ESG for dummies

Lars Nielsen (00:01) Velkommen til ESG Stemmer, podcasten, hvor vi dykker ned i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner, der former fremtidens virksomheder. I dag der har vi fornøjelsen af have Claus Gråbæk medstifter af ESGrapporter med os til at lave en lavpraktisk gennemgang af hvad ESG står for, for dem som ikke kender så meget til emnet, og vi også valgte at kalde dagens podcastepisode Claus Gråbæk (00:06) Okay. Lars Nielsen (00:30) ESG for dummies, så kan man vælge at ligge i det, hvem man gerne vil. Velkommen til Claus. Claus Gråbæk (00:36) Mang tak! Lars Nielsen (00:38) Claus, jeg kender jo dig ret godt, man vist roligt sige. er personlige venner, og vi er jo begge to en del af ESGrapporter. Men for dem derude, der ikke kender dig, hvis der skulle sidde nogen derude, kan du så ikke lige give mig en kort introduktion til dig selv, og hvordan du er havnet, hvor du er havnet i dag. Claus Gråbæk (00:43) Det går til. Jo, jeg skal prøve at gøre det meget kort. Oprindeligt stammer jeg jo egentlig fra revisionsbranchen og har været der rigtig mange år. Jeg er også en af dem, ret hurtigt blev træt af det at være ude i det private som CFOs i mange år. Inden jeg egentlig startede som selvstændig konsulent inden for digitalisering. Og det er jeg har med store kærlighed, det er digitalisering af bogholderiet og alle de ting, der ligger rundt om det. Og det også det, gør, jeg sidder her i dag, fordi jeg har været rundt om nogle software og leverandører med henblik på udvikling. Det er det, fokusere på revisioner bogholdere. Og det det, der gør, jeg sidder her og arbejder med ESG i dag. Det er det her med at lave nye redskaber til revisionsbranchen, virksomheder, så gør det nemmere for dem at lave det, de rent faktisk skal. Det er kommer flere flere krav ned. Det vil vi prøve på. her i ESGrapporter. Grunden til det er, det er simpelthen ikke lavere det nemmere for dem, sidder på den anden side og skal bruge de her ting og arbejde med de emner. Det egentlig derfor, jeg sidder i ESGrapporter og egentlig en grund til, laver det, er laver det. Lars Nielsen (02:13) Fantastisk. Dagens emne, som sagt tidligere, den er jo ESG for dummies. Det vil sige, vi skal have det helt ned på det niveau, eller på det helt lavpraktiske niveau. Så Claus, start lige med at forklare, hvad betyder ESG, og hvad står de her tre bukstaver for? Claus Gråbæk (02:36) Skal vi ikke starte med at se, hvad det er, det rent faktisk stor for? Fordi så synes jeg sådan lidt rent faktisk, at det næsten ikke fortæller sig selv, men en stor del af det. Og nu snakker vi jo ESG for dummies, så man kan så sige, at jeg jo ikke er ekspert. Så jeg har jo heller ikke mulighed for at tage det op på det der store højde nivå, fordi der har jeg simpelthen ikke kompetencerne til selv, synes jeg endnu. Men hvis jeg kigger ind i det ESG, jamen E'et er jo det her environmental. Det er jo den her miljømæssige del af det her at drive en virksomhed. det er jo CO2, klima, ressourcestyringer. Det er jo alt det, ligger nede i, når vi har det her med at drive en virksomhed. Hvad er det, bruger i ressourcer for rent faktisk at lave det, laver. Sådan grovt sagt. Hvis vi kigger ned i S'et, så er det jo den sociale del af det at drive virksomheder. Det er vores medarbejdere, det vores kunder, det lokal samfundet. Men på den her måde, hvordan påvirker vi andre? Vores medarbejdere, diversiteten, mænd, kvinder, aldersgrupper og alle de her tinger og sager. Det er egentlig det, hvor... Lars Nielsen (03:33) Krav sagt. Claus Gråbæk (04:02) S- drammer ned i. Og så er der G, det er jo den der governance. Det er jo den ledelsesmæssige del af det. Hvordan er det, vi rent faktisk også driver vores