#4 ESG og digitalisering i SMV-segmentet

Lars Nielsen (00:00.142) op her. Hops, den var forsvandt. Så der. Lars Nielsen (00:12.494) Yes, vi begynder. Lars Nielsen (00:19.63) Velkommen til ESG Stemmer, hvor vi udforsker aktuelle tendenser inde for ESG. I dag har vi... Vi tager den lige forfra. Velkommen til ESG Stemmer, hvor vi udforsker aktuelle tendenser inde for ESG. I dag skal vi tale om ESGs rolle i SMV-segmentet og hvordan digitaliseringen kan understøtte denne udvikling. Med os har jeg Simon. Der er til daglig Director, ESG og Digitalisering hos &Peopl . Velkommen til, Simon. Simon Holst Tøgersen (00:53.765) Tak for det Lars. Lars Nielsen (00:56.174) Simon, start lige med at præsentere dig selv, og hvor er det, du arbejder henne? Simon Holst Tøgersen (01:02.501) Yes. Jamen, min navn Simon Holst Høresen. arbejder til dagligt som du selv nævner, director for ESG og digitalisering i virksomheden &Peopl . Konsulentvirksomhed inden for outsourcing, digitalisering, interim services og ESG. Jeg har en baggrund for nogle af de store revisionshus, hvor jeg også har lavet nogen af dem det samme. Og primært også for SME-segmentet. Så min rolle er egentlig at bygge nogle relevante ydelser op sammen med mine gode, kære kolleger. og komme ud og rådgive nogle af vores gode spændende kunder omkring det her emne. Lars Nielsen (01:39.63) Fantastisk. Jeg ved jo, nu har jeg jo taget med dig tidligere, jeg kender også nogle af dine kollegaer, så jeg ved jo, at &Peopl det er en forholdsvis nystartende virksomhed. ved ikke, er I blevet to måneder gammel? Simon Holst Tøgersen (01:54.085) Vi bliver faktisk her den første, første dag bliver vi tre måneder, så vi har været i gang i et kvartal der. Så vi er relativt nye, det du helt ret i. Lars Nielsen (02:00.238) Fint. Kan du ikke lige bare lige give mig den forkortel eller lytterne derude også den korte forklaring på, hvordan opstod &Peopl og hvor kommer navnet fra? Simon Holst Tøgersen (02:14.245) Det ville jeg meget gerne. &Peopl opstå egentlig ud af de store konsulenthus. Vi stammer mange af os fra nogle af de store revisions- og konsulenthus, om at vi gerne ville starte et outsourcinghus, hvor der var mere fokus på mennesket. Og er at navnet kommer. &Peopl . Altså vi mener mennesker skaber værdi. er sådan missionen. Og det er også derfor, at vi gør rigtig mange ting for, er behageligt sted at være. Og når det er behageligt sted at være, så er det også behageligt sted at være kunde hos os. Så vi prøver at nogle ting lidt anderledes ved en nystartet virksomhed, men heldigvis har vi gode vinde i sejlene, indtil videre fået flere kunder ombord. Vi har nogle partner, som kommer med relevant baggrund fra BDO, PwC og så har vi Morten Larsen, som er kendt for Løvens Hule, som også er med, som passive investor i det. Så vi har nogle rigtig gode kompetente mennesker ombord. Lars Nielsen (03:09.678) Og ikke at det her er i dagens emne, fordi vi skal jo tale ind i ESG og digitaliseringen. Og grunden til at lige bade dig om og forklare, navnet kommer fra. synes jo, er helt fantastisk med en virksomhed generelt, der sætter fokus på sine medarbejdere. Revisionsbranchen er jo nok desværre blevet lidt kendt på det seneste. For en branche, hvor tempet går lidt højt, og folk bliver måske lidt forpresset, og der opstår stress. og det ikke får udskamme revisionsbranchen. tror, sker mange steder, eller jeg ved, der sker mange steder i vores samfund for tiden. Så jeg synes jo bare, er helt fantastisk, at en virksomhed, både inkorporerer det, men ligefrem putter det i deres virksomhedsnavn. Simon Holst Tøgersen (03:56.197) Det er helt enige af det. Og mange af tingene vi har gjort indtil videre, er at man har fået en fri dag eksempelvis her i december, hvor man kan købe sin egen julegave og komme ud og køre andre julegave for at få break i en travlt hverdag. Især i december, som vi har travlt, er der generelt mange års afslutninger og rigtig mange andre ting, som også er fylder. Så det er ligesom for at give et break på den måde, så ved vi også, at vores kolleger... De har lidt mere energi til at give det en skalle her. Så det er nogle af de ting, forsøger at presse ind, så de giver ro mening. Lars Nielsen (04:28.878) Fantastisk. Lad os starte ud med dagens emne. Simon, ellers så kører vi for langt ud af den anden tangent. tror, begge to kan tage lang tid om sådan noget her. Nu er du jo ekspert eller du er i fald director af dine titel med ESG og digitalisering. Kan du ikke bare lige få set scenen, start med at forklare, hvorfor ESG er blevet så relevant for SMW'er? Simon Holst Tøgersen (04:34.981) Yes. Lars Nielsen (04:55.502) som er jeres primære målgruppe, nu må du ret mig, jeg tager fejl. Og hvordan digitaliseringen spiller ind i det her. Simon Holst Tøgersen (05:03.109) Jo. Og det er jo faktisk lidt sjovt. Jeg har aldrig troet, skulle blive sådan en ESG guru, eller en guru inden for sådan en miljø og bæredygtig initiativer. Men det kommer så lidt af, at jeg har en stor interesse for digitalisering. Det er også da jeg har