo noget af det, skal kigge ind i i forhold til, og komme ved at slet væk fra linjerne af forretningsmodeller. Og der tror jeg bare, at hvis det skal lykkes og lykkes godt, Men så handler det om, at vi får talt det her op og får nogle snak om, at det er jo fint nok, at vi ligger og regulerer noget, som vi ikke kan lide. Men måske skulle vi også støtte og gøre noget mere for noget af det, vi godt kan lide, og nogle de positive fortyringer, er det. Jeg så i denne uge har Arbejdsbevægelsens erhvervsråd været ude med analyse af, at de er rige mennesker, som har det største klimaaftryk. Jesper Svarer (03:28.47) No shit, Sherlock. Altså, det er jo derfor, at Afrika ikke har et ret stort klimaaftryk. Det siger jo sig selv. Så der kan man jo godt stille sig spørgsmålet, men nu ved jeg det. Hvorfor er det så, at vi ligger, for eksempel, at meget af medietiden går med at snakke om afgifter på fly, for eksempel. Hvordan du flyver mest? Det er business class, og så er det velhavende folk, som flyver rigtig meget. Og de kommer til at gøre det uanset, hvor meget vi lægger afgifter på. Så det er jo interessant, at de fylder så meget. Ikke at man ikke skal gøre det nødvendigvis, men hvorfor kunne vi ikke tale mere om det her med... Okay, og begynde at støtte nogle af de her forretningsmodeller, som faktisk går ud og siger, de vil konkurrere med linære forretningsmodeller. Det gør ikke ondt. Det skal være lige så fedt som at... Altså, det det, vi skal hen. For så tror jeg, at forbrugerne er med. Men man er ikke med, hvis man føler, at det skal gøre ondt hele tiden. Det synes man ikke sjovt. Og så endelig den sidste ting, lige i forhold til det, du spurgte ind til. Så er der også det med, at vi må kigge ind og sige, Danmark er vi gode til iværksætteri ? Nej. Altså vi ligger på den 20. plads i over dem, formår at få de her højvægsvirksomheder. Så vi er enormt dårlige til det. Vi er lønmotalt land. tryghedet, det ved jeg også fra min tid på Christiansborg, det jo et buzzword. Og det er bare ikke så fint, at vi i vej accepteri. der skal gøres noget. På alle fronter, eller på mange fronter i hvert fald. Lars Nielsen (04:45.966) Jeg sige to kommentarer til det, siger der. Den ene, du siger det der med tryghed, det synes jeg er meget sjovt. Jeg er jo selv iværksætter. Du selv er iværksætter. Og det er netop det, når jeg taler med folk i min omgangsgræ som ikke er iværksætter. Så alle har en eller anden idé, de gerne vil udleve. Eller en eller anden, siger, at det der kunne være fedt at starte eller sådan noget. Og når man så spørger indtil, jamen hvorfor gør du det ikke? Det er lige lidt usikker, for nu sidder jeg jo her i huset og... Du ved, har corona og børn og en bil og alt sådan nogle ting. Så vi er enormt brede af den her tryghed her. sætter du et helt ret i. Den anden ting, Jesper, og nu ved ikke om det er en dårlig sammenligning, og så må du lige rette mig, hvis jeg er helt skæv på den her. Når du siger det her med dig med, der skal være noget støtte til det. Vi har jo set, at sådan noget som elbiler er blevet rullet ud i Danmark, og det jo netop blevet rullet ud, fordi man har sænket afgifterne. Så det havde været et godt kø for folk at tage en elbil i stedet for en benzinbil. Så det er jo meget sjovt, du siger, at når man på den ene side godt kan finde ud af det, så på den anden side, så gør man ikke det samme, fordi man kan se, virker. Jesper Svarer (05:50.806) Ja. Og sådan er der bare rigtig mange. Jeg kan jo komme med nogle konkrete eksempler fra vores med det her med bæredygtigt eller hvd. vidersal af tøj. Hvor det er helt altså genbrug af 3.000 gange, op til 3.000 gange, mere klimaeffektivt end genanvendelse. Sådan noget som, når vi kigger ind i vores branche, så har vi nogle udfordringer med sådan noget som brugmomsordning. Jeg skal ikke kædige med detaljerne, men hvis jeg skal helt ind til ben i hvert ud på, så er det bare, at hvis du sælger en brugt varer, så kan du nøjes med at betale moms eller ikke moms på fortjentsten af varen. Og det vil sige, at det selvfølgelig bliver lidt mere for forbrugere, lidt billigere at købe en brugt kontra at købe en ny varer. Problemet er bare, at den er biokratisk tung. Altså i dag stiller