virksomhed? Hvordan koger alt det her ned til en? Så er ESG reporter og det arbejde med ESG. Det er jo styreredskab. Det er jo hvor man egentlig går ned og siger, du kan styre nogle ting. Og det er også egentlig det, hvor man viser omverden, hvordan man rent faktisk driver sådan virksomhed. En ting er, hvordan man driver det økonomisk talmæssigt, men en anden ting er, hvordan man rent faktisk også driver det samfundsmæssigt, vores aftryk på verden. Der kan det have et økonomisk aftryk, og det her er jo den miljømæssige og bæredygtighedsmæssige aftryk, sætter på verden. Og det jo der, jeg synes, stor forskel er i. Lars Nielsen (04:53) Yes. Hvis vi skal prøve at granulere det en lille smule mere. Nu har du gennemgået de tre bogstaver, og tusind tak for det. Hvis vi prøver at granulere det lidt mere, så når vi snakker E i hvert fald, eller hvis vi starter med E'et, så er der noget, hedder Upstream, der noget, det hedder Downstream, og der er noget, hedder Scope 1, 2 og 3, som... et eller andet sted fortæller noget omkring virksomhederne og den miljømæssige påvirkning, har. Kan du ikke lige prøve tage os kort igennem de her termer? Claus Gråbæk (05:30) Jo, altså det er jo uden at gøre det alt for komplekst. kan man så sige. ESG er jo mange af jer egentlig, siger, at det er skide nemt at komme i gang med. Det ikke så svært. Nogle siger, det er rigtig svært. Og det er jo også kun det her rent faktisk også at formidle det på en måde, hvor alle kan forstå det. Fordi det er ikke simpelt. Men hvis kigger det her opstream og downstream, så er det jo det her med, hvordan... påvirker vi andre. Og hvordan er der andre, der påvirker vores resultater. Det er jo det der med, når vi nu sidder og laver noget, hvis vi nu køber noget ved en anden leverandør. Så deres måde at producere tingene på, jo stor indflydelse på vores CO2-aftrykker. De er jo mindre bevidste, er, om hvordan de driver deres virksomheder. CO2-mæssigt er det, jo større aftryk fører, får det også på os. Og det jo det gennem det her med, den måde vi tænker på, den måde vi driver vores virksomhed, jo større indflydelse vi har på vores egen måde, gøre det på, mere bevidst vi er om det, jo bedre et aftryk sender vi også for dem, vi sender varende til. Og det er jo det her med upstream og downstream, er, der er nogen, laver noget, der har indflydelse på os, og det vi laver, har indflydelse på andre. Det er lidt de sjovre i det her. Det er jo en kæde, kører igen og igen, fordi det kører indtilbage til den første nøje i det her. Så er det igen, vi har nødt til at tænke over den mod jer. Lars Nielsen (07:14) Der var en, der gav mig en forklaring på et tidspunkt, som jeg synes igen, at det er en meget simplificeret forklaring. for at forklare det, så det som hun sagde til mig, var at... Nu skal jeg huske, det var op- eller downstream, det må jeg så være opstream. Opstream, det er det, får fra din leverandør. Det er, hvordan er produktet lavet, og den embellage, det kommer i. Og downstream, det det færdige produkt, lægger ud til dine kunder og den embellage, kommer i. Altså forstået på den måde, at dine leverandører har et ansvar over for dig, hvis vi tager embellagen bare som en bidding af det. Jamen sender de det så i en recyclable papkasse. Og når vi så leverer det ud til kunden, minimerer vi så antallet af plast. Det kan være, gerne vil exponere produktet. som det kan se så ser pænt ud, men hvordan kan vi gøre det uden at putte for meget plast i produkteret f.eks. Og det synes jeg var en meget lækker enkelt forklaring på det. Claus Gråbæk (08:18) Det har jeg godt måde set på jer. Det kan du ikke. Lars Nielsen (08:24) Så var der skub 1, 2 og 3. Claus Gråbæk (08:27) Scope 1, 2 og 3 ja. Scope 1, 2 og 3 