drevet en stor del af min karriere indenfor. Og så kan jeg bare se, at når vi kigger digitalisering, smeltet sammen med ESG, jamen grund til det giver mening for de her SMW'er. Det fordi, kan give en konkurrencemæssig fordel, og det giver noget forretningsmæssig fornuft. For mig er det klart, der er noget compliance i det. Det skal vi selvfølgelig have vignet af. ikke det, vi skal sidesætte. Men jeg tror, når vi snakker SMV, så skal vi prøve at bringe det ned i et sprog, der giver mening. Ikke det her store CSRD og al muligt forkortelser og ingens betegnelser fra EU, der bare gør det komplekst og ukonkret, så man ligesom går lidt... Du går lidt tilbage og siger, lad os lige vente og se, hvad de andre gør, og det går nok farligt og komplekst, og det lyder tungt. Men mere at sige, hvordan kan vi bruge det, har i forvejen? Vi gør mange af de her ting i forvejen. Vi ved, at vi har noget CO2, vi ved, vi har nogle data på medarbejdere. Så hvordan kan vi strukturere det bedst muligt? Vis det over for omverdenen, så vi i sidste ende kan vinde nogle flere kunder, så vi i sidste ende kan få en bedre bundlinje, så vi kan blive en god leverandør til resten af dem, vi leverer ind til den værdikæde, har. Det synes jeg er særligt interessant. det også det jeg kan se. For SMW'ere, når vi forsøger at pitche fortælle dem hvorfor de skal gå i gang med ESG. Det jo klart, ikke er lovgivning de omfattede af. Jeg plejer at sige, er faktisk noget, er værre. Det er deres kundekrav. Og hvis der ikke er kundekrav, kommer der nogle krav for nogle medarbejdere eller nogle udbud eller andre dele. Vi har nogle konkrete eksempler, hvor kan se SMW'ere, arbejder intensivt med det her. Jamen det giver... Nogle fordele i udbudet giver også bedre tiltrækningsevner for medarbejdere. Det giver nogle bedre muligheder i banken, når de skal dernede og få kapital og også andre form for fremmed kapital. Og så giver det helt sikkert nogle muligheder, bare i lokalområdet. Og det leverandørnetværk, er en del af, hvor de kan se, ikke kun er CO2-delen, bringer ned. Men derfor, fordi i god side behandleres medarbejdere er go, så har I højere aktiviteter, og I er nok en leverandør, er her hele egen tid. Simon Holst Tøgersen (07:20.421) Og når vi kigger på samme spil mellem de her ting, så siger at er nogle ting, gør i forvejen. Vi taler meget CO2-udslip, altså SCOBIT 2 og 3. Mange af de ting kan vi automatisere. Vi kan sætte strøm til dem, fordi vi kan få vores medarbejdere til at scanne nogle kvitteringer. Der står mange gange på, hvad det er, er blevet udledt i CO2. Vi kan også få vores medarbejdere til at... registrerer når de kører, hvad er det for en bil de kører i, men er det hybridet diesel eller er det en el? Og der er findes nogle emissionsfaktorer man kan gange på. Så hele den der data-rejse, hele den der registrering, den der tanke for at sige, når vi registrerer det herude, vi får det ind, og så kan vi få vores digitalisering til at arbejde med det. Så det sådan samspillet mellem den. Jeg synes det er ret interessant, fordi så kan vi også få det ud i noget praksisnært, vi kan få det ud, især når vi snakker SMW'er med ejerledt virksomheder, så kan de godt lige høre den sætning, der hedder fra grønne initiativer til bundlinje. Altså alle de ting vi gør, noget, giver positivt afkast af bundlinjen, så det er ikke bare noget, gør for noget, gør. Der er også mange af dem, snakker med, hvor vi spørger dem, hvad gør I på ESG? Og det første, de siger, det er, at vi har elbiler, vi har solsættet på taget, og vi har også kødefri torsdag. Og så stiller vi det næste spørgsmål. Jamen, det så det, er mest mæsligt for jer som forretning? Det har vi ikke lige rigtig regnet på. Og det er måske ikke altid det mest nødvendige. Det kan være mange gange, er det at højne medarbejde for fræsheden. Det kan være, er at kigge på CO2-udledning, fordi så kan vi få skåret ned med i leverandører. Og så kan vi egentlig også få sat flere kroner øre og få mindre udledning. Så det hænger mange gange sammen, de her ting. Og så er der selvfølgelig nogle overvejelser om at... at man også skal vælge de målpunkter, der giver mening, når vi er i det her segment. Lars Nielsen (09:14.51) Jeg synes, er ret interessant. Det første, sagde og den del af det, du lige har sagt med, hvad det for nogle konkurrencefordel, giver for løse samveren derude. Og nu kommer jeg med min helt, helt egen holdning til det her med, hvordan får vi ESG-bredt ud. Jeg tror, lidt det er en blanding af, nu bruger jeg et engelsk udtryk her, carrot og stick. Simon Holst Tøgersen (09:39.333) Mm. Lars Nielsen (09:41.23) Altså forstået på den måde, skal være nogle koharensefordighed for den, er gulderødden. Og så er der noget lovgivning. Nu er SMW'erne ikke omfattet lovgivning lige nu, men det skal de nok komme på et eller tidspunkt. Så der er også noget stik eller noget piske, der får dem i gang. Jeg tror kombinationen af begge dele. Selvfølgelig helst gulderødden så meget som muligt for at få dem i gang med det her. Simon Holst Tøgersen (10:07.013) Lige