Skat krav om, at du skal udfylde sådan et Excel-ark for hvert salg osv. Du kan også lave en samlemetode, gør det et, men det sker et gammelags Excel-ark. Og det fordi, de er jo bygget i en tid, hvor... Dem der gjorde det her, det var den lokale antikvarer, som solgte en brugt lampe. Og så var det nemt lige at stå med hans tjekhæfte og lave en total. Hvis du skal skalere noget og lave big business på det her, der samtidig er sådan en krav. De spænder jo ben for den, og det koster ikke noget at pille det væk. Det er et godt eksempel på noget, det kunne man jo pille væk i morgen, hvis man ville. Og sådan er der bare flere ting, man kunne kigge ind i. Der er sådan noget som omkring forbrugerbeskyttelsesloven, som er noget af det, vi slås meget med, fordi folk har nogle percepitioner i vores branche, hvor det er med at sælge brugt tøj. Men så har de jo... Vi kender jo alle sammen Rød Kors butik, hvor det lugter af dødsbrug og knug osv. Du kommer ind, og du finder et eller gerne vil have, og så kommer du hjem, så der pletter på, og så kan du ikke bytte det, og du kan ikke skide. Og hvis du har købt noget, for eksempel er en kopivarer, det er du heller ikke sikkerhed for. Og det jo noget af det, gør i vores koncept, for eksempel. Og det ikke fordi, skal være en reklame for det, men det er og gør det svært skalerebart. samme med nogle de her online-platformer, vintage og så videre, heller ikke får brugbeskyttelse. Så køber du noget, så er det en regel alnisse, hvis enten vintage eller sælger ender med at komme derindmøde. Og det er jo klart, så det jo ikke skalerebart. Så der man nødt til, enten så skal der komme noget regulering fra politisk hånd og sige, okay, vi stiller nogle krav til det her, for simpelthen op standarten, så flere har lyst til at tabe ind i det. Eller også skal det komme ned fra altså branchen, jeg har meget forbindelse til dansk modtekstil. Jesper Svarer (08:14.454) og rigtig god dialog med dem. det er jo noget af det, måske er set nogle vilkår for det her. Og så siger jeg, okay, man kan måske blive autosyceret forhandlere de og de brains, hvis man lever op til de her standarder. Så vi undgår kupivarer, vi undgår at der er forskellige muligheder huller på tøjet. Vi sikrer, der er byttet returret og sådan noget. Nogle af ting. Og sådan tror jeg, der er mange brænser, at der simpelthen er nødt til at komme nogle nye spilleregler. Fordi de spilleregler, vi spiller efter nu, de er bygget i en anden tid. Lars Nielsen (08:14.51) Mhm. Jesper Svarer (08:44.502) Og det tror jeg bliver ret vigtigt. Lars Nielsen (08:47.758) 100 procent. Det er jo et oprop til politikerne inde på borgene derinde om at komme lidt ind i kampen. Og det sødnes jeg sådan lidt i de dialoger, selv har omkring ISG. Og den spænder jo enormt bredt, både på grund af min podcast her med forskellige mennesker, men også i det erhverv, har med det firma, der hedder ISG-reporter. Det bunder rigtig mange gange i det der med, føler, der ikke er nok politisk opbakning på det. På trods af, der er rigtig mange politiker, siger, at vi kigger på det, vi gerne vil gå ned ved det osv. Tilbage til emnet og apropos politikere, Jesper. Avværvsministeriet har i en analyse vist, danske grønne start-ups har svært ved at skabe omsætning og rejskapital. Hvad er de største barriere, du ser her, for at forændre på det? Jesper Svarer (09:43.094) Der er flere ting. Den første er jo det her med omkring, der er noget med kapitalkrav eller kapitalgap og risikovillighed. Det bunder jo lidt i den samme. Der skal jo være en anden vilje til at investere i noget nyt felt og grønt, det meget usikkert. Det vil jo tage længere tid, før du får din penge igen. Så du kan ikke bare lave en exitplan for nogle af de her ting, på den kortbane. Så er jo egentlig ting, kigger ind i i forhold til investorer. Der er simpelthen et længere udviklingsforløb. Og så er jo også det, at man kan kigge ind i de her rammevilkår i forhold til, du fx skal... Min virksomhed og også mange andre startups starter nok med at et andet partiselskab. Og de her uniterede selskaber. Der er jo noget at hente i forhold til, om man kan kigge på nogle skattefordele. Hvis du investerer i dem, er det typisk, at man