kan man så sige, er jo... Det er jo egentlig den her måde, hvor man kigger ned i, men vores leverandører, det vi laver i virksomheden, hvordan er den CO2-mæssig? Et, to og tre er, det er den CO2-mæssige belastning, har. Og det er der, hvor man kigger ned i, er vores forbrug af fossile, brændstof og æl og energi. Og også det her med... når vi går ud og køber noget, hvordan er CO2-aftrykket på vores leverandører? det er jo husleje, er jo kontorartikler, det er jo alle de her ting, hvor man kigger ned i, hvad er CO2-aftrykket? Det er også en svær del at beregne 1, 2 og 3. Fordi der går jo noget matematik, går nogle regnemetoder ned i, og det er jo alt efter, hvad for en leverandør, og hvordan leverer de deres energi, hvis vi kigger energi og... eller selskaber det. Hvordan er værd? Er det gas? Fjernvarme? Vind? Alle de her ting har jo nogle forskellige emissionsvidere, som giver et samlet CO2-aftryk. Det jo den her ting, hvor man også siger, er den svære del af at sæde og lave det. Den kan vi rette omfatte, når man kigger ned i det. Lars Nielsen (10:00) Ja, den er jo svær både fordi den er, som du vil sige, den er omfattende i sig selv. Men lige pludselig skal du også tage hensyn til netop din leverandør. Det vil sige, er afhængig af, hvis du i skal lave det. Det er fulde, og det kommer vi lige lidt tilbage til, hvor meget skal man reelt indrapporterer. Men lad os nu sige, at jeg vil lave det helt i store billeder. Så skal jeg afhængig af, at alle mine underleverandører Claus Gråbæk (10:04) Mmm. Lars Nielsen (10:26) Og her taler vi ikke bare dem, leverer råvarer til dig. Det er jo også dem, leverer din forgåsordning, dit rengøringsselskab, nemlig.com, som kommer med dine daglige varer osv., at de faktisk kan levere tal til dig, som du kan tage med i dit regnskab. Så jeg forstår godt, og nu skal vi ikke begynde at male et alt for komplekst dårligt billede af det her med at ISG-reporter, men jeg forstår godt, nogen kan blive skræmt af. Claus Gråbæk (10:44) Mmm. Lars Nielsen (10:56) Hvordan det er på overfladen, når vi to sidder og forklarer det her. Hvordan det kan virke meget omfattende og helt uoverskueligt. Og jeg synes ikke, vi skal ikke komme ind i det her med, hvordan kan du gøre det nemt. Jeg har haft en podcastepisode med Søren fra Viraka, der blandt andet leverer software til at gøre sådan noget som det her. Væslig nemmere for dig. Så du skal ikke sidde manuelt med hver eneste bille af og sidde, nu skal jeg lige udregne. Claus Gråbæk (11:15) Ja. Lars Nielsen (11:25) De her ting. Claus Gråbæk (11:26) Ja. Det vi jo skal have med, når vi sidder og kigger i de her løsninger, der sidder og supporterer os, og kan hjælpe med at beregne det, det er jo igen det her med. Der hvor vi er lige nu på det digitale stadie, gør desværre, at de her super fede løsninger, er derude, der kan supporteres. De desværre har det rigtig, rigtig svært. Simpelthen fordi vores data-grunde der simpelthen ikke er godt nok endnu. Vi kører arbejdet egentlig i den her digitalisering og Det med at vi skal lave digital bohjuleri, som gør alle billager det hele ligger digitalt. Det jo det, gør, så nogle løsninger som Berak og Bevo kan gå ind og hive de her billager ud og sidde og lave de her beregninger. Saddenheden er desværre, at rigtig mange virksomheder slet ikke er gået i gang med det her digital bohjuleri og har de her billager nede i deres bohjuleri. Det gør simpelthen de her løsninger desværre, nogle rigtig dårlige arbejdsvilkommende. Det gør jo rent faktisk også, at mange gange det resultat, kommer ud i den anden ende, er forkert, men det ikke retvisende, simpelthen fordi der mangler for meget data til at de kan komme med et 100 % rigtigt og retvisende CO2-avertryk. Så