præcis. Det er jo mange gange lovgivninger, der ender adfærd. Men det er jo sådan lidt kedeligt. Men i øjeblikket tager man jo selvfølgelig i børne-sorteret de helt store regnskabsklasse C, som er omfattet af lovgivning. Men det giver også bare skrede ned, hvor vi kan se, at der er nogen, bliver ramt compliance-mæssigt, hvor de skal levere nogle CO2-tal ind nu og her. Ellers kan de smigte forblive leverandører til en stor kæde eller en stor koncern. Lars Nielsen (10:31.054) Mhm. Simon Holst Tøgersen (10:36.261) Og så er der nogle af de her viks, siger, at vi skal simpelthen have nogle CO2-tal, og så får man beregnet noget og sidder i stedet, så er vi på plads. Hvor jeg egentlig hellere vil have en vender, end at sige, at nu vil blive ramt af de her krav. Lidt ligesom også, når vi snakker om digitalisering, der er noget bogfødningslov. Men når man også bliver ramt af den, kan man så ikke kaste nogle bolder op i luften for at se, kan vi noget mere? Nu når vi alligevel skal i gang med at tid på det her, kan vi så prøve at bruge det i en positiv retning, i stedet for det med det her negative forhold til det. Og det er der heldigvis nogen, har set, men der er også mange, er lidt på bagkant, fordi de har godt set, tager noget tid. det er jo sådan... Altså AI og ESG er super uhangrible. Altså man kan ikke bare lige tage det en kasse og klikke det ind. Og det er selvfølgelig også klart, fordi mange gange ESG bliver født ud af en økonomi-funktion, for der er nogle tal, man kan bankere sted til CO2. Hvis man ikke lige kan købe noget ind, så tager det et system, klikker på, eller så er det noget, klikker på, det er en par GA, BSC, så bliver det også ukonkret. Hvor i stedet for, at de organisationer, lykkes med det, det det samspil mellem økonomi, der kan lave tallene, der kigger ned i P-systemet, HR, der rent faktisk kan lave en medarbejderehåndvog og lave nogle initiativer for medarbejdere, marketing, der rent faktisk kan skubbe det ud, og så hele vejen rundt. Dem der egentlig også skal arbejde med det, det det der giver mening. Men det er klart, når man ser 1200 målpunkter, vi har 100.000 til det her, vi kommer aldrig i mål med det, så er det selvfølgelig overbakket. Men man skal nok mere tænke og sige, vi er allerede i gang med de her fem-seks målpunkter, så lad os da investere i det og gå med det. Så er der noget, er license to operate, altså det er vi skal levere til kunderne. Det er ret vigtigt. Og så er der noget, prøver at sige, det det, vi hjertet banker lidt ekstra for. Det det, vi kan se som organisation, der giver mening for os, noget vi rent faktisk vil dyrke. Så gå derefter det, uden det bliver for mange målepunkter. Og så klassificere det på nogle emner, så folk kan forstå, hvad det egentlig arbejder med. Fordi som du selv siger, gulerodet og stik, det er lidt det her at sige, at hvis man gør noget, så man faktisk foran konkurrenterne. Og hvis man ikke gør noget, så er man faktisk bagud. Så det er sådan en lidt sjov paradox. Der er ikke rigtig nogen lev på steget, der ikke rigtig nogen, ligger lidt midt imellem. Det er enten, eller enten så er man helt bagud ad dansen, eller også kan man få nogle konkurrencemæssige fordele ved faktisk bare at gøre små ting. Simon Holst Tøgersen (12:57.797) Eller vis, at gør nogle ting, som man allerede gør. Lars Nielsen (13:02.222) Og når vi snakker omkring ESG, og du sagde selv det her med, at de har 1200 målepunkter, men vi var måske i gang med fem af dem. Det her med komme i gang med det, som kan virke uoverskueligt. De gæster, har haft med i podcasten indtil videre, der er sådan lidt en konsensus om, at hvis man skal komme med ét godt råd, der er mange gode råd, kan komme med, men et godt råd for dem, synes, er uoverskueligt. Det er, alle siger, bare sig at komme i gang. Om du har fem målepunkter nu, eller du har 20 klar osv., så sig at komme i gang med noget, du ikke omfatter noget lovkrav, du får det lidt ind under huden, og så har du også et, og det jo det, begynder at blive sjovt, det er jo, at så har du nogle sammenligningspunkter år efter år, hvor du faktisk kan se, har vi reelt fremskridt, og så er du begyndt at agere ud fra tallene. Simon Holst Tøgersen (13:34.693) Mmm. Simon Holst Tøgersen (14:00.101) Og det er jo nogle gange lidt svært og nogle gange en fordel ved at det en fri opgave. Fordi så sidder man og tænker, det jo ligesom i skolen, så skal ikke lave den. Og hvis jeg skal lave den, hvad skal jeg så lave? Men... Det kan godt være at vi kunne fungerer godt som studiekommerater. Men om man ser det, så er der også nogle, siger, okay, fri opgave, må vi jo... Det er jo ligesom en strategiøvelse, så må vi jo prøve at gå lidt ned i maskinerummet. Men jeg er enig i punkt et, er at komme i gang. Lars Nielsen (14:08.59) Har du gået i skole Simon Holst Tøgersen (14:28.485) Mange gange er du egentlig i gang allerede, fordi du kan ikke undgå det. Men jeg tror også, man så er i gang, er ligesom at vælge ny system og lave strategier. Jamen, man få lavet den her ESG-strategi eller bæredygtighedsplan