mindre investerer. Det er også nogle private, der siger, at de har 200.000 støvne. Dem vil jeg gerne investere i det her, fordi jeg tror, skaber impact for klimaet. Jeg tror også på den kommersielle del af det. Og så kan man få nogle fregrag for det osv. Det noget det, vi i Danmark har været enormt råd til. Det f.eks. det Storbritannien har været gode til. Det er bare en af de ting, man kunne begynde at kigge ind i. Og sådan er der jo flere. Der er også noget som adgang til de her pilotprojekter eller offentlige markedudbud osv. Der er det enormt svært for de her grønne startups at komme ind, fordi der er i dag nogle ret rigide krav til, hvor meget omsætning skal du have, skal du eventuelt have haft et udbud før osv. Det er ikke realistisk umiddelbart at komme ind og konkurrere som grøn start-up med nogle af de her lignede forretningsmodeller, som har været der i mange år. Så det er hvert fald også, og så er der jo inde i det her, som sagt, de politiske instrumenter. Der er rigtig mange knapper, kan skrue på, for gøre det mere interessant. Lars Nielsen (11:39.598) Nu du nævner det der med fonde og mulighed for at sønne noget, kan betale den vej, det er faktisk en vej, vi er begyndt at kigge lidt ind i. Faktisk også med podcasten her for at om vi kan få noget økonomisk støtte. er jo noget, vi sidder og gør på frivillig basis, hvis man kan sige det på den måde. Og det er meget sjovt, efter jeg er begyndt at kigge ind i det, det du siger med at... Der er politiske fonder eller staten, finansierer det, og så er der de private fonder, sådan noget som Nordordiskfonden og Ligegård osv. Alle de her store pengentank. Og når man kigger på de private, næsten alle sammen, når man går ind på deres hjemmeside, et af de ting, de virkelig fremhæver, det er, at de gerne vil give noget til bæredygtighed, eller de gerne vil med til at fondbæredygtighed. Men når du kigger på statens, så bliver det skonisten aldrig nævnt. Det er meget sjovt, er virkelig en stor skævvædning, der er på den del. Jesper Svarer (12:32.886) Ja, og det er jo også sjovt, fordi der hvor Staten kan gå ind og kigge på noget, Abruun, nævnte jo det her med beskatning, det er jo sjovt sådan noget som ejendom for eksempel, der er en ret lav beskatning, hvis du sammenligner med f.eks. at investere i en grøn start-up. Og det er jo lidt sjovt, at der er det, man ikke går ind og kigger på, gør det simpelthen, altså gør det lidt nemmere for folk at investere i de her ting. Og der også det, at man kan sige, hvis du går ind og, hvis du ejer, Hvis du ikke ejer over 10 % af virksomhederne, altså andparterne i det her selskab, så bliver du beskattet efter altså almindelig privat personlige indkomst. Det vil sige, så er det måske op til 56 % i skat, bliver beskattet. Så der er også nogle ting, kan gå ind og skrue på, hvis vi gerne vil have flere af de her grønne virksomheder. Så der er jo nogle ting, man kunne gøre og så sige okay, lad os nu fremlægge, og så lad os prøve at skrue lidt herover, og så lad os med skrue på de lignende måske. Lars Nielsen (13:25.806) Vi ved jo alle sammen godt, at når man bor i det danske land, at hvis der er mulighed for skattebesparelse, så skal folk nok komme til på en hæk. Jesper, du nævnte tidligere lidt omkring det her med kapital og risikovillig kapital. Denne her analyser peger på, at der investeres markant mindre venturekapital i grønne startups i Danmark, sammenlignet med de andre OSD-lande. Jesper Svarer (13:34.23) Ja. Lars Nielsen (13:51.758) Har du nogle tænk på, hvorfor det er sådan, og hvad vi kan gøre ved det? Jesper Svarer (13:57.174) Jamen altså, er jo tilbage til det her med, der skal et stærkere politisk opbakning til det, som vi allerede er inde på, og nogle af de incitamenter, som de kan skrue på. Så er der selvfølgelig også de her, man skal udvikle nogle bedre økosystemer for grønne startups. Nu f.eks. Sverige er igen et af de lande, hvor de har været ret gode til det. er sådan noget som Norsken Foundation, tilbyder nogle ret omfattende programmer til impact iværksætter osv. Så der er nogle af de her ting, det har vi ikke været så gode til i Danmark på helt samme vis, som nogle af de her lande, vi kigger ind i. Og nu har du jo