det også gør det det her med, har store fortaller for, hvor man bruger de her løsninger, fordi det gør det meget, nemmere, end hvis man selv sidder og gør det. Men man skal også bare have med i tankerne, når man sidder og bruger dem, der stadigvæk er et arbejde bagefter på at sidde og igennem, at det her data er rent faktisk rigtigt. For ellers sidder nu, vi henne i det her greenwashing, vi ikke det rigtige resultat i den anden ende. Og så kan vi jo i gårdtræk ikke rigtigt bruge det til noget. Lars Nielsen (13:10) Lad os prøve at komme tilbage ind på sporet her omkring ESG. Det var E-et vi dykkede lidt mere ned i. S-et, den har du også taget, men lad os lige prøve at tage et dyk ned i S-et. Du snakkede meget om det her med det sociale i det. Det er jo også noget som arbejdsulykker fx inden rapporterer man det. er noget med, har du en whistleblower-ordning i din virksomhed? Claus Gråbæk (13:25) Ja. Det er... Mmmh, ja. Lars Nielsen (13:38) Og som du også selv sagde, er der ligestilling rent lønmæssigt i din virksomhed. Så det synes jeg jo, er selvfølgelig, hvis man har styr på de ting her, så er det jo en god ting at det første rapportere på, men også lægge til skue for omverden. Claus Gråbæk (13:42) Ja? Ja? Ja. Det er jo der, hvor vi er henne nu, synes jeg rent faktisk, at ESID er en af de mere spændende områder. Nu er en af dem, lægger stor fokus på den sociale del medarbejdere, og hvordan man har det og alle de her ting og sager. Og det her er jo et af de områder, jeg synes, rent faktisk selv har rigtig stor indflydelse på. Et kan man så sige, at du er meget afhængig af andre. Og den måde, de også gør ting, og hvordan de driver deres virksomheder. S-et er mere over på dig selv. Der har du meget større indsefløvelse på, faktisk, at sætte det aftryk, gerne vil have. Du kan gå ind og sige godt hjem, vi vil gerne kigge ned i have lige antallet kvinder og mænd. Vi vil gerne kigge ned i at have lige løn. Sætte nogle krav til vores leverandører, til hvordan deres medarbejdere rent faktisk også er struktureret. Deres arbejdsvilkår også. Der har du større mulighed for at kunne påvirke resultatet. Også det her, man nu kigger det der, hvor vi er i dag. Det er jo et område, hvor at medarbejderne kommer mere og mere i fokus. Hvordan vi har det, hvordan vi arbejder. Der er mere og mere stress og press på os, når vi er på arbejde. Så det her bliver mere og mere et parameter, vi går ud og bliver målt på. Så det er også noget, at... Det er jo område, er superglad for at sidde og kigge ind i, fordi det viser mange ting. Og ikke kun til os selv, men også for omværten om, hvordan vi er som mennesker i vores virksomhed. Og det synes jeg er et super vigtigt emne. Lars Nielsen (15:49) Og hvis jeg sådan igen skal trække en parallel til et af de tidligere podcastepisoder, har haft, så har haft Tanja Elles med i podcasten. Og det hun taler ind i, også det her med, du kan bruge din rapport til at holde dig selv i mangler af bedre ord, accountable på hvordan du driver din virksomhed, så du rigtig nok siger her, s'et. Claus Gråbæk (15:58) Hmm? Lars Nielsen (16:18) Den er jo med til at sikre, får du kigge ind i, om du har lige løn. Jeg tror, fleste nok regner med, de har det, men har de reelt det eller ikke? Du får kigget på, har jeg arbejdsulykker? Du får kigget på, jeg en whistleblower-ordning, som i min verden kan være med til at forbedre et arbejdsmiljø? Fordi folk giver mulighed for at anonyme og det er noget, uterfrasen med. Mange kan jo godt føle sig intimideret af, at de ikke har lyst at gå til en chef med tingene. Men har du en nem måde at indreportere ting, uterfrasen med, så lytter du også til dine medarbejdere, og så er mulighed for at reagere på dem. Claus Gråbæk (16:49) Hmm? Ja? Ja, og det man skal tage med, når man nu sidder og kigger ind i det her ESG-rapporten, det er også det her med, at det er jo de færreste virksomheder i Danmark, rent faktisk nu er direkte underlagt loven over at skal reportere på fuld ESG-rapport. Og det gør jo rent faktisk, at virksomheder, der ikke underlagt de her regler, de har jo fuldt ret til at fokusere på de ting, de synes, er vigtigt. Det er også en af de ting, man så synes, at vi i Danmark måske burde være en lille smule bedre til at informere om. Det er, at når ikke undlagt de her fine, fine krav, så har der faktisk fri ret til at reportere på det, der giver mening for dig. Og det er jo også det, når man nu sidder og kigger ind i det her ESRG, som for mig er et vigtigt område. Så er det også det, som de her kunder vi også sidder og snakker med, vigtigheden er at fokusere på det, rent faktisk er mening for dem og deres virksomhed. Og kigge ned i de emner, fortælle den historie om bæredygtighed og alt det her, som rent faktisk er mening for dem og deres virksomhed. Så det er jo ligesom mig en historiefortælling, man skal ind i og sige, hvad er vi for en virksomhed? Hvad er det for et... Det er et resultat, vi ønsker at vise verden. Og hvad det er, ønsker at fortælle verden om vores virksomhed. Lars Nielsen (18:31) Når du siger, her er klavns, at det er frivilligt for mange virksomheder, så lad os lige bruge det som en brug til det næste, også lige skal vende her i podcasten. Det er det her med, at der er nogle virksomheder, er underlagt, at de skal gøre det, og så er der nogle, der er underlagt en frivillig ordning, hvor EU har nedsat nogle målepunkter, som man kan følge, men man ikke nødvendigvis skal følge. Claus Gråbæk (19:06) Ja. Jamen, hvis vi tager det lidt op på den store plan, så ligger der selvfølgelig noget EU-lovne i Norge. Der er nogle standarder, der hedder F-RAT, hvor man så siger, at hvis vi kigger det helt store, så er der jo næsten 1200 målepunkter, at man skal reportere på. Vi er så et sted, hvor det er direkte om mulighed at reportere på 1200 datapunkter, fordi vi har slet ikke adgang til dem, og nogle af punkterne giver det simpelthen ikke mening for os endnu. Man kan så sige, det der er lige nu, der er der lavet nogle standarder, hvor vi er nede på nogle af 50 punkter. Og selv der kan man så sige på de her 50 punkter, der er der mange virksomheder, der selv ikke er omfattet af nogen af dem, fordi det giver ikke mening for dem. Og hvor man så går ned og siger, de her 50 punkter kan man jo nu koppel ned og sige, hvis du er en SMB, der ikke er underlapt den her, så ud af de her 1200 målpunkter. Så kan du måske korte det ned til, at det er 8 punkter, giver mening for dig at repræsere på. Og så er det straks et helt helt andet, og det kan være, du gerne vil have scope 1 og 2 med. Scope 3 er ikke et krav endnu. Så kan man springe lidt og elegant over scope 3, fordi scope 3 er faktisk vanvittigt omfattende. Og så kan det være, man gerne vil kigge ned i en stor del af den sociale del og kigge ned i det. Og så samtidig have den her lille governance til på plads til sidst og ledes i den del, hvordan er du driver det. Så du kan rent faktisk sige, hvad er det, giver mening for mig som virksomhed? Og kove de her 1200 data-punkter, rent faktisk er i det helt store, ned til måske kun at være 8 punkter. Og så er vi jo straks i helt andet sted. Og det er jo lidt det, der bliver glemt og fortalt, når vi sidder og snakker ESGrapporter, og hvad der bliver pushet ud. til de danske virksomheder. er jo det her med, at nu skal vi til at lave ESGrapporter. Der er 50 punkter, skal til at reportere på. Men det jo ikke sandheden. For sandheden er jo, at når du ikke er