eller hvad det hedder, det lyder lidt tungt, det lyder lidt stort. Men det er jo et eller andet sted at sætte sig ned i maskinrummet, måske en dag sammen i virksomheden. Hvor mange af jer i ledergruppen eller få nogle forskellige nøglepersoner fra forskellige steder. For få stillet de her spørgsmål, for at sige hvad er det egentlig vi gerne vil med det her. Altså skal vi bare lave nogle tallene, fordi nogen siger vi skal det, og vi bare skal være klar og compliant, så er det fint. Men så når vi retter den her tidslinje ud og siger jamen så vores konkurrenter begynder at lave noget mere, så er vi nok på en eller tidspunkt bag uddannelsen. I stedet for kan vi snakke om at høre hvad vi vil medarbejde om egentlig gerne. Kunne de synes det er interessant at have fokus på nogle forskellige dele, og hvad er det man gerne vil bi-bringe os i forhold til CO2-delen. Det er også meget branche-specifikt. Der nogle, der er del af udbudet. Men der er også nogle, at man i byggebranchen, så kan man ikke gå ud og rådgive omkring, det er jo for min tese, omkring biodiversitet, det er en eller andet, hvis man ikke gør noget selv. Der er også noget integritet i det. Så det er lidt omkring det her med at gå ud og sige, hvad er det for nogle tre, fire, fem punkter eller emner, områder, altså er det sådan noget som sundhedssikring, hvis man har noget omkring arbejdsudlykker. Er det noget om CO2, selvfølgelig, hvis man har en værdikærede, man skal levere ind i medarbejdspredsforsikker. Få det klassificeret, så kan man altid få nogle punkter ind under Men tror, handler om at sige, hvad er det, vi gerne vil som virksomhed? Altså, hvad er det, vi gerne vil symbolisere ud af og ind af til? Så kan man altid finde nogle målepunkter, der kan komme til år ofte over. Det er jo det gode, når det er en fri opgave. Men det handler om at sætte rammerne, fordi jeg har også et eksempel på en virksomhed, som havde en medarbejder til ansigtssamtalen. Medekommende startede med en med at sige, at glæder sig til at høre, hvad de har, men at ikke ansatte. Og så sagde virksomhederne, at det var da noget af en melding. Hvordan kan det være? Jeg har kigget ind på jeres hjemmeside og jeres konkurrenteres hjemmeside. Jeres hjemmeside der har I et overstrængningskab og så beskriver jeg noget omkring jeres projekter. Jeres konkurrenter har et overstrængningskab og så har de en ESG-report på siden. Ikke en del af overstrængningskaben, hvor de beskriver hvad de for medarbejdere. Det synes jeg er interessant, det kan jeg se mig selv i. Så det helt klart også et punkt, at der er mange der kigger på hvad er det for et brand man har. Og der er det her helt sikkert noget ind under. Og også fordi man skal jo... Simon Holst Tøgersen (16:56.933) I et eller sted vil jeg være bevidst om, at det er jo et E, som selvfølgelig er miljø, men det ikke kun E. S-et vinder stort, stort indpass, og når man kigger i CSAD, så er der over 70 % af målepunkter, er faktisk S-et. Hvad er det, gør for vores medarbejdere? Hvad er vores diversitet, inklusion? Hele den der rejse, og hvis man har en produktion, så bruger man det her med 3. verdensland og børnearbejde. Hele den her, det er en rigtig, rigtig vigtig del, og så er der selvfølgelig givet omkring governans, whistleblower og etiske forretningsledelse. Men det er jo ikke bare miljø. Det er der jo mange, tror, er bare, miljøen, skal vi tage være grønne. Det er ikke kun det. Det er sådan en sammenholdsansvar. Lars Nielsen (17:35.342) I tilfælde at der sidder nogen derude, nu er det jo lidt, skal vi kalde det en lidt nørdet podcast, det er i fald en, har meget fokus på ESG, i tilfælde at sidder nogen derude og lytter til den, når der måske ikke er super eksperte på ESG, kan du bare meget kort lige forklare mig hvad er CSRD, som du lige nævnte før. Simon Holst Tøgersen (17:55.461) CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Ja, du kan selv se, det er et svært ord. Og det er alle glade for. CSRD er det direktiv, der er blevet besluttet i EU, som bestemmer, hvem er omfattet af lovgivningen. Under det direktiv er der en masse andre forkortelser, uden at jeg skal trætte jer alle sammen med det. Men så er der noget, hedder ESRS Lars Nielsen (18:05.358) Det derfor, man har forkortet det til CSRD Simon Holst Tøgersen (18:25.765) Og det er simpelthen det rapporteringsformat, så når der er en børsforsigtighedsmedde, der er omfattet, så det format, skal dækkes ind under. Og for at de ved, hvad for nogle målpunkter, de skal måle på, så skal de lave det her en dobbelt væsentlig analysie, hvor de skal ud ind og lave en masse beregninger og vurderinger for at finde ud af, hvad det er, er væsentligt for dem. Er det at måle på vand, er det at måle på el, er det at måle på nogle forskellige ting, så er det det, skal med i deres årsregnskab, når de kan aflægge det næste gang. Og der ligger den her W-sens-analyse og vurdering til dokumentation for det. Så findes der en hav og andre forkortelser. Også nogle branchespecifikke forkortelser, certifiseringsmuligheder og det ene og