selv nævnt de her venture kapitalfolde osv. Men der er mange af dem, har specialiseret sig virkelig i nogle af de her grønne teknologier, som investerer i det osv. Så der er nogle steder, godt kunne læne sig op ad. Når vi nu hænger så meget efter de andre lande i OECD, så er det jo ret nærlæggende at gå ind og kigge på de andre lande og sige, hvad er det så helt konkret, gør. Det er politikere jo normalt ikke senere til på andre områder, så i virkeligheden er det jo ret lige for, hvad man kunne gøre. Problemet med det her er jo... Det er jo ikke sexet for politikere at skrue på det her, fordi 90 % af danskerne er lønmodtager. Så hvis du skal begynde at sætte polisbevågenhed på det her, så fuck stempler ud. De vil høre om, kan jeg få lidt mere pension, eller kan jeg få lidt skattelse, ikke skattelse, hvad med velfærd og så videre. det er jo derfor. Og så er der jo inden os alt det her, som vi snakker om omkring impact-industeringerne. Vi lever jo i en tid, hvor... Velferdstaten er jo presset på financerne. Det bliver svære og svære, hvis ser ind i en demografisk udvikling, som ikke er gunstig i forhold til opretthold. niveau, har, udviklingen gør også, at de her, forstænden på sundhedsområdet, de muligheder, bliver for behandling, bliver mere mere kompliceret, eller hvis de bliver dyre, eller hvis velferdstaten kan ikke. Og der kigger man ind i mange områder, der siger, kan man tage en lignende, at civiltamfundet kan begynde at løfte noget mere. Og lidt på samme måde her kunne man jo godt... Jesper Svarer (15:58.838) Det er samme analogi at sige, hvis vi gerne vil denne grønne omstilling, så er det jo også, at af private investorer kigger ind i, om de også godt lyfter noget her, for at vi kan få en mere positiv udvikling. Så der er også noget der, og det er jo igen tilbage til at sige, det er jo ikke fordi, at man ikke skal lave koncepter, er ekonomisk gangbare, og dermed kan konkurrere med... med lignende forrængelsmodeller. Men der er jo også nogle ting, som skaber værdi ud fra sådan en impact-synspunkt. Og det kunne jo også, mener Sangerna Kian, kunne man gøre mere for at støtte det eller holde hånd om det, fordi det glemmer man nogle gange i Danmark. Der er så folk, der har rigtig, rigtig mange penge. Og så må man ikke nødvendigvis de skal bruge dem på. Så hvis du virkelig får lavet nogle programmer, hvor det er ret nemt at alloke din penge derover, så er sikker på, de kommer. Lars Nielsen (16:52.11) Der er jo nogen som fx Tommy Ahlers. Han er jo vel, hvis jeg husker korrekt, ville ud og sige han investerer simpelthen kun i Bæredygtighed og ESG og ikke andet. Så der er jo nogle mennesker der ude med penge som du siger. Det er vildt at smide penge efter sådan noget her, hvis det gørs nemt og profitabelt. Og nu igen tilbage til det med venture kapital og sådan noget som vi har talt om. Det er jo klart, at når de sidder, og jeg tror nok, jeg har hørt et eller andet sted, at når de skal smide noget penge i en ny startup, så kan sige lidt om, at vi skal minimum kare 20 eller 40 dobbelt vores investering, for at det her kan betale sig, fordi det skal modsvare de andre investeringer, vi har tabt penge på, for at det giver et overskud. Og som du selv siger, typisk noget grønt og bæredygtighed, det har bare en længere runway. Og gangefaktoren er ikke så stor der. Så hvis du kan kompensere det via nogle skattelættelser eller noget fradrag eller et eller andet, så... Jeg er ikke politiker, men jeg sidder bare sådan og tænker, altså, easy peasy, lad os komme i gang. Jesper Svarer (18:00.886) Jamen, Jesper Svarer (18:05.142) Et konkret eksempel vi jo har mødt, når vi har taget Mimus Stor, så har det været meget af her med, fordi vi er en anden forandringsmodel. Hvis vi havde været en produktionsvirksomhed med tøj, så kan vi bare sige, supply chainet, når det begynder at skalere, så skruer vi bare op for det. Ellers begynder vi bare at producere mere et eller ud i østen. Og det er jo nemt at forstå. Og derfor er det meget nemmere at investere i en virksomhed, der laver høretelefoner i Kina eller et eller andet, end at investere i vores, fordi det første de vil kigge på, er at de siger, Hvordan sikrer I et løbende flow og supply