underlagt, så kan du reportere på det, giver mening. Det er jo fuldstændig frivilligt til at reportere på det, giver mening for dig. Og der vil jeg da nogen af dine kunder, der sætter krav til dig, om de gerne vil have noget middeløs eller helt andet. Hvis du samarbejder med det hele store, Lars Nielsen (21:20) Og det er jo største del af danske virksomheder, der i hvert fald indtil videre er underlagt de frivillige krav. Fordi det er jo noget, kommer til at ske henover de næste år, at jamen, der er en vis antal virksomheder, og jeg kan ikke huske grænsen, det kan du sikkert bedre end jeg kan. Grænsen for, hvem skal indreparatere på det i år, altså hvor de omfatter lovgivning. Den grænse for, hvor mange ansatte du har, den kommer så til at gå Claus Gråbæk (21:28) Hmm? Ja, det det. Lars Nielsen (21:50) nedad fra år til år, den det bliver omfattet af lovgivningen. Så det er jo også en ting, der bliver implementeret stille og roligt i vores samfund og i virksomheden derude. Claus Gråbæk (22:03) Ja, det er det. Og det der er i det, også det her med, når vi nu sidder og gør det, det er det helt store virksomheder. De ser gennem nogle for-analyser, nogle WV-slædelser-analyser, og får at finde ud af, hvad der giver mening for dem og alle mulige ting. Så er der rigtig mange spørgsmål, skal gennem, og det er en analyse, er ret omfattende. Men det der også er det helt store i det her, når vi går lidt ned af stigen, og dem her, ikke er omfattet i det, det er... De her analysekrav, der så er, at du skal lave dubbelvæslighedsanalys og alle de her ting. Det er heller ikke et krav mere, når du snakker ned i etablererne og dem, ikke har underlagt drillerne. Der kan du godt sidde og sætte dig og sige, hvad giver meningen for mig og min virksomhed og for os. Og så sidde og kigge på dem. Så der er en masse ting, hvor man så siger, at du kan koordineer til ikke ingenting, men du kan rent faktisk gøre det meget meget simpelt. Og så ligger det igen det her med, som vi hele tiden siger, skal starte i stedet og give mening for dig selv. Skal du lave den store forkro med rapport første gang og kigge ned i de her otte punkter? Nej, det behøver du ikke. Du kan gå ned og kigge i skok 1, 2 og 3 eller lave et udgangspunkt, som fortæller dig, hvor er du. Fordi det jo det samme, vi sidder og snakker økonomi. Det giver dig et overblik over, du er. For ESG-delen er ikke noget, vi som virksomhed tidligere har siddet og fokuseret på. Det er i meget meget få af os, har gjort det. Men når vi lige pustet får det ned på papir med nogle tal, vi kan sidde og kigge på, så har vi et udgangspunkt. Og det jo der, jeg synes, vi skal starte, er at lave et udgangspunkt. Og så kan vi sidde og arbejde videre derfra, næste gang sik. Vi vil gerne forbedre de her punkter i... i S delen. Vi vil gerne have noget bedre diversitet i denne år. Vi vil gerne have en større eller mindre forskydning i vores løn. Det er alle de her ting, vi så lige pludselig får ned, som vi kan sidde og kigge på. Det her skal vi kigge lidt på. Det her skal vi kigge lidt på. Vi skal kigge lidt på scope 1 og 2 måske. Hvordan kan vi gøre det bedre? Og det jo det, synes, er hele idén i det her. For nogle er det rigtig tidligt at starte. Men igen. Vi starter jo heller ikke med at kigge på vores økonomi, når vi er nået et år frem. Der begynder vi også ret tidligt at lave noget budgetter, vi kan sidde og arbejde ude efter. Det det samme vi skal her. Lave et udgangspunkt. Det er sådan set ret simpelt at komme i gang med. Lars Nielsen (24:33) Nu har vi, hvad kan man sige, dækket, lad os kalde det ESG for domisdelen. Vi har talt E, vi har talt S, vi har talt G. Vi har talt lidt om det her. Hvem er omfattet af det? Et afslutende spørgsmål. Og