det andet. Men det er altså en eller andet CSRD, det det, der bestemmer, hvem der er omfattet ISRS. Det det repræsenteringsformat, ligesom man kender det i almindelig overstrænskabslov IFRS og så videre. Så det er bare et bæredygtighedsrepræsenteringsformat. Så det sådan... Sådan vejen ned igennem det her komplek. det er svære udtalelser. Det det, findes fra EU. Lars Nielsen (19:31.822) Og når man lytter til det igen, hvis vi tager udgangspunkt i nogen der må... Lad os nu sige, der sidder en SMW-virksomhed derude, der har forvildet sig ind til at lytte til vores podcast, og de tænker, okay, hvordan kommer jeg i gang med det her? Og når de så lytter til det her, så burde man jo tænke, EU, tunge krav osv. osv. Og vi har jo lidt talt om det der med, at der ikke er helt så mange krav for SMW'er. Men hvis de stadig synes, det er lidt overvældende, kan du så ikke lige prøve at... Simon Holst Tøgersen (19:48.997) Hmm. Lars Nielsen (20:01.454) Måske både high level, men også meget specifikt, hvordan I hos &Peopl gør det. Blandt andet sætter digitalisering. Det kan være en form for en løftestang til at gøre det mere håndterbart. Fordi de to ting spiller jo rigtig godt sammen. Simon Holst Tøgersen (20:13.125) Det gør det. gør det. Og måden vi rigtig gerne vil arbejde med det på, det er at få sat en plan til starten af. Og grunden for, sætter en plan på, det er faktisk at hjælpe vores kunder med at dykke ned i de her 1200 målpunkter. Og så skære alt fedt fra, som ikke giver mening. Og det er egentlig, hvor vi kigger først. Det er det hedder VSME. Nu kommer der nogle forkortet igen, står for. Lars Nielsen (20:39.31) Hahaha! Simon Holst Tøgersen (20:40.261) Voluntary, altså SMA, så det de frivillige standardlæggerne. Det er noget nyt, der er kommet. Før havde man de her erhvervsstyrelses 1-21 nøgletal, men nu er kommet de her frivillige nøgletal. Og de her målepunkter, det er faktisk nogen, man har kigget ned i, hvad er det, børs- soluterede virksomheder, de store regnskabsklasser, se, hvad er det, ofte oporterer på, hvad er det, de kræver ned i deres værdikæde. Og så er det de her, der kommer ud af det. Så kigger vi ind i det, så vil vi kigge ind i det brænsespecifikke standard, der bruger vi ofte. en database, ligger, hvor man egentlig bare kan vinde at skrive denne her branche, så kommer der noget ud, og så får vi så også talt med kunderne om, jamen række ud til jeres kunder. Der er rigtig mange, siger, vores kunder har ikke stillet nogle krav endnu. Nej, række ud til dem, når de siger, nu kommer det her i SGE2, I kan lige så godt være på forkant. Og så rigtig mange gange, jamen i stedet for 1200 målpunkter, så har vi så en brutoliste på et sted mellem 60 og 70 målpunkter. Det tager vi så med til en workshop. Det her er jo ikke for at skal promovere vores udsendelse, men det er for at sige hvordan kan man komme i gang selv. Det er jo noget man kunne gøre selv. Så kan man sætte sig ned, som jeg sagde i starten, med gruppen og sige vi har alle de her målpunkter. Hvad kunne egentlig give mening for os? Og så vælger man måske 10 til år 1, og så lidt flere til år 2. Så laver man sådan prioriteteret liste. 10 målpunkter år 1, det til forholde sig til. Og så vælger man ligesom nogen til at gå i Der er vel nok primært at være CO2-tal og noget medarbejde til frihed. Og noget omkring etisk ledelse kommer ind på hvilken branche du er. Gør det helt konkret, helt kort. Vælg de her 8-10 målpunkter. Det det, går med. Så kan man jo ankommunere for, om man skal se, hvor moden man så er til det. For det klart, man kan altid vælge nogle målpunkter og sige, det er interessant for os. Det ville vi gerne gå ud med. Det ville vi gerne gå i gang med. Men det klart, hvis den største kunde kommer og spørger dagen efter, hvor moden er man så en til at levere det. Så man skal nok lige kigge på sine regninger og dokumentationer og så videre. det kan man selvfølgelig også blive modenet til. Dermod, hvor det så kommer og bliver interessant også med hele digitaliseringen, det er selve CO2-beregningen til at starte med. Jamen det skal selvfølgelig beredes, så det matcher op omkring de standarder, ligger. Så når de CO2-etale, har her, det er også det samme standard, som man kigger på konkurrenterne og kunderne. Simon Holst Tøgersen (22:59.429) Her det så vigtigt at få tal ind i og sige, at når vi skal have de her data til Scope 1, 2, 3, hvad vi vælger at operere på, der skal vi have noget fra medarbejdere, vi skal have noget fra vores leverandører. Hvordan gør vi det nemt for dem? Skal vi have en app til udlægshontering? Det vil nok være en start, hvor man kan angive de fakturer, har, eller de udlæg man har som medarbejder, det kørsel man har, kan angive sit registreringsnummer. Så vil det give mening at kigge på, ja det den anden vej rundt og sige leverandørerne, hvordan kan det være nemt for dem? og lever til os. Jamen det ville jo være at lave et portal eller noget i EP-systemet. Der er også nogle der laver en spørgerskabersystem. Der er også nogle der kører nogle software-systemer. Men