chain? Okay, men der skal vi til at bygge nogle ting her, før at vi kan. Så lige nu er der én måde at gøre det på, men i fremtiden kigger vi ind i, så har vi to-tre løsninger, men det tager jo tid at bygge det op. Og der er det bare nemmere at investere i et eller andet, som allerede er på markedet i forvejen, og som har et stort klimaetryk, fordi det som du siger, det kan meget hurtigt give et afkast. Og det er jo nogle af de problemer, er. Lars Nielsen (18:54.414) Lad os lige prøve at tage udgangspunkt i det, Jesper. Det synes jeg er interessant i Grade Aid Copenhagen, og som du jo siger, at I også er ude og snakke med investorer. Hvad er det, nu har du selv nævnt det her med supply chain, at det er noget, kan afskrække nogen, fordi som du jo siger, kan jo ikke bare trykke på en knap, og så kommer det nye varer ind. Prøv lige at sætte nogle ord på, hvad er det, der tænder investorerne, og også hvis du har nogle andre eksempler på, hvad det er, der skræmmer investorerne. Jesper Svarer (19:22.23) Det, der tænder investorerne, er, at i vores tilfælde kan de godt se, at er et hul i markedet her. Når Gernse plejer at spørge folk, kan du forestille dig over den her klimadavsorden, nu er, at der ikke over tid kommer et koncept, som bredes ud på den store klinge, som henvender sig, og vi ikke kan konkurrere med first-hand. Det kan de fleste. Så det, tænder dem, er, at vi sætter en standard. for hele købsoplevelsen som svare og fødselsdager. Det kan de godt lide. Og de kan også godt lide, at det er klimabevidst. Og så kan selvfølgelig også godt lide, at der er rigtig højere vangster på vores ting. Det kan de også rigtig godt lide. Så det nogle af ting, der virkelig tænder dem, og som de ser mulighed i. Og der hvor de så bliver nervøse, det er, det er meget det her med supply chain i høj grad. Altså hvordan sikrer vi det løbende flow? Hvordan sikrer vi at... at kunder nemt kan finde os. Det koster meget at komme i gang. Også fordi, man kan sige, et koncept som vores, hvor vi har jo kun én af hver. Så vi har én i et design og én i en størrelse. Det vil sige, hvis du skulle finde noget i vores butik, så er lige nu så tymmer man jo ret smalt. Så for at gøre det endnu nemmere, og en oplevelse der lige så nemt som at gå ind i en magasin og hive noget ned fra hylden, så skal der ret meget volume til. Og det er derfor, det er enormt dyrt at komme i gang. Og det er noget af den helt store udfordring. Men det er jo det at omvende, kan sige, at mange af de teknologiske udviklinger, AI og andre, er jo noget det, der ville komme til at hjælpe os. For der er rigtig mange måder på, det kan være behjælpeligt. Lars Nielsen (21:01.294) Forhåbentligvis. Og hvad når du siger teknologi, det Jeg vil lige sige, det er min boldgade. Jeg elsker jo teknologi. Det her, er bare helt off-topic. Er der nogle teknologier sådan inden for, hvad kan man sige, bæredygtighed og så også i jeres niche? Lige noget, som du synes er super interessant at lege med. Jesper Svarer (21:22.198) Ja, hvis vi tager den bæredygtige først, så kan man sige, der er rigtig meget fokus på alt det her med genanvendelse. Og noget af det, vi kigger ind i, nu har jeg jo så lige sagt, at genbruget er meget bedre end genanvendelse. Men genanvendelse er så selvfølgelig bedre end at producere noget helt nyt. Og der begynder der at være grød i det. Vi har snakket med New Retakes fx, som ligger i Jylland og som er ret stor inden deres felt. simpelthen udvinder spild, tekstilaffald, så dem så kan laves om til garn eller t-shirts. Og det er jo noget af er enormt interessant for case on board. Så vi siger, vi skal skrue op volume, men samtidig skal vi holde en standard på de ting, vi sælger. som kan konkurrere med first hand, det sige, det spilprodukt der altid vil være, hvad kan vi gøre med det? Og der er det jo interessant at sige, kan man så begynde at lave basis t-shirts med vores brand eller totebasis? Det er enormt interessant ud fra sådan beddegjysynspunkt. Man kan begynde at lave hele den der, vi har hele den cirkulære. Så du er inde i vejen nede hos os, så får du en voucher til vores koncept. Det vi ikke kan bruge, det laver vi så om til noget, så det kan bruges igen. Det som er