nu, har jo, hvad kan man sige, som du selv siger, Claus, du er måske ikke lige ekspert på ESG. Claus Gråbæk (24:38) Hmm? Lars Nielsen (24:57) Men både du og jeg har jo trots alt arbejdet med et talt meddel virksomheder kvav vores involvering i ESG-rapporter. Hvis du skulle så delt ud af din viden omkring, hvilke fordel virksomheder kan opnå ved at implementere ESG-principper i deres drift. Hvis du kan prøve kort og så sige, hvorfor skal de gøre det her? Hvad er fordelene for den? Claus Gråbæk (25:25) Jamen mange tror faktisk, at det at sidde og kigge ned i det her, ikke noget som gavner ens bundlinje. De mener jo, er mange der siger, at det her er ikke noget for os. Det noget, gerne vil have nogle tal. Det ikke noget, får noget ud af. Men jeg vil til enhver tid påstå, begynder du at kigge ind i det her, så er der rigtig mange fordele. Der er sådan noget investorer og banker, hvis du sidder og kigger den vej. Skal du ønske at have... funding. Skal du ind og have lån, så er der altså investorer og banker og virksomheder, der begynder at spørge ind til de her ting. Kan man levere det? Så får man nogle bedre og nogle billigere vilkår, hvis der er. Det er en af tingene, der hermed, der er en rigtig masse lovgivning, der kommer ind nu, som fokuserer på det her. Jo mere vi kommer ind i det allerede, jo nemmere bliver det også, når den her lovgivning rent faktisk. træder i kraft. Og så er der jo det her med forbrugerne. Jo mere klimabevæst vi også ud af til viser vi er, jo mere vil det også gavne vores bundlyndene, fordi vi som forbruger begynder også at blive bombarderet med masse informationer om klimakrisen og alt muligt andet. Vi begynder at stille større krav til vores produkter. Jeg er jo selv en af dem, kigger ned i det her med, de bæredygtige, er ikke bæredygtige, er de genbrugspap og plast og alle de her ting, og sæder og sorterer produkter fra, som ikke lever op til mine krav. Dem, allerede nu begynder at vise, at vi kigger på det, fokuserer på det, vi laver nogle tiltag, jeg er 100 % sikker på, at omsætningsmæssigt giver det en kæmpe effekt, måske meget større end de fleste, der egentlig faktisk går tråd. Så det man begynder at kigge ned i det her, vil altså også, tror jeg, have en synlig effekt på ens bundlinje. Det vil give noget mere omsætning og det vil kunne reducere nogle omkostning ved at sidde og kigge ind i og reducere nogle ting. Gå ælvejrene i biler, væk fra fossile brændstofbiler, ikke ned til ælbiler. Der er rigtig mange ting at sidde og arbejde med, som har direkte indflydelse på bundlinjen. Og det er egentlig der, jeg synes, store forskel i det her, at der er rigtig meget, bliver informeret ud fra virksomheden, siger det ikke for os. For ikke noget ud af det. Men jeg tror rent faktisk, når man først begynder at kigge ind i det for virksomheden, så kommer det til at betyde langt mere for dem, end de rent faktisk går og Også ned på bunden af lyd. Lars Nielsen (28:13) Tusind tak. Claus Gråbæk (28:16) Det var sjovt. Lars Nielsen (28:17) I dagens episode har vi fået en grundlæggende forståelse af, hvad ESG er og hvorfor det er vigtigt. Hvis du vil vide mere om ESG, hvis du vil have hjælp til rapportering, så beskøg ESG-reporters hjemmeside på ESGrapporter.dk. Jeg vil også opfordre alle til at og nu bliver du bombarderet med kærlighed, Claus. Til at gå ind og følge Claus på LinkedIn, også ESGrapporter, for den sagde skyld. Og ja, gå ind og følg Claes på LinkedIn. Connect. Og hvis der er nogle spørgsmål, så er sikker på, at han godt vil svare på det. Claus Gråbæk (28:59) Hellere end gerne. Lars Nielsen (29:00) Super. Claus, tusind tak for din tid, og vi lyttes ved derude ud alle sammen. Claus Gråbæk (29:05) Selv tak Lars! Tak for nu.