det her med at sige, når de entrerer med jer, så skal de som skriver under Code of Conduct levere tallene ind, og så går de på en platform og skriver tallene. Der vil selvfølgelig være nogen som Djævnens advokat, der sin band nu med dem fra Kina og ikke EU. Der er så klart en modningsproces, fordi de er jo et eller andet sted ikke ligeglade. Men de synes jo ikke, det er helt så interessant det her, vi gør i EU på en anden tidspunkt. Men den digitalisering der, det handler om at skal jeg rejse den op og sige, men hvordan får vi dataen ind? Hvordan kan vi automatisere det? Og så er klart, rigtig mange i noget Business Central, Navision, Distors, de har også en masse medarbejdere data liggende i. Hvordan kan vi få det op i noget ESG også? Hvis man har nogle mindre systemer, så har man nok nogle medarbejdere data i et lønnsystem eller andre. Hvordan kan man få det til at spille sammen? Og så skal man jo snakke ind i, hvordan vil man have rapporteringen? Vil man lave en rapportering om året? Altså en ESG-rapport? Jeg vil jo nok klart anbefale, at man ikke omfatter lovgivningen, så lad være med at tage det i årsregnskabet. Fordi tager man det i årsregnskabet, så er man rent faktisk omfattet af hele den her CSRD, som vi lige snakket om før. Og så fanger bordet. Så det ikke sådan, kan sige, at er vi lige med i år 1, så gider vi ikke med i år 2. Lav det på siden, fordi så har I lidt frere muligheder. Så er der ikke nogen, skal erklære sig eller noget som helst. Alternativ kunne man jo sige, hvis man gerne ville følge op på det også løbende. Jamen så kunne man bygge det ind i noget automatiseret rapportering. Hvis man enten har noget Power BI eller træk det ud i Excel eller hvad man har med rapportering i dag. Jamen der er jo nok nogen, og så plejer jeg at sige, man har det grønne regnskab. Simon Holst Tøgersen (25:22.053) Og det sorte regnskab, det ikke for, det skal være et grønt og sort, men så har man økonomisk regnskab. Så man jo altid kigger på en gang i måneden, tænker jeg, eller kvartal, eller når man sidder i ledergruppen. Men det også klart, hvis man gerne vil følge op på de her ting, som hvordan kan vi nedbringe vores CO2, hvordan kan vi øge vores medarbejdere til frisk side. Så durer det nok ikke, man bare venter til om et år, hvor halvdelen af medarbejdere er stoppet, og vores kunder de er forsvundet. Så har vi nok nødt til at følge op på det løbende. Og det kunne man jo gøre, ved at automatisere mange af de her data, især på CO2-delen. Måske på medarbejderedelen, hvis man har nogle medarbejdere til friselsmålinger, kører kontinuerligt en gang måned, en gang kvartalet. Man har måske også nogle kunde til friselsmålinger. Så kan man samle det i en form for rapportering. Enten sådan lidt kompleks eller lidt lettere. Men det kan man gøre ved at få nogle af de her tredje par systemer, der kører ind i ERP. Og så kan man bygge noget AI, der bygger det op. Nogle er lidt nemmere at tænke, men andre er klar. Jo flere datakiller, du skal have. Det siger sig selv, så jo mere kompleks kan det jo selvfølgelig blive. Men tænk de her tanker ind. når I skal begynde at bygge det. er lidt at sige, hvor er det, gerne vil ende hen. Vi vil gerne ende med have de her datapunkter i, hvordan skal vi så starte og så køre processen stillerolig igen. Og det er nok ikke for, at det skal lyde komplekst det her, men det også for at sige, vi er til at sætte nogle hjørneflag fra start af. Uanset hvad, vil ikke bare sprede fægtning, fordi det koster nogle penge, og det koster noget tid. Men det er selvfølgelig også for at sætte lys på, at ESG er også en rejse. Det lyder som en kæmpe floskel, fordi det er et digitaliseringsrejse af data. Men det er det. Det slutter aldrig. Fordi det er en adfærd, skal ændre, og det er noget, skal bygge på. Det ikke bare, at vi sætter nogle målepunkter, så er næste måned, så har halveret vores CO2. Sådan er det nok ikke. Så det sådan den rejse, jeg vil sige, det, skal tænke ind i. Lars Nielsen (27:08.27) Og vi er også... er vel uanset hvor besvært vi vil synes det lyder, så er vi vel ret velsignet i at bo i et land som Danmark, som er meget digitalt på forhånd i forhold til at gøre det nemmere for virksomhederne at få gjort det her. Når du selv sagt det her med helt lavprætisk start med at give alle en app. Så de kan tage billeder af deres billage og deres fakturer og få alt digitalt ind i et system. skal alle så til at gøre uanset hvad på grund af regnskabsloven. Den del gør det nemmere. Nu skal jeg ikke sidde og gøre reklam. må jeg jo selv bestemme det i min egen podcast. Der findes jo nogle rigtig gode systemer derude til. og trække det her data ud og giv dig, i hvert fald på E-delen eller CO2-delen, giv dig nogle tal på baggrund af det, så du ikke selv skal sidde og crunche det for meget. Og igen, jeg vil gerne gøre lidt reklam. Vi kender Viraka, vi kender Bevo, som nok er de to ret store spillere på det danske marked. som jeg synes, er nærliggende, når man kigger ind i. Jeg ved ikke om I har nogle samarbejder med dem. Det kunne