dårlig kvalitet, det som er god, så laver vi videre. Og så køber du igen hos os, og så kører det. Og så på tid som man ikke kan passe til en jagtogkøb, så kan du ind i værten igen. Det er jo hele den der, som jeg kan se for mig, at efterhånden som vi begynder at bygge nogle de her relationelle ting med andre også inden for det her felt. Der er sindssyge muligheder for hele det bæredygtige. Og så på den anden side er der jo alt det her, som vi spiller ind på. Det med A i. Alt lige fra at producere content til vores website, Instagram og så videre, som du jo også arbejder med. Hvordan kan man gøre det? Der er noget med, hvordan kan man måske få af til hjælpe en med at kontrollere, et produkt er ægte. Eller der er ikke et pletter eller huller på noget tøj ret hurtigt. Jesper Svarer (23:12.662) Så det ikke er manuelt. Så der er rigtig mange af de her ting for at skalere, som vi skal kigge ind i at bygge. Og endelig er der selvfølgelig det her med, hvordan kan vi gøre det så nemt for dig som muligt, når du har noget tøj, ikke længere kan lide eller passe eller andet, så med øvrigt ikke fejl eller noget. Hvordan kan vi gøre det så nemt for dig at få det ind til os? Både i forhold til at du ved, hvad får du for det, en eller form for ege, der kapuderer tøjet ret hurtigt. Hvad har det at værdi for dig? Men selvfølgelig også den teknologiske, hvad kan man gøre for at det rent transportabelt, hurtigt kan komme hen til os? Så det noget af det. Lars Nielsen (23:47.758) Jeg kan sige sådan helt afpraktisk, Hesport. Det har ikke noget med jeres praktik at gøre. En ting, som jeg ikke forstår, det er hver gang, skal sende noget retur, det skal printe den der skide label der. Altså, hvem har en printer i 2025? Jeg har ikke. Og det er problem for mig hver gang. Hvad er i vinst i gang? Jesper Svarer (23:58.23) Ja. Jesper Svarer (24:06.326) Det er også bare en QR-kode, så du får en QR-kode, hvis du skal rationere noget, og så skal du bare vise den nede i GS-jobben. Lars Nielsen (24:14.958) Ja, så bruger jeg det forkert. Eller dem jeg handler hos, bruger det forkert transportselskab, fordi det er hver gang. Nå, det var helt off-topic. Jesper, du nævnte tidligere det her med Sverige eller Stockholm og nogle ting i et LinkedIn-opslag omkring det her emne. Der har du jo nævnt nogle eksempler fra Sverige, som du har været inde på, men du har også nævnt noget fra Storbritannien. Kan du ikke prøve lige at uddybe, hvad det er, de gør, og hvad vi kan lære af dem? Jesper Svarer (24:40.566) Jo, altså i Storbritannien fx, der har man nu indført skattelægelser på investeringer i unutteret aktier igennem nogle forskellige ordninger. Og det var noget, jeg var lidt inde på tidligere, som simpelthen gør, det er meget nemmere at kapital, fordi du kan trække noget fra. Og det synes jeg jo udfra set er noget, der vil hjælpe sindssygt meget. Vi har talt med investorer, skal ligge i millionklasse-investering, men også nogen, har 200.000-300.000 i hovedpuden. vil investere. I stedet for at sætte mere aktier, man sige til dem, at det er en lidt mere risikofyldt investering, men når det går godt, er det meget mere værd. Og så kan du også få nogle flere fra dig, som gør det lidt mere assertive. Det tror jeg, ville gøre en stor forskel. Og så er der jo i Sverige, der har man jo sænket kravne til børsnotering markant. Det er jo sådan, når du kommer lidt længere hen, men det er også noget, betyder noget i forhold til at vækse, så man hurtigere kan rejse kapital igennem markedet. Så det er i hvert fald noget af det, hvor i Danmark er det meget tungt og procesuelt, de har tænkt. Så det noget af synes i hvert fald ligger helt i for. Lars Nielsen (25:58.286) Kunne man forestille sig, man, når du siger det her med unutterede selskaber, IPS'erne, kunne man forestille sig, at man kunne lave noget af deres aktiesparkkontoen? Bare for unutterede selskaber med en grøn agenda. Jesper Svarer (26:10.678) Ja. Jesper Svarer (26:14.518) Det er den der har bl.a. Lars Nielsen (26:15.854) For det er jo i min verden et eksempel på, hvor noget er gået rigtig godt og gør det nemt. For hvis jeg går ind på Nordnet, hvor jeg har mine investeringer, så kommer den direkte og siger, at jeg vil lade en aktiespare konto, da jeg har penge at hentære. Og alle trykker bare, ja, ja, mig få det. Og så kommer den selv og siger på et eller tidspunkt, at nu har du for meget på din aktiespare konto, nu skal du have det på en anden konto. Jesper Svarer (26:30.39) Ja. Lars Nielsen (26:41.902) Det teknologien, gør det hele for dig. Alle vil bare sige, hvis jeg skal trykke på en knap for at spare penge eller spare skat, så gør jeg det. Så kunne man lave noget af det, kunne det være fantastisk. Jesper Svarer (26:52.726) Det skidegod idé. Det ville være en oplagt ting, man også kunne. Så det er jo bare en kæmpe på, der er sindssygt mange ting. Og nogle gange tænker at nu kommer jeg også fra den politiske arena. Og jeg tænker, at jeg ved jo godt, hvorfor man ikke skal kigge ind i det her, fordi der ikke stemmer i det. Så det kan de ikke bruge tid på. Og det jo det, ærgerligt ved det. Fordi det her, er noget af det, som vi nogle gange glemmer, det er jo det her, skal leve af i fremtiden. Og der er jo virkelig et mulighedsrum nu, hvis vi begynder at skrue på de her ting. Så drødser jo nedad, så kommer der jo penge til de velfærdsprojekter, som alle politikere gerne vil. Så det er jo ærgerligt, at man ikke investerer lidt mere i nogle af de her ting, som vil gøre en kæmpe impact. Lars Nielsen (27:34.862) Jeg synes, det er lidt sjovt, er det ubestemt. Men det lidt interessant, at det her med for mig, før jeg begynder at interessere mig for Bæredygtighed i ISG, hver mit deltidsarbejde, så så jeg altid Danmark som et forgangsland. Det har virkelig åbent mine øjne for. Jesper Svarer (27:57.526) Ja. Lars Nielsen (28:01.166) Jo, hvis vi sammenligner os med mange uudviklede lande osv., så er vi langt fremme, og vi er langt fremme på vindmølleteknologi osv. Men som du selv siger, rige mennesker de sviner bare mere end alle andre, og vi er jo i det store billede et ret rit samfund. Så vi er virkelig nogle svin på rigtig mange måder. Jesper Svarer (28:20.182) Ja, det er også det, mener med, synes det er lidt tilbage til, fordi det der er problemet også er, at de her, altså i debatten fylder det rigtig meget med at sige, okay, hvordan kan de her lignede affaradningsmodeller, som synes virkelig meget, så skal de afrapporteres, og så skal de, de bliver jo ikke mere grønlæg, de er så grøn, de bliver ikke, så meget fokus er på det der, og der er ikke meget hente kontra, hvis vi nu fokuserer på, okay, men hvordan kan vi lave nogle forretninger, flere cirkulære affaradningsmodeller. som gør at ham der har mange penge uanset at han går op i klima-leg, så forbruger han grønner, fordi det her alternativ kan simpelthen konkurrere med linjer. Og det er tilbage til min forretningsmodell. Grunden til at jeg er sikker på, det bliver en kæmpe succes, det fordi, der er kun fordele ved at købe den her blæs som jeg har på brugt, i stedet for købe den ny, du sparer penge, gør noget for klima så videre. Så uanset om du går op i klima-leg, så vil du købe den. Og det det jeg tror vi skal hen, altså vi skal lave nogle forretningsmodeller rundt omkring, som de er nødt til at konkurrere med de linjer. For så kan vi rykke folk. Og det derfor vi har brug for politikerne og selvfølgelig også investorer osv. kan ikke rette nægge og sige, det jo det her vi skal hen. Det er jo her fremtiden ligger. Og det her, er de store exporteventyr osv. får ud, hvis vi investerer i det her. Men hvis vi er bange for det her, vi sidder hele tiden og piller i, okay, kan vi sætte navgift på nogen vi ikke kan lide, og kan vi... Så kommer vi ikke vejen. Det er jo at og pillesætte navn, ikke, og så har debatter om det, og folk stempler ud. Og folk bliver trætte af det også, Altså, som jeg indlændigvis sagde, vi vil jo gerne forbruge. Lad os nu lave nogle foreningsmodeller, som gør, folk kan forbruge meget klogere. Altså, det er grundlægget i det. Lars Nielsen (29:55.502) Vi er jo bare et helt gennemført biokratisk land på godt og ondt. Jesper, som tiden løber altid, når man er i godt selskab, vi skal til at runde af. Kan du ikke til slut fortælle, hvor er WalkBrain A på vej hen? Ikke nødvendigvis bare på den bæredygtige front, men hvad er næste sted for jer? Jesper Svarer (29:59.958) Ja