jeg forestille mig, sikkert havde. Simon Holst Tøgersen (28:29.189) Vi er i fald ved at starte nogle samarbejder op. Nu er vi selvfølgelig, som vi nævnte i starten, et nyt selskab. Men det er vi ved at kigge ind i og få bygget ind. For det klart, vi har nogle fordele i vores rådgivning af vores know-how om de nøgletal og målepunkter, måtte være. Men så findes der jo klart nogle udbydere, der laver software, som er langt bedre til det end os. Og så kan vi suppliere hinanden på de lederkanter. Men jeg også lige for at knytte en kommentar til det, du nævner. Vi er velsigende dammer. Det har vi set både med GDPR, ramte i 2018. At mange af tingene havde, vi skulle bare sætte nogle andre markader på og sætte en lås på nogle forskellige døre. Jeg tror i år har været et udfordrende år for rigtig mange. For dem i restaurationsbranchen, da der kom digital kassosystemer først i og første. Så for en lang række virksomheder først i syvende var det med tidsregistrering. Så har bogføringsloven også bare kørt i spænd, hvor man har set det. overalt i medierne, og nu rammer det så stort set alle virksomheder først i første år. Og så kommer der også lige den her ESG, som ikke er et dato-deadline for nogen som sådan. Måske har de fået det af deres kunder eller deres levandør, men jeg tror bare, har været sådan, nu tager vi noget først. De datoer, er, så vi er hvert fald compliant. Og så tror jeg helt sikkert, man lige har fået luft for det, så kigger man ud og siger, der var også det, den her ESG-del, som vi har styr på. Men jeg tror, nogen af tingene skal man også tænke ind i, de hører sammen. Nu har vi bygget det digitalt op ved en Bowfings Law. Nu ligger det alt digitalt sådan. Jamen nu kommer ESG. Nu skal vi alligevel tænke det ind. Men kunne vi så ikke også tænke den rejse ind? Og det ville jeg bare også sige, hvis der nogen, sidder derude og skal have bygget nyt ERP-system i forbindelse med ny Bowfings Law. Tænk nu de her ting ind. Altså i stedet for bare at bygge det samme som I havde før, hvor I så skal tænke ind her om måned eller to måned, når skal I tænke ESG-rejsen. Så tænk de her. Steps ind. Altså lave en eller form for data rejse for jer selv. Når vi skal have de her data, hvem skal leverer dem og hvor skal de komme fra? Hvad skal vi egentlig have i systemet? Tag en snak med os, Ejjepel, for så kan I lige så godt enten få det bygget nu eller få lagt de prioriteter og planer i systemet. Det tror jeg helt sikkert vil give gode mening. Lars Nielsen (30:44.59) Ja, ikke fordi vi skal gøre for meget reklame for &Peopl . Det er vel også noget I kan rådgive omkring. Altså I har jo erfaringen i at hvad er det for en ERP-system, der passer til både den største virksomhed, er, at de er nu, og også hvis de har ambition om at vækste enten i Danmark eller ude ved Damens grænser, så skal man måske tænke det ind i det valg af ERP-system, man tager på det her tidspunkt. Simon Holst Tøgersen (31:12.293) Lige præcis. Jeg er så heldig at sidde med ESG og afdigitalisering, så man skal være helt nede i CSRD, man skal være helt nede i ny bogføring, man så man får at læse lidt forskellige ting. Og det er klart, så hjælper vi også flere med inden, at lige få bygget de enkelte sidste ting ind, som er compliance. Eller simpelthen at tage en snak med dem om, hvis de kører et lidt ældre system, eller et system, ikke er på den godkendte liste. Og hvis man gerne vil over i sådan et system, hvad det kræver, og hvad for nogle ting og tanker, vi have med ind. Og det er noget, også har stort fokus på, fordi det er noget, også spiller sammen med de andre ydelser, har nu, når vi også har outsourcing for nogle af vores kunder, altså bogføringen osv. Der vil også være en synergi i de år, så det spiller bare godt sammen i det hele. Lars Nielsen (31:57.454) Ja, og der ville jeg gerne trække lidt på min erfaring, når vi sidder og taler om alt det her med digitalisering, og vi gør alt det her i Danmark, og vi har alle de her regler, og det er inderdet andet. Jeg har en ret stor erfaring med salg i England inden for software og digitalisering slash revisionsbranchen, og når jeg hører hvor ... Gamle dags tingene er derovre, og hvor super tungt og besværligt er derovre. Så sidder jeg bare og så okay, vi ved bare ikke, hvor godt vi har det i Danmark, selvom vi tit sidder og brugger os over det, og jeg forstår det godt. Jeg selv virksomhedsejre. Jeg forstår godt de pains, kan være, og de udfordringer, og hvor etænder det kan være det ene og det andet. Men når man så kommer ud i i verden og får lidt syn for sagen på, hvordan tingene er. Det er en kæmpe gave, at vi er et land, er så digitaliseret og fremsynet. I hvert fald på nogle områder, så skal vi ikke hente i en stor og snakke om, hvad vi kan gøre bedre. Simon Holst Tøgersen (33:04.805) Nej, og det er helt rigtigt. England er et eksempel, og Tyskland er selvfølgelig også et stort eksempel. Og nogle af de her snakker vi også har med virksomheder, som har en ejer i andre steder af verden. Tyskland, USA, Luxembourg, Portugal osv. De har måske