ja ja! Jesper Svarer (30:19.606) Uhah! Næste step er, efter planen åbner vi snart fysisk. Indtil videre har vi kun haft webshop, så åbner vi fysisk rammer og fysisk butik. Så det er en ret spændende del. Og så er der jo faktisk, som det fylder rigtig meget hos os, hele det her regulative aspekt. Fordi vi er så nye i markedet, så sideløbet uer vi tager dem en stor, men så taler vi med rigtig mange... Andre aktører, kan hjælpe os. Et eksempel. Meta. Vi annoncerer jo i dag, fordi vi er en webshop. Størst uden vores marketingskron, de går sjovt nok til Meta. Det vil sige kampagner på Facebook, Instagram og så videre. Problemet er bare, at fordi der nu ikke er enten nogle politiske regulering eller bottom-up, altså at branchen har sat nogle, så kommer vi hele tiden i problemer med, at vi kan få sige, at jeg ikke får lov skrive, at har en gantblæser eller en raflågenblæser, det må jeg ikke annoncere, fordi jeg har ikke en aftale med raflågen. Så kan jeg skrive, har en blazer. Så kan du selv se, det er en ret stor værdi, om den er fra Ralph Lauren eller fra H Så det der med, der er simpelthen ikke lige konkurrencielvillkår. Der er nødt til at komme noget politisk goodwill til at kigge ind i det her. Det kan også være for branchen. Jeg tror på, det er nødt til at kigge ind i. Vi er nødt til sige, hvis du lever op til de her krav, så kan du have hjemmet til at sælge vores ting. Og så er det ikke noget, at Mita, for jeg kan godt forstå, Mita skal jo selvfølgelig beskytte forbrugeren mod kopivarer eller de her imaterielle rettigheder. Det forstår jeg. Til fulge sig, jeg egentlig godt forstår, at de går hen og baner os, når de gør det. Så derfor skal problemet løse sig nogen andre. Og det er jo blandet brænsen. Så det noget, fylder ret meget for os, fordi når vi nu bliver den her rejse, på og skal skillere meget, og vi kommer til at... Vi har lige fået en investor med her, og vi skal have flere investorer med, så bliver det her jo en vigtig ting for os. Altså hvis vi ikke kan få lov at gå ud og konkurrere med first hand koncept og på lige vilkår, det er jo helt galt, hvis vi gerne vil den grønne omstilling. Lars Nielsen (32:22.83) For mig giver det absolut ikke nogen mening, hvorfor man ikke skulle få lov til at skrive, at det her er en gant blæser eller i hvert fald over en blæser. Som du selv siger, og det synes jeg er en super god pointe, der er jo en kæmpe forskel i den pris, man kan annoncere med, når man får lov til at putte det der brand på. Jesper Svarer (32:44.054) Ja, så der er simpelthen, der er nødt til at ske noget, og det er jo bare et af mange eksempler. Og det jo noget jeg kender fra min branche, men jeg garanteret for, at alle de andre brancher har noget lignende. Og det jo fordi, vi sidder i nogle helt gamle forestillinger omkring det her. Så for igen at tage bare lige kort, hvis du går ned i Rød Kors, Og det skal ikke ud over rekordet, fordi det gør rigtig mange gode formål. Så lad os lige slå det fast. Men problemet er bare, og igen, der står en sagsløs, ældre dame dernede måske, som har solgt en blæser til mig som et kopiprodukt. Det ved hun ikke, at det ikke er. Og det er jo et problem. Og så er derfor, jeg godt forstå, at man er nødt til at kigge, hvordan kan vi undgå de her ting, så vi beskytter rettighedshaver. Men det er jo bare ærgerligt, hvis det så bremser. Ja, nogle af de virksomheder, som skal være med til at vækste det hele den her cirkuleret forreningsproblem. Lars Nielsen (33:39.342) Jesper, tusind tusind tak for at dele din indsigt med os i dag. Jeg synes, ud fra samtalen er det tydeligt, har stort potentiale for grønne startups i Danmark, men også et endnu større behov for handling for at realisere det. Jeg håber, her samtale den har givet lytterne et bedre indblik i udfordringerne og mulighederne. Og hvis I vil vide mere om Jesper og Grade A Copenhagen, Jesper Svarer (33:57.142) Hebe sygt. Lars Nielsen (34:05.422) Så linker vi til både hjemmeseden og også til Jespers egne profiler på LinkedIn og så videre. i Show Notes, endelig gå ind og tage fat i dem. Tusind tak fordi I lytter med. Og husk som altid at give podcasten et like og gerne en rating. er algoritmerne så glade for. Tak for det.