et mindre tilskab i Danmark, som skal begynde at opsamle noget. Dels ESG, men også bliver omfattet af bogføringslåen. Og da kan man bare se, at måden vi arbejder på i Danmark, er vi... heldigvis meget længere frem i vores tanker omkring datarejsen digitalt. Jeg tror også, de har tanken de andre steder, der er bare flere mennesker i den rejse, hvor vi er endnu vist stolere lidt mere på systemet. Og det vil vi godt se, at der har vi nogle interessante snakke, vi har nogle snakke, hvor vi finder ud af nogle spændende systemer rundt omkring os, spændende måder at gøre det på. Og man kan helt sikkert sige, at måske mange af de ting og måden, de gør det på i andre land, det er måske ikke helt så ESG. Vendeligt fordi man rent faktisk skal køre for mig tilbage og levere fysiske papirer, hvor vi kan man sige, Bofengs Lov med ESG har et godt samspil i Danmark og det kommer egentlig på et fint tidspunkt, at nu skal vi til at gøre alvor og tingene. Lars Nielsen (34:12.11) Yes. Simon, er i en sake of time. Så skal vi begynde at rundt stille og roligt af. Igen, sidder med ERG og digitalisering til daglig. Du har rimelig god erfaring med det. Hvis du skulle give dit bedste råd til en SMW, der gerne vil i gang med at fokusere mest på ERG, men også lidt omkring, hvordan de kan bruge digitalisering til det. Hvor skal de starte hen? Simon Holst Tøgersen (34:40.901) Det her store spørgsmål. Det er nok at få prioriteret selv og sige, hvor de vil gerne starte hen. Fordi både ESG og digitalisering er jo et hav af muligheder. Man kan jo bare skrive digitalisering på Google, så vælter det frem med ERP-system og 3. partsystem, og så hvad filen skal man lige vælge. Så det er jo nok at finde ud af, hvad er den største pain nu her? I mener, det sit layers-styringssystem, for det er de rigtig vigtige i forhold til webshoppen. At få bygget noget ESG på. Jamen, så start med det, giver mening. Det klart, der er et samspil mellem det, men jeg tænker, når vi kigger på begge ting, så kunne det give mening at starte med ESG-delen. For mange af de ting, der har et udspil ESG, der er også noget digitalt på, og så kan man få det klikket på efterfølgende. Men det handler også selvfølgelig om, er der kundekrav? Yes, så folk får ladet noget CO2-beretning og sendt til dem. Punkt 2, er I en formålstredet virksomhed, hvor I gerne vil noget ESG? Så får kigget jer hinanden i øjnene at hvad I gerne vil med rejsen. Hvor er det, gerne vil hen, inden I begynder bare at købe i Vildvester system og købe ind på forskellige ting, men for at forlade planen. Så mit korte råd er at sige afklaring, forlade planen. Og hvis der er kundekrav, forlade de os så to beregninger og kassent hurtigt som muligt, fordi så er I stadigvæk relevante overfor Lars Nielsen (36:04.11) Og hvis man sidder derude og tænker, det er fint nok, siger, jeg skal få lavet en plan, jeg synes, er uoverskueligt. Det vi plejer hos os, er at opfordre folk til at sige, som nu nævner du selv det der med Google ESG, Google ESG konsulent, så kommer der rigtig mange konsulenthus, gerne vil hjælpe dig. Og hvis det sådan, at du ikke har lyst til at tage fat i dem, så din bogholder eller din reviser, Rigtig mange af dem, hvis de ikke allerede er er begyndt at blive klædt på til at kan håndtere det her ESG. Så tag fat i dem for at få hjælp med at forlagt den her plan, fordi meget af det, hvor du har været inde på det, meget af det, udspringer faktisk af din bogføringstata, i hvert fald på E-delen og S-delen også til dels i forhold til dine lønnesystem osv. Så de sidder, din bog holder over din reviser eller din konsulent. Simon Holst Tøgersen (36:48.037) Mmm. Ja. Lars Nielsen (36:57.39) De sidder med rigtig meget af dataen på forhånd og har indsigt i det. Simon Holst Tøgersen (37:02.117) Så er det, jeg Lars Nielsen (37:04.302) Fedt. Simon, tusind tak fordi du gav at deltage. Tak fordi du gav at dele ud af din viden osv. Hvis vores lytter gerne vil følge med i dig og din arbejdsplads, især den her rejse som Ant de er på, som jeg selv synes er vanvittig interessant. Hvor kan de finde dig og hvore kan de finde Ant hen? Simon Holst Tøgersen (37:28.741) Men først og fremmest Lars, tusind tak fordi I var med. Det har været super hyggeligt og sjovt at være med til at lave den her podcast sammen med dig. I kan finde os på LinkedIn på nogle andre tidspunkt. Vi prøver at om vi skal på nogle flere medier, men på nogle andre tidspunkt så er vi ved at sparke godt gang i vores side der hedder & . Altså med et og tegn og så P-E-O-P-L. Og alternativt kan I finde mig derinde også. I er velkomne til at linke op. Så tager vi gerne drøftelse med hinanden, bare for at spare og skabe noget netværk. Det er vi selvfølgelig helt velkomne til. Så på vores LinkedIn, og så har vi også en hjemmeside. Det er I kan finde os for nogen Lars Nielsen (38:05.422) og vi linker selvfølgelig til det hele i show notes. Det er altid vigtigt. Tusind tak for, at I har lyttet til dagens afsnit af ESG-stemmer, og vi tales ved i næste afsnit. Simon Holst Tøgersen (38:09.253) Perfekt.